Om formiddagen var paven i fængslet for at bringe håb, inden den store fest omkring messen ved helligdommen i Luján.
Af Angela Ambrogetti
Pavens afskedshilsen til Argentina går via fromheden omkring helligdommen i Luján og lidelsen og ønsket om en ny begyndelse i Devoto-fængslet.
To steder, der tilsyneladende ligger langt fra hinanden, men som er forbundet med landets historie. Under diktaturet i 1970’erne og 1980’erne blev politiske aktivister holdt fængslet her, og fængslet var et hemmeligt torturcenter. Ved oprøret i 1978 blev 60 mennesker dræbt og 85 såret.
Stedet er nu ved at blive nedlagt, og den gradvise overførsel af de indsatte fra Devoto-fængslet til det nye fængsel er begyndt. Det var her, Bergoglio fejrede skærtorsdag, fortæller Jorge.
Ignacio García Cuerva, ærkebiskop af Buenos Aires. Dernæst helligdommen for Vor Frue af Luján, som har sin oprindelse i en portugisers idé om at bestille to små statuer af Jomfru Maria – den ene forestillede den Ubesmittede Undfangelse og den anden Jomfruen med Barnet – til et kapel, der skulle opføres i Argentina. Vognen, som førte dem til Santiago del Estero, standsede på mirakuløs vis og kørte først videre, efter at kassen var blevet fjernet. Dette sted på pampaen blev dermed udgangspunktet for en Mariafromhed, der har bestået gennem århundreder. Hvert år begiver over seks millioner troende sig på vej for at ære hende, især under Peregrinación Juvenil, hvor tusindvis af unge til fods tilbagelægger de 60 kilometer fra Buenos Aires til helligdommen.
Til de omkring 70 indsatte og tidligere indsatte taler paven om erfaringen af at møde en grænse. Det er den grænse, som samfundet ofte skubber os hen imod, og som fører til stofmisbrug, »til den illusoriske magt, der følger af lette penge, til den usle tryghed, man søger ved at udøve vold mod de mest sårbare, og til den straffrihed, der udspringer af korruption«. Deres livshistorier er bevægende, og paven siger: »Ofte bliver vi bevidste om vores begrænsninger gennem synden og dens konsekvenser.« Men med Guds nåde kan grænsen forvandles »til veje til omvendelse og forsoning«. Da kan også »den tid, der tilbringes i denne institution, blive anledningen til en ny begyndelse: en mulighed for at forsone sig med Gud og uden frygt igen blive en del af sin familie og samfundet«. For paven kan selv fængslet være »et sted for dybtgående forandringer og omvendelser: veje til vækst, læring og tilegnelse af nye faglige færdigheder og ny viden. Det er et sted, hvor mennesker efter at have oplevet den menneskelige skrøbelighed i dens mest smertefulde form har formået at forvandle deres tilværelses ørken til en frugtbar have.
»Med Guds nåde er det nemlig muligt at gå fra det dybeste mørke til små lys, der tændes i håb«.
Håbet gælder også familierne. Til dem siger paven, at »vi skal bede Jesus, som har kendt til fangenskab, om at skænke dem styrke og visdom, så denne tid med ensomhed og isolation ikke bliver forgæves, men kan forvandles til en nådens og frelsens tid«.
Paven henvender sig også til fængselsvæsenets personale og støtter dem i den udfordring, de står over for: »Jeg opmuntrer jer til at stå fast i troen og være forankret i det kristne håb, så I kan møde de mange udfordringer, der viser sig hver dag, og bidrage til at gøre dette miljø mere menneskeligt og respektfuldt ved konkret at fremme rehabilitering og reintegration i samfundet.«
Til myndighederne siger han: »Lad os især følge vores børn og unge på deres vej, dyrke ægte værdier og tage vare på hinanden og beskytte hinanden, så ingen bliver offer for kriminalitetens alvorlige konsekvenser.«
I Luján, i hjertet af pampaen og i dag ikke langt fra hovedstaden, hæver basilikaen sig som et majestætisk bygningsværk i neogotisk stil med to spir, der strækker sig mere end 100 meter op. Arbejdet på den nuværende bygning begyndte i 1887 og fortsatte i etaper frem til 1935. Pius XI udråbte Vor Frue af Luján til Argentinas skytshelgen.
»I disse dage har jeg kunnet se Argentinas rigdom, ikke kun i landets geografi, men også i dets folk, i hvert eneste møde, på torvene og i gaderne, i kreativiteten, spontaniteten og det liv, der sprudler frem ved hvert skridt,« siger paven i prædikenen under messen og foreslår et forløb,
»som er det samme, vi gennemlever ved fejringen af hver eukaristi. Det består af fire trin: forsoningen, oplysningen gennem Guds ord, kommunionen og udsendelsen til mission«.
Det er i de mørke stunder, forklarer han, at »vi forstår, hvad Maria følte ved korsets fod, mens hendes moderhjerte var sønderrevet af smerte. Ligesom Maria i dette frygtelige øjeblik i sit liv modtog en ny mission fra sin Søn og tog hele menneskeheden ind i sit moderhjerte, er også vi kaldet til at modtage Guds nåde og gå ad tilgivelsens og forsoningens veje,
så freden, håbet og kærligheden fornyes i os«. For i sidste ende »handler det ikke om at gøre store ting, men om at forblive trofaste ved Herrens side, som hans Moder gjorde, både i korsets stunder og i tider med glæde, herlighed og lys«. Sangene er medrivende, og det er en jubelfest for argentinerne, som i årtier har ventet på paven. Bifaldet afbryder ofte hans prædiken.
Ærkebiskoppen af Mercedes-Luján, Jorge Eduardo Scheinig, takkede paven for pilgrimsrejsen »i vores elskede fædreland« og »for det enkle og nære øjeblik, hvor vi med taknemmelighed mindedes vores elskede pave Frans. Ved den lejlighed fornyede vi også vores troskab mod Herrens Kirke og mod Dem, hellige Fader Leo XIV, fordi vi i Dem genkender apostlen Peter, som i dag styrker os i troen, håbet og kærligheden«.
Og endnu en påmindelse: I Argentina er 8. maj festdagen for Vor Frue af Luján; dagen for udnævnelse af kardinal Robert Francis Prevost til pave Leo i 2025.
Efter messen tager paven til lufthavnen med et stop ved Villa Marista San José de Luján for kort at hilse på de frivillige under rejsen i Argentina. Afskeden på landingsbanen er festlig; nu venter hans andet hjemland, Peru.
Af EWTN · ACI Stampa · Oversat til dansk af EWTN Danmark
