Edward Henry Corbould (1815–1905), ‘Saul og heksen fra Endor’ (foto: Public Domain)
Kirken skelner mellem harmløs underholdning og okkulte praksisser og advarer mod spådomskunst, trolddom og forsøg på kontakt med de døde.
Magi, trolddom, besværgelser og spådomskunst involverer forskellige mærkelige og ældgamle praksisser og udtryk, der kan være ret forvirrende. Alle disse ting falder ind under meget bredere overskrifter – og ofte misforståede – begreber om overtro og det overnaturlige.
Det overnaturlige
I vores moderne sekulære verden og inden for populærkulturen har udtrykket ”overnaturligt” ofte en ikke-religiøs hentydning, som for nogle mennesker primært forbindes med spøgelser og hjemsøgninger. Sandheden er dog langt mere dybtgående. Den Katolske Kirkes Katekismus (KKK) præciserer, at det overnaturlige er det, der overstiger ”de skabte væseners magt”. Den lærer, at den overnaturlige verden eksisterer som et resultat af Guds nådige initiativ, og den underviser yderligere, at for kristne er vores kald til det evige liv i sig selv overnaturligt.
Overtro
For Kirken, og som defineret i Katekismen, er overtro tilskrivningen af en overnaturlig form for magisk (dvs. okkult-lignende) kraft til bestemte praksisser eller genstande.
Baseret på 5. Mosebog 18 omfatter hedensk overtro:
-
Menneskeofring, generelt benævnt ”immolation” (hvor denne bibelske fodnote specifikt henviser til den rituelle ofring af børn), som man troede kunne frigøre overnaturlige kræfter;
-
Spådomskunst, som omfatter at spå om fremtiden, forudsigelser og lignende praksisser (oprindeligt involverende observation af fugle for at aflæse tegn, en praksis kendt som ”augury”);
-
Sort magi udført af en magiker eller en, der kaster forbandelser.
-
Nekromanti, eller forsøg på at kontakte de døde (f.eks. spøgelser og ånder).
I Katekismens definition advares kristne om, at sætte sin lid til sådanne overnaturlige okkulte kræfter i stedet for at stole på Gud ”udgør en krænkelse af den ære, der tilkommer Gud alene.”
Spådomskunst (at forudsige fremtiden)
Spådomskunst, som kan indebære at påkalde Satan eller dæmoner, omfatter praksis, der har til formål at ”forudsige” fremtidige begivenheder (KKK 2116). Spådomskunst omfatter forskellige former for praksis, der søger at afsløre fremtiden, såsom horoskoper, astrologi, håndlæsning, spå om fremtiden, brug af medier, fortolkning af tegn eller lodkastning, clairvoyance, spådom, brug af amuletter og numerologi.
Alle disse ting har én ting til fælles: et ønske om magt over tid og historie såvel som et ønske om magt over andre mennesker.
Katekismen er ganske klar i sin udtalelse, at alle former for spådomskunst skal afvises (KKK 2116). Derudover lærer Bibelen: »Lad jer ikke forføre af profeter blandt jer og af jeres spåmænd« (Jeremias 29:8) og »Vend jer ikke til dødemanere, og søg ikke til sandsigere, så I bliver urene ved dem« (3. Mosebog 19:31).
Sort magi (trolddom)
”Sort magi”, også kendt som trolddom eller hekseri, indebærer påkaldelse af onde ånder med onde formål (dvs. at påkalde Satan eller dæmoner) i et forsøg på at tæmme okkulte kræfter og opnå overnaturlig magt over andre (KKK 2117). Konkret indebærer det forsøg på at opnå kontrol, indsigt eller indflydelse over mennesker, begivenheder eller ting gennem overnaturlige kræfter uden for Gud, i stedet for at stole på Guds højeste suverænitet og vejledning. Det er ofte forbundet med brugen af ting som forbandelser, amuletter og trolddrikke.
Et eksempel på en troldmand fra Bibelen er en mand ved navn Elymas (også kendt som Bar-Jesus), der blev identificeret som både en ”magiker” (dvs. troldmand) og som en falsk profet. Han blev i Apostlenes Gerninger 13,10 irettesat af Paulus som værende ”djævelens barn.”
Kirkens holdning er helt klar på dette emne. Alle former for magi og trolddom, der forsøger at tæmme okkulte kræfter, er i skarp modsætning til Gud og religionens dyder (KKK 2117).
Påkaldelse af de døde (nekromanti)
Nekromanti er den ældgamle praksis, hvor man forsøger at kommunikere med eller påkalde de døde, spøgelser eller ånder, og det kan også indebære at påkalde Satan eller dæmoner. Udtrykket nekromanti betød oprindeligt ”spådomme ved hjælp af de døde”. I moderne folketro og populærkultur har det imidlertid udviklet sig fra forsøg på at lære om fremtiden til manipulation af livskræfter. Som følge heraf omfatter det nu: (1) bevidst eller utilsigtet skabelse af udøde lig (ofte omtalt i moderne fortællinger som ”zombier”); og (2) genopstandelse af dyr eller individer. I disse mere nye versioner nedtones eller ignoreres bevidst forbindelsen til Satan eller dæmoner.
Ouija-brætter og spiritistiske seancer er redskaber, der typisk forbindes med nekromanti. Ouija-brætter, også kendt som spiritistiske brætter (bedragende patenteret i 1891 som blot ”selskabslege”), er flade overflader markeret med bogstaver og tal, der er designet til at kommunikere med de døde. Spiritistiske seancer er strukturerede sammenkomster, der bruges til samme formål, typisk med inddragelse af et medium.
Hvad angår fremmaning af de døde, er Katekismen klar på, at nekromanti skal afvises som i strid med den ære, respekt og kærlige frygt, vi skylder Gud alene (KKK 2116).
En bemærkning om scenemagi og trylletricks
Selvom Katekismen og Bibelen generelt ikke henviser til nogen acceptable former for magi, er der én type magi, der kan betragtes som sådan. Scenemagi og trylletricks, der udføres af entertainere og illusionister udelukkende til underholdningsformål, bør betragtes som harmløs morskab. Det skal dog bemærkes, at acceptabel magi ikke omfatter ”tricks”, der bruges til at bedrage andre for penge, magt eller berømmelse (historisk betegnet som charlataneri).
Den hellige Johannes Bosco er et eksempel på en berømt katolik, der udførte harmløse trylletricks som en form for underholdning. Han brugte det til at fange de lokale børns opmærksomhed i Torino, Italien, specifikt for at trække dem til bøn og til den katolske tro.
Kirkens råd
Bibelens og Kirkens position er klar: Al praksis af overtro er en fornærmelse mod Herren (5. Mosebog 18,12). Sådanne handlinger skal fordømmes endnu mere, når de ledsages af en hensigt om at skade nogen eller indebærer en påkaldelse om hjælp fra Djævelen eller dæmoner (KKK 2117).
Hvad angår forudsigelser, rådgiver Kirken, at en sund kristen holdning består i at overgive sig tillidsfuldt i Forsynets hænder (Guds), uanset hvad der måtte ske, og at opgive al usund nysgerrighed om fremtiden (KKK 2115).
Generelt bør alle de ovenfor beskrevne praksisser undgås – uanset om det er gennem direkte deltagelse eller indirekte observation – med undtagelse af scenemagi eller trylletricks som underholdning.
Af Bradley Shumaker 7. juni 2026 · Oversat af EWTN Danmark
