13 indsigter i Marias uplettede hjerte fra en helgen, der elskede Vor Frue.
Kirken vier traditionelt august måned til Marias uplettede hjerte. Hengivenheden fik en enorm udbredelse efter at vores velsignede Moder viste sig i Fatima.
Den 13. juni 1917 sagde Vor Frue til den ærværdige Lucia dos Santos, en af seerne fra Fatima: »Han (Jesus) ønsker også, at du skal udbrede hengivenheden til mit uplettede hjerte i verden.« Hun tilføjede: »Jeg vil altid være hos dig, og mit uplettede hjerte vil være din trøst og den vej, der fører dig til Gud.« Senere talte hun om andagterne på den første lørdag i måneden, som havde hendes uplettede hjerte som omdrejningspunkt.
Hengivenheden bredte sig og voksede yderligere, efter at den ærværdige Pius XII den 31. oktober 1942 indviede verden til Marias uplettede hjerte.
Tre århundreder tidligere, i Frankrig i 1648, blev den hellige Johannes Eudes inspireret til at skrive den allerførste messe til ære for Marias hjerte. I 1672 skrev han derefter den første messe til ære for Jesu hellige hjerte.
Den hellige Pius X kaldte den hellige Johannes Eudes »fader, lærer og apostel for den liturgiske hengivenhed til Jesu og Marias hjerter«. Helgenen viste det også i sin bog The Admirable Heart of Mary.
Her er 13 indsigter (Vor Frue viste sig den 13. i hver måned i Fatima) i, hvorfor vi bør elske og ære Marias hjerte, »det fuldkomne billede af Jesu højst guddommelige hjerte«.
1. »The Admirable Heart of Mary er det fuldkomne billede af Jesu allerhelligste hjerte. Det er mønsteret og forbilledet for vores egne hjerter, og al vores lykke, fuldkommenhed og herlighed består i, at vi stræber efter at forvandle dem til lige så mange levende billeder af Marias hellige hjerte, ligesom hendes hellige hjerte er et fuldkomment billede af Jesu tilbedelsesværdige hjerte. Derfor er det særdeles nyttigt, godt og gavnligt at opfordre kristne til at nære hengivenhed til himmelens dronnings allermest ophøjede hjerte.«
2. »Vi bør ære og elske det, som Gud elsker og ærer, og hvorigennem han bliver elsket og herliggjort. Næst efter Jesu tilbedelsesværdige hjerte findes der intet hjerte i himlen eller på jorden, som har elsket og æret Gud så højt eller skænket ham så stor ære og kærlighed som det allermest værdige hjerte hos Maria, Frelserens Moder.«
3. »Vor Frelsers Moders hjerte er ikke blot prototypen og forbilledet for vores egne hjerter. Næst efter Jesu tilbedelsesværdige hjerte er hendes hjerte også den suveræne hersker over alle de hjerter, der er skabt til at elske Gud, eftersom hun er Universets Dronning. Derfor bør alle hjerter betragte og efterligne Marias hjerte som deres forbillede; desuden er de forpligtede til at vise det al den hyldest, de skylder det som deres hersker.«
4. »En af de nyttigste og vigtigste måder at ære det allermest værdige hjerte hos Dydernes Dronning på er at stræbe efter at efterligne og indprente et levende billede af hendes hellighed, sagtmodighed og overbærenhed, ydmyghed, renhed, hengivenhed, visdom og klogskab, tålmodighed, lydighed, årvågenhed, trofasthed, kærlighed og alle hendes øvrige dyder i dit eget hjerte.«
5. »Marias uplettede hjerte er en kilde til lys, en kilde til helligt og velsignet vand, en kilde til levende og livgivende vand, en kilde til mælk og honning og en kilde til vin. Det er udspringet til en stor flod, ja, til fire mirakuløse strømme, og endelig er det kilden til uendelige velsignelser og uendelig godhed.«
6. »Vi har en dronning og en mor, som næst efter Gud er almægtig i sin person, i sit navn og i sine bønner. Hun har suverænt herredømme over enhver skabning og udøver en forunderlig magt over Skaberen selv.«
7. »Men Himmelens Dronnings hjerte indgiver disse ord: ›Gud skabte hende i Helligånden og så hende, talte hende og målte hende.‹ [Frit oversat fra engelsk.] Med andre ord er Marias hjerte så helligt og uudgrundeligt, at kun Gud, som gemte sine nådeskatte i det og satte sit segl på det, kan kende kvaliteten mængden og værdien af de nådegaver, der er skjult i denne forseglede kilde.«
8. »De, der kender Gud ved troens lys og elsker ham med en overnaturlig kærlighed, har Guds eget liv i sig, og Gud lever i dem. Han er deres hjerters og sjæles liv. Sådan har Gud altid levet i den salige Jomfru Marias hjerte, og hendes uplettede hjerte har altid levet i Gud og haft del i Guds liv på en langt mere ophøjet måde end noget andet menneskehjerte.«
9. »Som den hellige Paulus ønsker det, bliver de troendes hjerter hjem og boliger for Jesus Kristus, og Kristus selv forsikrer os om, at Faderen, Sønnen og Helligånden bor i hjerterne hos alle, der elsker Gud. Hvem kan da tvivle på, at den allerhelligste Treenighed bestandigt bor på en højst beundringsværdig og uudsigelig måde i det jomfruelige hjerte hos hende, der er Faderens Datter, Sønnens Mor og Helligåndens Brud – Maria, som alene elsker Gud mere end alle andre skabninger tilsammen? Når det forholder sig sådan, med hvilken hengivenhed bør vi da ikke ære hendes uplettede hjerte?«
10. »Hvem vil modsige mig, hvis jeg tilføjer, at Vor Frue til evig tid vil bære alle himlens beboere i sit inderste hjerte, som bliver himlens himmel og et sandt paradis for de udvalgte, hvor de finder glædens og frydens fylde på grund af den ufattelige kærlighed til hver enkelt sjæl, som fortærer hendes moderlige hjerte?«
11. »Den salige Jomfrus uplettede hjerte er helligdommen for de frie nådegaver. Dermed menes nådegaver, som Helligånden skænker, ikke så meget til modtagerens helliggørelse som til andre sjæles belæring, trøst og gavn. Den hellige Paulus opregner ni sådanne nådegaver: gaven til at tale med visdom; gaven til at tale med kundskab; troens gave; kraften til at helbrede syge; miraklernes gave; profetiens gave; gaven til at tale på forskellige tungemål; evnen til at bedømme ånder; gaven til at fortolke Skriften.«
12. »I alle jeres anliggender, behov, rådvildheder og lidelser skal I søge hen til Marias højst nådige hjerte. Betragt det som jeres tilflugt i enhver nød og som det tilflugtssted, den fæstning og det værn, Gud har givet jer som ly midt i al den elendighed, der omslutter mennesket i denne tåredal, dette sted præget af eksil og landflygtighed. Ja, Marias overmåde gavmilde og milde hjerte er i sandhed solarium exiIii nostri, ›vores eksils lindring og trøst‹. Enhver, der søger hen til det med ærbødighed og tillid, vil mærke de vidunderlige virkninger af dets uforlignelige godhed. I vor yderst næstekærlige Moders moderlige hjerte brænder der mere kærlighed end i alle fædres og mødres hjerter gennem alle tider – fortid, nutid og fremtid. Marias hjerte har altid os og de små ting, der vedrører os, for øje. Hendes hjerte er så fuldt af venlighed, sagtmodighed, barmhjertighed og gavmildhed, at ingen nogensinde har påkaldt denne Godhedens Moder i ydmyghed og tillid uden at finde trøst hos hende. Det er et hjerte fuldt af visdom og oplysning, som har fuldkommen forståelse for alle vores behov og for alt det, som det er bedst for os at få. Det er et højst gavmildt hjerte, stærkt og mægtigt til at bekæmpe vores fjender, afvise og knuse alt, hvad der undertrykker os, opnå hos Gud alt, hvad det beder ham om, og overøse os med alle slags velsignelser.«
13. »Hun gav sit hjerte så fuldstændigt til Gud, at hun og Jesus kun har ét hjerte mellem sig. Derfor ser den, der ser Maria, også Jesus, og det at ære Marias hjerte er aldrig adskilt fra at ære Jesu hjerte.«
Af Joseph Pronechen · NC Register · Oversat til dansk af EWTN Danmark
