Pastor Ricardo Bello Mato deler sine tanker om himlen og om sine mange år som præst.
Da pastor Ricardo Bello Mato, en præst fra Santiago de Compostela i Spanien, fyldte 100 år, fortalte han om, hvad himlen betyder for ham.
»Det er som en bolig omkring Faderen, Sønnen og Helligånden. Et rum fyldt med Guds uendelighed, hvor Guds børn lever sammen og ser Guds vidunderlige skaberkraft i kosmos,« fortalte den 100-årige præst i et interview med ærkebispedømmet Santiago de Compostela, hvor han har gjort tjeneste i mere end syv årtier.
Er det værd at være præst?
Da Bello så tilbage på de mest mindeværdige øjeblikke i sit lange liv, fremhævede han »dagen for min diakonordination og dagen for min første messe. Det var kardinal Don Fernando Quiroga, der diakonviede mig. Vi var omkring 33, og på et tidspunkt skulle en af os sige nogle ord og takke. Den opgave tilfaldt mig, fordi jeg var den ældste.«
»Under min første messe følte jeg mig uværdig og utilstrækkelig. Det var en dybt bevægende oplevelse. Messen fandt sted i 1955 i sognet i Cances, i en tid med stor festglæde og store forhåbninger,« fortsatte han.
Om de kors, han har båret i sit liv, bemærkede præsten, at der har været »mange, som jeg har bestræbt mig på at bære godt«.
Da han blev spurgt, om han mente, at det havde været værd at blive præsteviet, svarede han: »For mig: ja, og jeg tror også for nogle af de troende, som jeg støttede, og som senere takkede mig for det.«
Onsdag den 12. august besøgte ærkebiskoppen af Santiago de Compostela, Francisco José Prieto Fernández, præsten, som nu helliger sig bøn, åndelig vejledning og skrivning.
Bellos liv
Bello blev født den 1. august 1926 i landsbyen Cances i en stor katolsk familie. Eftervirkningerne af den spanske borgerkrig 1936–1939, tabet af hans storebror og behovet for at påtage sig ansvar som en voksen prægede hans barndom, oplyser ærkebispedømmet.
Efter krigen blev han sendt til salesianernes skole i Madrid. Han begyndte på præsteseminaret i 1943 og fejrede sin første messe i 1955. Kort efter blev han sendt til et sogn, hvor en gruppe universitetsstuderende bistod ham i hans tjeneste.
»Jeg forsøgte at komme til Amerika, men pastor Benito Espiño ville ikke lade mig gøre det. I stedet sendte han mig til Ozón nær Muxía. Der greb Helligånden fat i mig og har aldrig sluppet mig,« fortalte præsten. Han bemærkede, at han engang også havde håbet på at komme til det, der kaldes Håbets kontinent (Latinamerika).
Han gjorde tjeneste i forskellige sogne, hvor han betjente mange mennesker og hjalp med at restaurere et kloster. Han stod desuden for korte kurser og åndelige øvelser og holdt foredrag.
I 1999 blev han udnævnt til kapellan ved Padre Rubinos-residensen og hos Barmhjertighedens søstre. Her tog han sig af ældre mennesker, fattige og mange andre troende.
Denne artikel blev først offentliggjort af ACI Prensa, den spansksprogede søstertjeneste under EWTN News. Den er oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Walter Sánchez Silva · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
