Den 15-årige Carlo Acutis døde inden for en uge efter, at han havde fået konstateret akut promyelocytleukæmi. Efter hans saligkåring fortalte hans læger og hospitalets kapellan om deres minder fra hans sidste dage.
Den 15-årige Carlo Acutis døde inden for en uge efter, at han havde fået konstateret akut promyelocytleukæmi. Han ofrede sine lidelser for paven og Kirken. Efter hans saligkåring den 10. oktober 2020 fortalte hans læger og hospitalets kapellan om deres minder fra hans sidste dage.
Pastor Sandro Villa var hospitalspræst ved St. Gerald Hospital uden for Milano i Italien. Den 10. oktober 2006 gav han Carlo de syges salvelse og den hellige kommunion, dagen før Carlo faldt i koma som følge af en hjerneblødning forårsaget af M3-undertypen af akut myeloid leukæmi.
Ved et arrangement i Assisi i Italien den 13. oktober 2020 fortalte Villa, at Carlos »ro og hengivenhed«, da han modtog sakramenterne på hospitalsstuen, havde gjort indtryk på ham.
»I et lille rum for enden af gangen stod jeg over for en dreng. Hans blege, men fredfyldte ansigt overraskede mig – noget, man ikke skulle tro muligt hos en alvorligt syg person, især ikke en teenager,« sagde han.
»Jeg var også forbløffet over den ro og hengivenhed, hvormed han modtog de to sakramenter, selv om det var vanskeligt for ham. Han syntes at have ventet på dem og følte, at han havde brug for dem.«
Inden han fik sin kræftdiagnose, nærede Carlo en stor hengivenhed for eukaristien. Allerede fra en tidlig alder viste han en særlig kærlighed til Gud, selv om hans katolske forældre var holdt op med at gå til messe.
Efterhånden som han blev ældre, begyndte han at gå til messe hver dag og fik ofte sine familiemedlemmer med. Han tilbragte en hellig time før eller efter messen og gik til skrifte hver uge.
Med sine evner inden for computerprogrammering byggede Carlo hjemmesider for at oplyse andre om eukaristiske mirakler og Mariaåbenbaringer verden over. På sin hjemmeside skrev han: »Jo oftere vi modtager eukaristien, desto mere vil vi blive som Jesus, så vi her på jorden får en forsmag på himlen.«
Villa mødte kun Carlo denne ene gang, da han forvaltede sakramenterne til ham, men han sagde, at synet af roen i Carlos ansigt blev hos ham.
»Nogle år senere … hørte jeg, at han var blevet erklæret ›ærværdig‹. Jeg var forbløffet over, at Herren havde ladet mig møde ham, om så kun i nogle få øjeblikke,« sagde han.
Villa fortsatte: »Jeg besluttede mig for at lære hans liv at kende. Jeg opdagede, at han elskede Jesu virkelige nærvær i eukaristien, og derfor begyndte jeg at forstå nogle af hans ord bedre.«
Dr. Andrea Biondi og dr. Mòmcilo Jankovic, som behandlede Carlo på børneklinikken ved St. Gerald Hospital, nedskrev sammen deres erindringer i et dokument, der blev læst højt ved arrangementet.
De sagde: »Carlo var som en meteor, der hastigt fór gennem vores afdeling; leukæmien tog ham fra os, før vi nåede at lære ham bare lidt at kende. Men hans varme øjne er stadig prentet i vores erindring. Hans blik var fuldt af opmærksomhed … af mod, af kærlighed, af dyb empati.«
»Hans tro på Gud, som han havde ønsket og stadig ønskede at give videre til andre, til sin næste, strålede ud af ham … Hans blide øjne … lærte os meget: Livet skal, hvad enten det er kort eller langt, leves intenst for sig selv, men også og frem for alt for andre.«
Carlos hjerte holdt op med at slå den 12. oktober – en dato, der nu fejres som lokal festdag i bispedømmet Assisi og ærkebispedømmet Milano. Hans forældre ønskede at donere hans organer, men de var for hårdt angrebet af leukæmien til at kunne doneres.
I dag er den hellige Carlos hjerte en relikvie og opbevares i et relikvieskrin i Assisi, hvorpå hans ord er indgraveret: »Eukaristien er min motorvej til himlen.« Han blev helgenkåret den 7. september 2025 af pave Leo XIV på Peterspladsen i Vatikanet.
Denne artikel blev første gang offentliggjort den 16. oktober 2020 og er siden blevet opdateret.
Af Courtney Mares · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
