Paven sagde, at AI »ikke kan besvare spørgsmål om meningen med menneskelivet, som har rod i den erfaring, mennesket selv gør sig gennem livet«.
PARIS – Pave Leo XIV advarede fredag i en tale ved FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) om, at kunstig intelligens har fremmet et »kulturelt forfald«, der kan få betydning for, hvad det vil sige at være menneske.
På den første dag af sin rejse til Frankrig fra 25. til 28. september besøgte paven UNESCO’s hovedkvarter. UNESCO er en særorganisation under FN, som beskytter kulturarvssteder og fremmer fred, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder.
»Et grundlæggende spørgsmål fortjener at blive undersøgt, og det kræver omgående et svar: Hvad vil det sige at være menneske?« sagde Leo i en tale, som han holdt halvt på fransk og halvt på engelsk.
»Enhver kultur udfordres af dette spørgsmål, som ligger i centrum for enhver form for viden, al kunst og enhver religion. Selv i det 21. århundrede kan vi trods alt ikke tage for givet, at vi ved, hvem mennesket er, eller hvad det vil sige at leve som menneske,« sagde paven.
Han stillede den dominans og forvirring, der kendetegner Babelstårnet – som han tidligere har sammenlignet AI med – over for den fred og enhed, der findes i pinsen.
»Det kulturelle forfald, som vi beskæftiger os med, finder sin forløsning på pinsens offentlige plads,« sagde han. »Dér modtager mennesker fra alle nationer et budskab om fred som en god nyhed. Dette budskab forkynder Jesu opstandelse, det vil sige livets sejr over døden og den frelse, der giver verden håb.«
Leo talte også om udviklingen inden for kommunikation og risikoen for at sprede falske oplysninger og »ord uden mening« og derved »hindre dialogen frem for at fremme den«.
»Kunstig intelligens forstærker dette problem,« fortsatte han. »Selv om sådanne systemer kan sammenholde data, kan de ikke besvare spørgsmål om meningen med menneskelivet, som har rod i den erfaring, mennesket selv gør sig gennem livet.«
Han fordømte undertrykkende magtudøvelse, hovmod, uretfærdighed og konflikt.
»Når videnskaben selv reduceres til en magtteknik, tjener den ikke længere til at løfte mennesket, men risikerer i stedet at forringe frugterne af menneskets bestræbelser,« sagde han.
Paven brugte en betydelig del af sin tale på at understrege den omsorg, ethvert menneskeliv har krav på, især de mest sårbare, såsom »børn i deres mors liv og børn på de forskellige krigsskuepladser, personer med fysiske og intellektuelle handicap, de ældre, migranter og flygtninge samt alle dem, der arrogant udelukkes som uproduktive«.
»De er den sande prøve på vores påstande om respekt for den menneskelige værdighed, og beskyttelsen og fremme af denne værdighed omfatter også skaberværket,« sagde han.
Om den teknologiske udvikling sagde den hellige Fader: »Paradokset er blevet stadig tydeligere: Mens computersystemer tillægges ›intelligens‹, har vi svært ved at anerkende menneskers umistelige værdighed. Deres liv vurderes efter et effektivitetskriterium, og når de ikke længere anses for produktive, bliver de afvist og kasseret.«
Pave Leos ankomst til UNESCO blev mødt med varmt bifald fra publikum.
Inden sin tale fik paven en kort rundvisning i hovedkvarteret, blandt andet i biblioteket, som rummer UNESCO’s diplomatiske arkiver. Leo modtog også et stort bifald, da han vandede et oliventræ som et tegn på, at freden må plejes.
Han fik desuden et eksemplar af Book of Peace Memorandum, et arkivdokument, som blev forelagt på den fjerde samling af UNESCO’s generalkonference i 1949 for at støtte organisationens arbejde med at forebygge globale konflikter efter Anden Verdenskrig.
Leo understregede, at han besøgte UNESCO »som hyrde for at tale til jer på Kirkens vegne. Kirken søger bestandigt dialog og har et budskab at dele med ethvert folk, med alle kvinder og mænd af god vilje.« Han roste desuden organisationens opgave med at opbygge en retfærdig verden og fremme sand menneskelig udvikling.
Med henvisning til sin encyklika Magnifica Humanitas sagde han, at den Hellige Stol betragter »denne organisation som en privilegeret partner i tjenesten for det fælles gode, som er det ›sociale udtryk for den værdighed‹, vi alle har del i fra begyndelsen og i samme grad«.
Paven understregede sandhedens betydning, for uden sandheden bliver sproget underlagt vold og magt. Han bemærkede samtidig, at »lovens fordærvelse begynder med hjertets fordærvelse«.
Af Hannah Brockhaus · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
