Ignatius af Antiokia var den første i den kristne litteratur, der kaldte Kirken for »katolsk«, som pave Benedikt XVI bemærkede under en generalaudiens.
Redaktionen – lørdag den 17. oktober 2026 kl. 9.00.
Den katolske Kirke mindes i dag, den 17. oktober, den hellige Ignatius af Antiokia. Han var den første i den kristne litteratur, der kaldte Kirken for »katolsk«, som pave Benedikt XVI bemærkede under en generalaudiens i 2007.
»Hvor end biskoppen viser sig, dér skal folket også være, ligesom den katolske Kirke er dér, hvor Jesus Kristus er«, skrev Ignatius til kirken i Smyrna under sin rejse mod martyriet. Sådan lyder det i Brevet til Smyrnæeren (8, 2) i Kirkefædrenes Biblioteks oversættelse.
Med pave Benedikts ord var Ignatius den tredje biskop af Antiokia, som ligger i det nuværende Tyrkiet. Syv af hans breve til menigheder og medbrødre i bispeembedet er bevaret.
»Ignatius blev sendt fra Syrien til Rom og på grund af sit vidnesbyrd om Kristus kastet til føde for de vilde dyr«, skrev historikeren Eusebius af Cæsarea i det fjerde århundrede i sit værk Kirkehistorier. »Under sin rejse gennem Lilleasien, under den strengeste bevogtning, styrkede han menighederne i de enkelte byer, hvor han gjorde ophold, gennem prædikener og formaninger; især formanede han dem indtrængende til at vogte sig for de kætterier, der dengang begyndte at brede sig; og han lagde dem indtrængende på sinde ikke at afvige fra apostlenes overlevering.« Benedikt XVI citerede passagen under generalaudiensen.
Om Ignatius’ breve sagde paven: »Når man læser disse tekster, fornemmer man friskheden i troen hos den generation, som endnu havde kendt apostlene. I disse breve fornemmer man også en helgens brændende kærlighed.«
»Ingen kirkefader har med samme intensitet som Ignatius givet udtryk for den brændende længsel efter forening med Kristus og efter livet i ham«, sagde Benedikt et andet sted i sin tale.
»Samlet set kan man i Ignatius’ breve se en form for vedvarende og frugtbar dialektik mellem to karakteristiske sider af det kristne liv: på den ene side det kirkelige fællesskabs hierarkiske struktur og på den anden side den grundlæggende enhed, der forbinder alle de troende med hinanden i Kristus«, fortsatte han. »Derfor må rollerne ikke sættes op mod hinanden.«
Endelig sagde paven: »Som man kan se, er Ignatius virkelig ›enhedens lærer‹: Guds enhed og Kristi enhed, Kirkens enhed, de troendes enhed ›i troen og i kærligheden, som intet kan overgå‹.«
Af Alexander Folz · CNA Deutsch · Oversat til dansk af EWTN Danmark
