Gennem sin egen åndelige rejse søgende efter Gud grundlagde moder María Elena Martínez et fællesskab og en retrætebevægelse, som berører tusindvis af unges liv i Latinamerika.
Sicar-retræten (»Sykar« i den engelske Bibel) har ført til en af de mest bemærkelsesværdige erfaringer med ungdomsevangelisering i Latinamerika. Det opstod gennem en proces med åndelig indsigt hos en mexicansk ordenssøster i hendes egen søgen efter Gud, og er blevet til en dynamisk bevægelse, der i dag når tusindvis af unge.
Med mere end 30 års liv som gudviet har moder María Elena Martínez dedikeret sit liv til den åndelige dannelse af unge og voksne gennem »Maria, Kærlighedens Moder«, en privat sammenslutning af de troende, som hun grundlagde i Mexico i 2015.
Fællesskabets arbejde er centreret om retræter med åndelig gennemslagskraft, såsom Emmaus, der afholdes i sogne og fængsler, og Sicar, der specifikt henvender sig til unge voksne.
Hendes liv, var fra barndommen præget af en søgen efter Gud, ville i sidste ende blive en del af et initiativ, der er aktivt i dag i flere latinamerikanske lande, heriblandt Mexico, Guatemala, Paraguay, Argentina og Peru.
»Jeg husker, at jeg som lille pige havde en stor tørst efter Gud,« fortalte hun i et interview med ACI Prensa, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste.
Dette første kald blev dybere med tiden. Hun fortalte, at der, da hun var 11 år, voksede et ønske frem i hende om at være Jesus til behag. »Et ønske om renhed … Jeg ønskede at leve et liv som jomfru« sagde hun og forklarede, at hun bad indtrængende til Jomfru Maria om denne indvielse.
Hendes vej var dog hverken hurtig eller direkte. »Ordenslivet var ikke noget, der tiltalte mig særligt,« indrømmede hun. I sin ungdom gjorde hun sig forskellige erfaringer, lige fra at tage en uddannelse i oversættelse til at udforske større åndelige spørgsmål. Det førte hende til sidst til at prøve kræfter med det gudviede liv hos Kærlighedens Missionærer.
Nogen tid senere prøvede hun det kontemplative klosterliv. »Jeg ønskede noget mere indre, noget dybere,« betroede hun.
En bekymring melder sig: »Hvad med de unge?«
Sicar-retræten opstod ikke som et planlagt initiativ, men som et pastoralt svar, der kun gradvist tog form. Ifølge moder María Elena henvendte mange mennesker sig gennem flere år til hende med den samme bekymring: »Hvad med de unge?«
»Gør noget for de unge,« sagde de til hende.
Evangelieberetningen om den samaritanske kvinde kom efterhånden til at stå centralt i hendes bøn og skelnen. Jesu samtale ved brønden i Sykar – »Hvis du kendte Guds gave« (jf. Joh 4,1-42) – blev udgangspunktet for at hjælpe unge med at opdage Kristus.
»Teksten om den samaritanske kvinde var så rig, så rig, at jeg kunne hente så meget ud af den,« forklarede hun.
Det afgørende skridt kom i 2016, da den første Sicar-retræte blev afholdt. Moder María Elena huskede det som begyndelsen på noget småt og simpelt, men dybt meningsfuldt. Unge med tidligere erfaring fra bevægelser som Emmaus var de første deltagere.
Sicar begyndte at brede sig. Efter at have etableret sig i byer som Mexico City, Tehuacán og Tecamachalco i delstaten Puebla samt San Luis de la Paz i delstaten Guanajuato, Veracruz, Mérida i delstaten Yucatán og Cuernavaca i delstaten Morelos begyndte initiativet at brede sig ud over Mexicos grænser. Den første retræte i Guatemala fandt sted i 2017, i Buenos Aires i 2018, i Paraguay i 2022 og i Peru i 2023.
»Det er vokset mange steder og har reddet så mange unge,« sagde moder María Elena taknemmeligt.
I Mexico er der blevet afholdt 38 Sicar-retræter med gennemsnitligt 50 deltagere på hver, svarende til næsten 2.000 unge. I Peru, hvor initiativet blev lanceret i 2023, er der allerede blevet afholdt syv retræter med omkring 70 deltagere på hver, så er nået ud til cirka 490 personer.
Ottmar Ricalde, der er frivillig i Sicar i Mexico, bemærkede, at »Sicar betyder og har betydet så meget gennem de seneste 10 år.«
»Jeg kunne skrive og fortælle om alle historierne, al latteren og alle tårerne, men vigtigst af alt er Guds kærlighed, det har været en gave for mig,« sagde han.
»Mit liv var altid rettet mod at være andre til behag, men da jeg mødte Gud og indså, hvor højt han elsker mig, begyndte jeg at ønske at være ham til behag,« sagde han.
I Paraguay fremhævede Sicar-koordinatoren Fátima Correa, at oplevelsen »var en tid med vækst og fornyelse. Den gjorde det muligt for os at se vores historie med nye øjne.«
»Det var en retræte arrangeret af unge mennesker for unge mennesker, hvor hvert vidnesbyrd afspejlede virkeligheder, som mange af os kunne forholde os til,« tilføjede hun.
Et par fra Argentina, der deltog i retræten og nu er gift, fortæller, at Sicar blev et vendepunkt i deres liv. »Vi ankom som kærester og vendte tilbage med fuldstændig forvandlede hjerter … I dag føler vi, at en af de største frugter var vores ægteskab.«
Et voksende fællesskab i Peru
Sicar kom til Peru i 2023 og har siden etableret et voksende fællesskab.
Geraldine Spihlman, leder af Sicar i Peru, forklarede, at initiativet opstod, efter at man havde konstateret et behov i ungdomstjenesten. »Når de unge nåede en alder på 24 eller 25 år, havde de ikke længere et sted, hvor de kunne fortsætte deres trosvandring,« bemærkede hun.
Efter kontakten med moder María Elena blev det besluttet at lancere initiativet i Lima, hvor der afholdes to retræter om året: i maj og november.
Spihlman fremhævede, at den mest synlige frugt er fællesskabet: »Mange unge har opdaget, at det er svært at gå vejen alene, men at alt er lettere i fællesskab. Det er et fællesskab, hvor man kan se, hvor meget de elsker hinanden.«
»Guds barmhjertighed kender ingen grænser«
En af de mest almindelige frugter ved disse retræter er et forandret syn på andre.
I personlige møder sker forvandlingen ikke kun hos dem, der deltager i retræten, men også hos dem, der afholder den.
»Guds barmhjertighed kender ingen grænser,« sagde moder María Elena. »Man ser på mennesker med barmhjertighedens blik. Man dømmer ikke længere et menneske, istedet for ser du dem som et Guds barn,« forklarede hun.
Eros Acevedo, endnu et medlem af holdet, sagde, at retræten »var et møde med Gud, som ændrede alt … Jeg ankom med sår, og hans nærvær rørte ved dem. Jeg tog derfra fornyet.«
Rafael Mansilla, 27, sagde, at Sicar havde lært ham at være udholdende i troen. »Troen er ikke en flamme, der går ud, men en stadig flamme,« sagde han.
Dina Dávila fortalte, at retræten var det redskab, Gud brugte til at kalde hende. »Den kærlighed, jeg har oplevet i fællesskabet, er overvældende,« tilføjede hun.
»En levende Jesus«
Moder María Elena forklarede, at mennesker gennem retræterne inviteres til et møde med »en levende Jesus«.
»Gud fortsætter med at handle; han fortsætter med at udføre mirakler hver dag,« fastslog hun.
Hun fortalte, at hun lever én dag ad gangen. »Hver dag siger jeg til Herren: ’Endnu en dag siger jeg ja til dig.’«
Sicar-retræten, der udsprang af en kontemplativ læsning af evangeliet, fortsætter med at spredes overalt, hvor unge søger mening, helbredelse og en erfaring af moden tro.
I dag bærer de unge »samaritanere«, der har gennemlevet denne erfaring, de ord med sig, som prægede deres møde med Gud: »Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste« (Joh 4,14).
Af Diego López Marina · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
