Pave Leo XIV advarer om, at bønnen er ved at forsvinde fra kristne familier

Pave Leo XIV under generalaudiensen i Peterskirken den 5. august.

Paven opfordrede katolikker til at genopdage bønnen »i sin sande form« og tage tidebønnen til sig som en daglig skole i kristen bøn.

Pave Leo XIV beklagede onsdag, at bønnen ikke længere gives videre i mange kristne familier, og opfordrede de troende til at genopdage den som en grundlæggende dimension af menneskelivet.

»I vor tid kan bønnen i sammenhænge, der er præget af en tankegang styret af effektivitet og forbrug, forekomme meningsløs og ligegyldig,« sagde paven under sin generalaudiens den 5. august.

»I en verden, hvor videnskab og teknologi hævder at kunne give alle svarene, kan det at bede fremstå som en form for virkelighedsflugt,« fortsatte han.

Leo genoptog sine ugentlige offentlige audiens, efter at han havde suspenderet det meste af sit officielle program under den traditionelle sommerpause i juli. På grund af de høje sommertemperaturer i Rom blev audiensen afholdt inde i Peterskirken.

I fortsættelsen af sin katekeserække om Det Andet Vatikankoncil rettede paven opmærksomheden mod den kirkelige dimension af den liturgiske bøn, sådan som den fremstilles i koncilskonstitutionen "Sacrosanctum Concilium" (red. dette refererer til det første dokument, der blev udfærdiget på Det Andet Vatikankoncil, som vedrørte liturgisk bøn).

Han advarede om, at bønnen i stigende grad bliver misforstået – også i kristne hjem.

»Desuden videreføres bønstraditionen ikke længere, selv i mange kristne familier, mens mange mennesker risikerer at sammenblande bønnen med blot endnu en psykologisk teknik, der sigter mod personligt velbefindende,« sagde han.

»Bønnen, der er en grundlæggende dimension af vores menneskelighed, er imidlertid værd at genopdage i sin sande form.«

Leo sagde, at Sacrosanctum Concilium tog dette behov alvorligt. Han mindede om de ord, den hellige pave Paul VI udtalte, da konstitutionen den 4. december 1963 blev det første dokument, som Det Andet Vatikankoncil vedtog.

»Gud kommer først; bønnen er vores første pligt; liturgien er den første kilde til det guddommelige liv, der meddeles os, grundskolen for vores åndelige liv,« sagde Paul VI dengang.

Leo forklarede, at ordet »bøn« i konstitutionen henviser til liturgien som en helhed. Denne forståelse viste sig ifølge paven at være afgørende for at lede den liturgiske reform og sætte de troendes aktive deltagelse i centrum.

»Liturgien fremstilles først og fremmest som mødestedet, hvor Gud tager initiativ til at nærme sig menneskeheden i sin Søn, ›Ordet, der blev kød, salvet med Helligånden‹,« sagde paven.

De troende svarer »ved Kristus, med Kristus og i Kristus, i Helligåndens enhed«, fortsatte han, gennem »netop den bøn, som Kristus selv sammen med sit legeme retter til Faderen«.

Betydningen af tidebønnen

Leo mindede om Paul VI’s ønske om, at tidebønnen – Kirkens daglige offentlige bøn, som er uadskillelig fra eukaristien – skulle gennemsyre, levendegøre og vejlede al kristen bøn.

»For at dette ønske skal gå i opfyldelse, må tidebønnen i højere grad tages til sig og udleves af de døbte og fællesskaberne i det daglige liv,« sagde Leo.

Paven beskrev eukaristien og tidebønnen som »Kirkens åndedrag«, hvorigennem Helligånden strømmer igennem hele Kristi legeme.

Han sagde, at tidebønnen helliger hverdagens forskellige tidspunkter.

»Forbundet med eukaristien, hvis lys den forlænger, helliggør tidebønnen tiden i vores hverdagliv: om morgenen begynder vi dagen med tro og taknemmelighed; ved middagstid beder vi om styrke til at forblive tro midt i vores arbejde; om aftenen, når vores arbejde er gjort, ledsager vesperen solnedgangen; om natten falder vi i søvn, mens vi betror os til Guds fred,« sagde han.

»Hver tidebøn er en håbets handling: Under vores jordiske pilgrimsfærd våger vi, mens vi sammen med hele Kirken venter på Herrens herlige genkomst.«

Tidebønnen kan også tjene som en praktisk skole for dem, der er ved at lære at bede, sagde paven, især for mennesker, der forbereder sig på at blive optaget i den katolske Kirke.

»Den kan tilbyde de mange mennesker, der ønsker at lære at bede – især katekumenerne – vejen til og skolen for kristen bøn,« sagde han.

Denne artikel blev først offentliggjort af ACI Prensa, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste. Den er oversat og bearbejdet af EWTN News English.

Af Victoria Cardiel · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark

Flere nyheder fra EWTN Danmark

Watch Live