Læren er enkel: Bliv i vingården.
Søndag den 20. september er det den 25. almindelige søndag. Messelæsninger: Esajas 55, 6-9; Salmerne 145, 2-3, 8-9, 17-18; Fillipperbrevet 1, 20c-24, 27a; Mattæus 20:1-16a. (Isaiah 55:6-9, Psalm 145:2-3, 8-9, 17-18, Philippians 1:20c-24, 27a, Matthew 20:1-16a)
Dette er en af de lignelser, der udfordrer vores verdslige måde at tænke på. Vi fristes til at tage parti for de arbejdere, der arbejdede længst, fordi vi mener, at det er uretfærdigt, at de får det samme i løn som dem, der kun arbejdede én time. Tænk jer grundigt om, før I beder Gud om at være »retfærdig«. Det, vi har brug for, er barmhjertighed! Lad os se nærmere på denne lignelse i lyset af det at være discipel.
Hvis man arbejdede, fik man noget at spise; hvis ikke, havde man måske kun lidt eller slet intet at spise. Mænd som disse var og er de fattigste blandt de fattige. Bemærk dog, at netop deres fattigdom og sult gør dem tilgængelige. Hver morgen møder de op, parate til at blive hyret. Deres fattigdom får dem også til at opsøge vingårdsejeren, som er Gud.
Vi er disse mænd, selv om vi ikke ved det.
Vingårdsejeren sagde: »Gå ind i min vingård.« Dette afsnit lærer os, at det kræver ejerens tilladelse at komme ind i vingården. Hvis vi forventer at se frugterne (betalingen for arbejdet) ved dagens slutning, skal vi stå på listen over »godkendte arbejdere«.
Gud kalder nogle tidligt og andre sent. Selv de, han kalder tidligt, bliver ikke altid bedt om at gøre alting med det samme. I livet som discipel har alting sin tid.
Bemærk, at lønnen udbetales om aftenen. Pointen er enkel: Vi må blive i vingården.
Det samme gælder for det åndelige liv.
Vingården er naturligvis i virkeligheden Guds rige. Mange lunkne »vugge-katolikker« betragter troen som en byrde.
Men det er ikke en byrde at være kristen. Hvis vi tager imod livet som kristne, får vi et helt nyt liv fra Kristus: sejr over synden, glæde og sindsro. Hvordan betragter du det kristne liv? Er det en gave eller er det en byrde?
Denne vejledning er baseret på en tidligere udgave.
Af Msgr. Charles Pope · NC Register · Oversat til dansk af EWTN Danmark
