Kardinal Christoph Schönborn OP mener, at det er en illusion at tro, »at fornyelsen kan skabes alene gennem strukturreformer«.
Redaktionen – torsdag den 8. oktober 2026 kl. 9.00.
Kardinal Christoph Schönborn OP mener, at det er en illusion at tro, »at fornyelsen kan skabes alene gennem strukturreformer«. Kardinalen var frem til 2025 ærkebiskop af Wien og havde desuden i årtier spillet en vigtig rolle i Vatikanet, særligt ved udarbejdelsen af Den Katolske Kirkes Katekismus.
»Det var både de store og de ukendte helgener, der i hvert århundrede skabte fornyelse,« understregede Schönborn i en samtale med det katolske ugeblad »Die Tagespost«. »Der har ikke været noget århundrede uden både forfald og fornyelse. Det er et grundmønster.«
»Den egentlige kraft kommer fra den levede tro, fra sakramenterne,« sammenfattede kardinalen.
Med henblik på Den Synodale Vej i Tyskland og dens til dels drastiske bestræbelser på at ændre den overleverede kirkelære sagde han: »Hvis pave Frans’ brev til Kirken i Tyskland var blevet ledemotivet for ›Den Synodale Vej‹, ville vi ikke befinde os i de blindgyder, som denne ›synodale vej‹ for tiden befinder sig i. Men det er jo endnu ikke for sent.«
På et spørgsmål om sin forbindelse til Østkirken svarede Schönborn: »For mig personligt var opdagelsen af de østlige kirkefædre helt afgørende. Det samme gjaldt oplevelsen af liturgien, især den byzantinske tradition, som jeg har lært bedre at kende. Johannes Paul II sagde, at Kirken må trække vejret med begge lunger.«
»Også i dag mærker vi følgerne af den skarpe skillelinje mellem indflydelsen fra Rom og Byzans,« forklarede kardinalen. »Således fører Rusland sin angrebskrig mod Ukraine med den ideologiske, men også følelsesmæssige begrundelse, at Kyiv er moder for den slaviske ortodoksi. Det viser grænsen mellem romersk og byzantinsk indflydelse. På grund af den omfattende migration er alt dette for længst ikke længere kun et europæisk anliggende, men et globalt.«
Til sidst gjorde Schönborn det klart, at han ikke ønskede at påbegynde »flere bogprojekter«. »30 bøger er nok, og dem stiller jeg heller ikke på linje med Ratzinger og Balthasar, men i anden eller tredje række. Pave Benedikt har ikke blot skrevet sin Jesus-Trilogie, men også holdt meget betydningsfulde taler. Talerne i den tyske Forbundsdag og i London anser jeg – også historisk set – for helt store taler. Her har Peters karisma føjet noget ekstra og en større dimension til det, han havde udrettet som professor og biskop.«
»Mit første kald var til præsteskabet og til dominikanerordenen,« tilføjede han. »Det var min vennekreds i ordenen, der fik mig ind i teologien, for jeg havde aldrig selv tænkt på det. Vores passion for kirkefædrene greb os på et tidspunkt, hvor alt i samfundet stod på den anden ende – 1967 i Tyskland, 1968 i Frankrig. Dengang vendte vores lille kreds af dominikanere sig mod kirkefædrene, og det blev begyndelsen på min teologiske passion.«
Af CNA Deutsch Nachrichtenredaktion · CNA Deutsch · Oversat til dansk af EWTN Danmark
