Skriftemålet »er et sted, hvor man møder Guds barmhjertighed og hans tilgivelse – og ikke nok med det, men også modtager nåde«, siger dominikaneren pastor Thomas Petri.
Hvor lang tid er for lang, når det gælder skriftemålet? Spørgsmålet har for nylig præget tråde på sociale medier, hvor katolske lægfolk ofte giver udtryk for frustration over lange køer til skriftemålet, der bliver forsinket, fordi enkelte skriftemål undertiden varer 30 minutter.
»Jeg har mistet overblikket over, hvor mange gange jeg faktisk ikke har kunnet gå til skrifte, fordi jeg ikke kunne vente i køen,« sagde Ashley McGuire, der er mor til fem og senior fellow ved The Catholic Association. »Enten var det for svært at holde styr på børnene, eller også løb tiden ganske enkelt fra mig.«
Hvor lang tid bør man tilbringe bag skærmen? Og hvor går grænsen mellem et egentligt skriftemål og åndelig vejledning?
I et nyligt interview på EWTN Radio spurgte vi dominikaneren pastor Thomas Petri, hvordan han ser på spørgsmålet.
Pastor Petri er moralteolog og gør i øjeblikket tjeneste ved St. Louis Bertrand Catholic Church i Louisville, Kentucky. I et nyligt afsnit af Conversations with Consequences understregede han, at skriftemålet skal være et kort og direkte møde med Guds barmhjertighed – ikke en psykologisk samtale uden fast afslutning. Med et glimt i øjet påpeger han ligefrem de meget lange ventetider, som folk ofte klager over på nettet: »Jeg synes, at 10 minutter allerede er for lang tid«, og »20 minutter er urimeligt«.
Her er derfor 10 gode råd fra pastor Petri til dit næste besøg i skriftestolen.
1. Husk, at skriftemålet ikke er terapi
Det vigtigste er at modtage tilgivelse og nåde, ikke at søge rådgivning.
»Sakramentet er ikke det øjeblik, hvor man går ind i en skriftestol, sætter sig foran præsten, fortæller om alle sine problemer og forventer en form for vejledning eller rådgivning. … Det er virkelig et sted, hvor man møder Guds barmhjertighed og hans tilgivelse – og ikke nok med det, men også modtager nåde …«
2. Hold det kort, og sigt efter to til tre minutter
Et almindeligt skriftemål bør være kort og fokuseret fra begyndelse til slut.
»Jeg mener, at et skriftemål i gennemsnit – fra man begynder at bekende sine synder, til man modtager absolutionen og forlader skriftestolen – ikke bør vare mere end omkring to til to et halvt minut.«
3. Angiv tydeligt dine synder efter art og antal
Fokusér på en klar opremsning frem for lange, komplicerede fortællinger.
»Det er virkelig langt mere befriende og frigørende … blot at gå ind og ganske enkelt opregne sine synder og, når det gælder dødssynder, være konkret og angive, hvor mange gange man har begået dem siden sit seneste skriftemål.«
4. Undgå unødvendige detaljer og baggrundshistorier
Præsten har ikke brug for en fuldstændig redegørelse for omstændighederne omkring dine handlinger.
»Når jeg som præst har en person i skriftestolen, der bliver ved med at fortælle detaljer eller tale om sit liv … behøver præsten, skriftefaderen, ikke at vide noget af det.«
I denne uges podcast: hvorfor skriftemålet ikke er terapi eller åndelig vejledning. Pastor Thomas Petri, O.P., giver nogle overraskende og forfriskende synspunkter på emnet. Her er et klip – men lyt til hele podcasten! @PetriOP https://t.co/quZ1RNQEiB – Catholic Association (@CatholicAssoc) 7. oktober 2026
5. Fokusér på dine egne synder, ikke andres
Hold fokus på dit eget ansvar frem for på slægtninges eller naboers adfærd.
»Præsten, skriftefaderen, behøver ikke at vide … hvad deres mand gjorde, eller hvad deres hustru gjorde, eller hvorfor de gjorde dette eller hint.«
6. Brug skærmen eller gitteret til at fjerne forstyrrelser
Når man går ind bag skærmen, flyttes fokus fra samspillet mellem mennesker til Kristus.
»Jeg indså, at gitteret ikke forringer sakramentet; det fjerner hindringer for dets nåde. … Det er ikke et personligt møde mellem præsten og den skriftende, men derimod et møde mellem den skriftende og Jesu Kristi barmhjertighed og kærlighed.«
7. Aftal et særskilt møde om åndelig vejledning
Hvis du har brug for mere omfattende vejledning i en løbende åndelig bedømmelse, så aftal et møde uden for skriftestolen.
»Hvis det virkelig er det, et skriftebarn ønsker, anbefaler jeg, at vedkommende opsøger en præst uden for skriftemålet med henblik på det, vi traditionelt kalder åndelig vejledning, som i lidt højere grad kan være en samtale.«
8. Søg åndelig vejledning hos ordenspræster
Hvis din sognepræst ikke har tid til længerevarende vejledning, så henvend dig til de lokale ordenssamfund.
»Mit eneste konkrete råd i den forbindelse er altid at opsøge ordenspræster … ordensbrødre, dominikanerbrødre, franciskanerbrødre i dit område … De betragter som regel åndelig vejledning som en del af deres præsteskab … og de har frihed til at bruge tid på det.«
9. Tænk ikke for meget over særlige eller pinlige synder
Præster hører jævnligt lignende bekendelser og dvæler ikke ved den enkeltes synder.
»Det, du bekender, er ikke så enestående. … Du skiller dig ikke ud i din syndighed, okay? Jeg hører skriftemål efter skriftemål, og for det meste bekender alle de samme ting. … Der er kun et vist antal sange, man kan spille i skriftestolen …«
10. Tag hensyn til de andre, der venter i køen
Vær kortfattet, så køen går fremad, og andre skriftebørn også får mulighed for at modtage absolution.
»Som præst mener jeg, at vi skal rense og give absolution til så mange sjæle som muligt i den tid, en præst har til rådighed. … Hvis du går ind i skriftestolen, og der ikke står nogen bag dig i køen, skal du ikke gå ud fra, at der ikke kommer nogen bag dig, mens du er i skriftestolen.«
Grundlæggende sikrer et kort skriftemål, at fokus bliver dér, hvor det hører hjemme. Med pastor Petris ord er sakramentet »virkelig et sted, hvor man møder Guds barmhjertighed og hans tilgivelse – og ikke nok med det, men også modtager nåde, kommer tættere på Kristus og bliver det menneske, Gud kalder én til at være.«
LYT HER:
@PetriOP https://t.co/quZ1RNQEiB – Catholic Association (@CatholicAssoc) 7. oktober 2026
Af Alyssa Murphy · NC Register · Oversat til dansk af EWTN Danmark
