Når Kristi nærvær bæres ud på gaderne, strømmer nåden over.
St. Patrick’s Cathedral brød ud i latter. Salvelsesolien dryppede fra den nuværende biskop Joseph Espillats skaldede hoved ned over hans smilende ansigt, mens kardinal Timothy Dolan glad rakte ham et håndklæde, så han kunne tørre øjnene.
Espillat blev da den yngste biskop i USA. Han bragte et brændende engagement for evangelisering og det hellige sakramente med sig, og det skulle blive en del af den stadigt voksende eukaristiske vækkelse, som endnu var i sin vorden.
Omkring et år senere havde jeg fotograferet en præstevielse i St. Patrick’s Cathedral, da en ven, der også er fotograf, puffede til mig og spurgte, om jeg skulle med til den eukaristiske procession på Times Square. Jeg så på ham og spurgte: »Hvilken procession?«
Jeg sad på 51st Street med en sandwich og en kop kold kaffe, sorterede billeder og skrev nogle tanker ned. Processionen begyndte først sent på eftermiddagen, og jeg var allerede temmelig træt. Jeg havde ikke tænkt mig at tage med. Så jeg lagde det i Guds hænder – og endnu en gang viste det sig at være den bedste idé.
Få timer senere befandt jeg mig på Father Duffy Square, omgivet af tusinder af mennesker, der bad foran det hellige sakramente. Midt i det hele stod biskop Espaillat; hans energi og glæde var ikke til at tage fejl af. Stemningen var elektrisk.
På et sted, som verden kender for sine lys og sit spektakel, var mennesker samlet for at tilbede Kristus. Jeg var nær gået glip af det, fordi jeg var »træt«. Nu stod jeg midt på Times Square og forsøgte at indtage noget aldeles betagende.
Og nu lød endnu en invitation til at følge ham ud på gaderne.
Den 13. oktober 2026 vendte Napa Institute tilbage til St. Patrick’s Cathedral med sin årlige eukaristiske procession.
Og den samme biskop – hvis salvelse havde fyldt katedralen med latter, og hvis glæde jeg havde mødt på Father Duffy Square – celebrerede messen kl. 16 og holdt prædikenen. Han fik selskab af pastor Gregory Pine fra dominikanerordenen og pastor John Burns, som ledte eukaristiske meditationer før messen. Efter messen strømmede den eukaristiske procession ud af katedralen og videre ud på de tætpakkede bygader for at fremvise Kristi nærvær og de utallige tusinders trosvidnesbyrd gennem Midtown.
Napa Institutes procession i New York begyndte i 2021. Dens invitation er enkel: at ledsage Kristus i det hellige sakramente gennem byen. Processionen bringer en tro, der næres ved alteret, ud på gaderne, hvor enhver forbipasserende kan møde den.
Siden da har den inspireret utallige eukaristiske processioner over hele verden. Også den nationale eukaristiske vækkelse, som blev indledt i juni 2022, var båret af det samme ønske om at forny katolikkernes forhold til Kristus i eukaristien.
I sin prædiken talte Espaillat om de mennesker, vi alt for let går forbi. Prædikenen tog udgangspunkt i dagens læsninger: Jesus ved farisæerens bord og bægeret, der var pudset udenpå, mens noget indeni stadig var galt. Midlet var almissegivning – et hjerte, der lærer at give. Han talte om barmhjertighed, der får konkret form og vender os mod et andet menneskes behov.
Hen imod slutningen mindede han om, hvordan ærkebiskop Charles C. Thompson af Indianapolis havde sagt til unge mennesker, at de var et mysterium, man skulle møde. Derefter lod han invitationen gælde spædbørn, indvandrere, mennesker i hjemløshed og indsatte på dødsgangen.
»Unge mennesker er ikke et problem, der skal løses. De er et mysterium, man skal møde!« sagde han.
Og så kom udfordringen.
Biskoppen bad os se ærligt på vores egne hjerter, og han gav os et sted at begynde. Støt en fødevarebank. Slå følge med et menneske, der er ensomt eller ængsteligt. Sæt dig sammen med en, hvis synspunkter adskiller sig fra dine egne, og før en samtale i Kristi ånd. Giv i det skjulte uden at fortælle om det på sociale medier.
»Vær venlig. Giv af kærlighed, ikke af pligt.«
Der var kun ståpladser i katedralen. Sisters of Life, Franciscan Sisters of the Renewal, Franciscan Friars of the Renewal, dominikanerne og snesevis af andre ordensfolk fyldte katedralen.
Og ovenover var himlen aldeles betagende; nedenunder var New Yorks myldretid.
Eftermiddagen blev afsluttet med velsignelse med det hellige sakramente, ledet af Espaillat.
St. Patrick’s blev engang afskrevet som »Hughes’ Folly«, fordi katedralen lå for langt uden for byen; i dag står den i byens hjerte.
Og invitationen rækker ud over katedralens døre til de steder, hvor vi arbejder, de mennesker, vi går forbi, og de liv, vi alt for let overser.
I en by, der regnes for verdens kulturhovedstad, vokser en ny kultur frem: Kristi kultur.
Nye generationer af katolikker danner nye fællesskaber. Kirker, der engang var stille, er nu fyldt til sidste plads. Og det er ikke overraskende, når man indser dette: Når hans nærvær bringes ud på gaderne, strømmer nåden over.
Kristus er her. Hans kærlighed gælder hvert eneste menneske i disse gader.
Kristi kultur begynder der.
Og ved hans nåde kan den begynde på ny i os.
Denne artikel blev først offentliggjort af National Catholic Register, EWTN News’ søsterpublikation, og er blevet bearbejdet af EWTN News English.
Af Jeffrey Bruno · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
