KOMMENTAR: Det kræver mere end tiltrækning eller fælles interesser at finde den rette at gifte sig med. Katolsk visdom viser en vej til i bøn og med omtanke at søge et livslangt fællesskab med rod i tro, dyd og selvhengivende kærlighed.
Bryllupper, forlovelsesfester, middage i forbindelse med bryllupsprøven og forlovertaler fylder kalenderen året igennem. Midt i glæden søger mange stadig oprigtigt efter »den eneste ene« – den ledsager for livet, som de kan følges med gennem alle livets eventyr og almindelige dage.
I en kultur, hvor forhold ofte behandles som noget, man blot kan kassere, og hvor følelserne er i centrum, kalder katolsk visdom os til noget dybere: en eftertænksom søgen i bøn efter et sandt kald.
Ægteskabet er den mest skelsættende rejse i dit jordiske liv, og din rejsefælle vil i vid udstrækning afgøre, hvordan den forløber. Den forkerte partner kan gøre selv en jævn vej pinefuld. Den rette kan forvandle vanskeligheder til fælles eventyr. Til forskel fra de fleste andre store beslutninger i livet kan du ikke blot forlade denne, når den først er truffet. Du kan sige et job op, du ikke bryder dig om, flytte til en ny by, finde nye venner eller skifte karriere. Efter Guds hensigt varer ægteskabet hele livet. Det er en beslutning, der skal være uigenkaldelig.
Tænk på The Matrix. Neo lærer at se den kode, der ligger bag illusionen om verden omkring ham. At finde en ægtefælle, der er et livslangt »ja« værd, kræver, at man knækker en lignende kode. Det indebærer, at man ser gennem de overfladiske illusioner, som flygtige følelser, overfladisk charme eller kulturelle forventninger skaber, og ser den objektive virkelighed bag dem. Denne kode knækkes ikke ved hjælp af datingappers algoritmer, men gennem en klarsynet bedømmelse med rod i fornuft, tiltrækning, tro og dyd.
Hvordan bedømmer vi da klogt og knækker koden? Her følger en praktisk »matrix«, hentet fra filosofi, teologi og livserfaring – syv nøgleelementer, som de, der søger »den eneste ene«, bør overveje under bøn:
1. Venskab mellem ligeværdige
Aristoteles beskrev den højeste form for fællesskab som et venskab baseret på dyd mellem ligeværdige. Det betyder ikke samme indkomst eller identiske evner, men en fælles stræben efter det gode, forankret i gensidig respekt og beundring. Ser I op til hinanden? Er det et forhold, hvor »jern skærpes af jern« (Ordsprogenes Bog 27, 17), eller dominerer den ene, mens den anden bøjer sig og til sidst bryder sammen? Begge må gå helhjertet ind i forholdet, og der må være ægte gensidighed.
2. Tiltrækning – både indre og ydre
Sunde ægteskaber kræver, at man tiltrækkes af hinanden på alle planer: fysisk, følelsesmæssigt, intellektuelt og åndeligt. Det handler ikke om en overfladisk forelskelse, men om en dyb tiltrækning til hele det menneske, Gud har skabt.
3. En tredje, der rækker ud over parret
Aristoteles påpegede, at et ægte venskab behøver noget større, som retter begge parters blik udad. Fulton Sheen sagde som bekendt, at der bør være tre om at indgå ægteskab: manden, kvinden og Gud i centrum. En fælles tro, en fælles mission eller et fælles kald er det bindemiddel, der holder parret rettet mod noget ud over dem selv.
4. Den rette dosis krydderi
Temperamenter, der supplerer hinanden, har enorm betydning. Nogle kombinationer er livgivende; andre viser sig at være vedvarende udmattende. Overvej, hvordan I forestiller jer det gode liv sammen. Skaber forskellene et frugtbart modspil, eller ender de med at føre til brud? Selv små hverdagsvaner – som hvordan en person reagerer, når der serveres noget andet end det bestilte, eller håndterer en mindre forsinkelse på en rejse – afslører ofte større mønstre af fleksibilitet, tålmodighed og overbærenhed.
5. Kaldet
Vil dette menneske hjælpe dig på vej til himlen? Det endelige mål med et overnaturligt ægteskab er at hjælpe din ægtefælle til hellighed. Mærker du et ægte kald fra Gud til at vandre sammen – ikke blot et sus af stærke følelser, men den »stille, sagte stemme«, der vidner om overnaturlig fred og overbevisning?
6. Evnen til selvhengivelse
Kærlighed vil den andens bedste og handler derefter. Begge må vise, at de kan tænke og handle uselvisk. Hvor selvhengivelsen mangler, udfylder egoismen tomrummet og nedbryder langsomt forholdet – selve modsætningen til kristen kærlighed.
7. Dyb hengivenhed
Ud over kontrakter og bekvemmelighed: Værner I virkelig om hinanden? Denne dybe agtelse og glæde bliver det bånd, der holder et par sammen gennem prøvelser og sejre, eventyr og hverdagens trummerum. Det genlyder af den hengivne kærlighed i The Princess Bride, hvor Westleys stadige svar »Som du ønsker« til Buttercup viser sig at betyde »Jeg elsker dig«. Han beviser ordene gennem opofrelse, udholdenhed og et heroisk engagement. At værne oprigtigt om den anden er netop dette vedvarende, trofaste »som du ønsker« – et dagligt valg om gennem alle livets faser at sætte sin ægtefælles bedste først.
At bedømme, om man er kaldet til ægteskab, handler ikke om fuldkommenhed – ingen af os er fuldkomne – men om klarhed, forenelighed, dyd og Guds kald. Giv dig tid. Bed. Søg råd hos mennesker med visdom. Se hinanden an over tid, ikke blot i funklende øjeblikke. Den rette ledsager fjerner ikke enhver vanskelighed, men gør rejsen sakramental: til en vej mod hellighed og glæde, som peger frem mod den endelige bryllupsfest.
Mens par året igennem forbereder sig på ægteskabet, må de, der søger »den eneste ene«, gøre det med mod, visdom og tillid til Herren, som ønsker deres lykke og frelse. Denne matrixkode kan knækkes – med mod, stor målbevidsthed og Guds nåde.
Af Mark Kalpakgian · NC Register · Oversat til dansk af EWTN Danmark
