Med henvisning til en undersøgelse fra Lurie Children’s Hospital of Chicago påpegede McCloskey, at en tredjedel af forældrene nu siger, at de stoler mere på AI’s råd om børneopdragelse end på deres egen mavefornemmelse.
Mens den nationale debat om kunstig intelligens hovedsageligt handler om teknologiske værn for børn, mener forsker i offentlig politik og klummeskribent hos Bloomberg Opinion Abby McCloskey, at samfundet overser en mere stilfærdig, men lige så dybtgående forandring: hvordan AI grundlæggende omformer det moderne moderskab.
I en nylig kommentar undersøgte McCloskey, hvordan algoritmiske værktøjer – som anslået 80 procent af forældrene bruger – svækker mødres tillid til sig selv, øger perfektionismen og træder i stedet for vigtige menneskelige støttenetværk.
»Kognitiv aflastning« og svækkelsen af instinktet
Kernen i problemet er et fænomen, der kaldes »kognitiv aflastning«: at man overlader hverdagens beslutninger til generativ AI i stedet for at stole på sin egen dømmekraft eller søge råd i sit fællesskab.
Med henvisning til en undersøgelse fra Lurie Children’s Hospital of Chicago påpegede McCloskey, at en tredjedel af forældrene nu siger, at de stoler mere på AI’s råd om børneopdragelse end på deres egen mavefornemmelse.
»Med tiden kan man se, hvordan det vil svække tilliden til ens egen vurdering af, hvordan man bedst håndterer eller behandler sit eget barn. Det skaber så større afhængighed af AI i opdragelsen,« forklarede McCloskey.
Selv ved enkle praktiske spørgsmål i hjemmet – eksempelvis om søskende bør dele værelse – skaber det en glidebane, at AI kan bruges næsten uden friktion.
»Der findes ikke noget præcist svar, og der er ikke noget rigtigt eller forkert i, hvornår og hvem der deler værelse eller hvorfor. Men så længe der er en anden, man kan spørge, nærmest til stede i rummet og lige ved hånden, behøver man ikke ringe til nogen eller søge kontakt på anden måde … Med tiden, efterhånden som det bliver lettere og lettere at stille disse spørgsmål og få hurtige svar … kan man se, hvordan det begynder at svække netværk mellem mødre og netværk mellem ligestillede.«
Depersonalisering og tabet af kvinders visdom
Om denne voksende isolation advarede EWTN Radio-værten Ashley McGuire, der er seniorforsker ved The Catholic Association, i en udtalelse til NCR om, at afhængighed af algoritmer går uden om både den biologiske indretning og det fællesskab, der opstår naturligt:
»Gud skabte kvinder til moderskabet og gav os ikke blot naturlige instinkter, der tjener vores familier godt, men også et væld af kvinder – hvad enten det er søstre, mødre eller bedstemødre – som kan videregive visdom og erfaringer og hjælpe os, når vi tvivler,« understregede McGuire. »AI berøver altså ikke blot mødre tilliden til deres moderinstinkter; den gør også moderskabet upersonligt og endnu mere isolerende.«
Det kulturelle tomrum: feminisme, AI og åndelig modenhed
Udviklingen mod teknologisk afhængighed sker ikke i et tomrum. Den katolske forfatter og filosof Carrie Gress bemærkede, at årtiers kulturelle nedvurdering af moderrollen har fået mange kvinder til at føle sig dårligt rustet til de krav, der følger med at opdrage børn i en stadig mere kompleks verden.
»En af følgerne af feminismens nedvurdering af moderskabet er, at kvinder ikke er blevet ordentligt oplært i kunsten at være mor,« bemærkede Gress. »Det er forståeligt, at AI virker tiltrækkende som hjælp eller midlertidig løsning, især i vores alt for komplekse verden. De fleste af os har ikke en mor, tante eller klogere kvinde at trække på, når det bliver svært. Det er let at gå i panik.«
Gress advarer dog om, at hvis en kvinde overlader sin dømmekraft som mor til digitale værktøjer, kan det bremse hendes personlige, følelsesmæssige og åndelige udvikling:
»Moderskabet er snarere en kunst. Det giver kvinder mulighed for virkelig at vokse i visdom, blive som Maria og ›grunde over disse ting i vores hjerte‹ i stedet for at leve i konstant afhængighed af teknologi. Når vi lader andre stå for moderskabet uden bedømmelse eller uden at udvikle vores egne moderinstinkter, er det let at forblive fastlåst i en ungdommelig tilstand i stedet for at vokse til fuld følelsesmæssig og åndelig modenhed.«
Løgnen om optimering
På EWTN Radio udtrykte McCloskey en tilsvarende bekymring for det psykologiske pres, som mødre er under i dag. Da hun spurgte Googles Gemini, hvordan AI kunne nedbryde det amerikanske moderskab, beskrev systemet et mønster med hyperindividualiseret isolation, øget perfektionisme og et miljø, hvor ethvert rutinevalg føles som en skillevej med store konsekvenser.
I stedet for at aflaste mødre – som allerede skal finde vej i en kultur, hvor 41 procent af mødrene siger, at de er for stressede til at fungere – skruer AI ofte blot op for et i forvejen intenst »våbenkapløb« i perfektionisme.
»Jeg mener, at det grundlæggende er en løgn, at det at være forælder skal optimeres, og at man kan få sit barn ind på rette spor, hvis man kontrollerer hver eneste ting i hjemmet, man overhovedet kan,« sagde McCloskey. »Og jeg synes, det er udmattende.«
Illusionen om kildehenvisninger og hallucinationer
Ud over den psykologiske og åndelige pris indebærer det også umiddelbare praktiske risici at bruge AI som vejledning i familielivet. I modsætning til en læge, bedstemor eller nabo, man har tillid til, fungerer algoritmer som sorte bokse, der ofte »hallucinerer« forkerte oplysninger eller giver råd, som er løsrevet fra familiens moralske værdier.
»AI hallucinerer stadig. Jeg ved fra mit eget arbejde med det, at selv ved helt enkle spørgsmål – som hvor mange senatorer i det amerikanske senat der er republikanere – giver det bare det forkerte svar,« advarede McCloskey på EWTN Radio. »Når det giver faktuelt forkerte svar, som man ved ikke passer, er det én ting. Men hvis man pludselig bruger det til at hjælpe med at medicinere sit barn, træffe beslutninger om vaccinationer eller skole … mens det tilfældigt hallucinerer eller bare siger noget uden nogen form for belæg, så bliver det efter min mening utroligt bekymrende.«
Med henvisning til indsigter fra dr. Dana Suskinds forskning understregede McCloskey, at generativ AI ganske vist er helt ny og uprøvet, men at »moderinstinktet er blevet forfinet gennem årtusinder og fortsat udgør en central del af børneopdragelsen«.
At genoprette tilliden til menneskelig kontakt
Mens samfundet kæmper med mistillid til institutioner og digital overbelastning, advarer disse tænkere mødre mod at søge tilflugt hos ikke-menneskelige algoritmer.
»Det overrasker mig, at svaret på spørgsmålet om, hvad man skal stole på, og hvem man skal tro på, måske viser sig at være det, der i mindste grad kan holdes ansvarligt, og som er mest uigennemsigtigt af alt: AI,« bemærkede McCloskey. »Jeg hører til dem, der mener, at vejen til at genoprette denne tillid – især tilliden til sig selv – ikke består i at overlade mere og mere af sin tænkning til en maskine. Det ser ud til med tiden at gøre det værre, ikke bedre.«
Af Alyssa Murphy · NC Register · Oversat til dansk af EWTN Danmark
