Sagen for den anerkendte romanforfatter og katolske konvertit blev annonceret under festen for Sankt Sunniva på øen Selja og bispedømmets fase ventes at blive indledt til efteråret.
Biskop Fredrik Hansen af Oslo har meddelt, at han vil åbne en helligkåringssag for Sigrid Undset. Dermed sættes en af Skandinaviens mest fejrede litterære skikkelser på vejen mod mulig helligkåring, og den katolske Kirke i Norge får en lovende indfødt kandidat til hellighed.
Hansen kom med meddelelsen under messen på øen Selja ud for Norges vestkyst den 8. juli. Mens pilgrimme var samlet på Selja for at fejre Sankt Sunnivas festdag – 100 år efter at Undset selv for første gang besøgte øen – fremstillede Hansen hende ikke blot som nobelprismodtager eller en af Norges største forfattere, men som en katolsk konvertit, hvis liv i tro, lidelse, intellektuel dybde og moralsk alvor stadig taler stærkt til Kirken i en sekulær tid.
Skridtet er bemærkelsesværdigt for Norges lille katolske mindretal. Undset, en litterær gigant i skandinavisk og norsk kultur, levede et liv præget af litterær begavelse, personlige omvæltninger, der minder om den hellige Augustin, og modstand mod totalitarisme – alt imens hun forblev et kompromisløst vidne om katolicismen.
Åbningen af hendes sag
Hansen fremstillede først og fremmest Sigrid Undset ikke som et litterært ikon, men som et forbillede på kristen hellighed. »Hun er langt mere end en forfatter og nobelprismodtager,« sagde han. »For os er hun et forbillede på kristen tro, på et liv levet i dyd og på stræben efter hellighed.«
Hansen satte beslutningen ind i rammen af Kirkens bredere lære om, at hellighed er enhver kristens kald, og understregede, at hellighed ikke er forbeholdt nogle få udvalgte.
I Undset antydede han, har den katolske Kirke i Norge, et konkret eksempel på dette kald, sådan som det udleves i det offentlige liv, i lidelse, i moderskab og i konversion.
Han pegede på flere sider af hendes vidnesbyrd: hendes forsvar for den katolske tro, hendes modstand mod nazismen og hendes arbejde for Norges frihed under krigen samt hendes »konstante og praktiske omsorg for de fattige«. Han fremhævede også hendes omsorg for sin handicappede datter, som han beskrev som en del af hendes »engagement for livet og for livets hellighed«.
Undsets bøger, tilføjede Hansen, har præget generationer af troende, inspireret dem til at leve i Kristus og holdt vidnesbyrdet om Norges middelalderlige helgener levende.
Iagttagere har bemærket, at Undsets tidlige liv ikke passer ind i et konventionelt billede af hellighed. Hendes vej var præget af personlig uro, offentlig kontrovers og valg, der vakte social forargelse. Alligevel peger tilhængerne af sagen netop på denne kompleksitet som en del af hendes vidnesbyrd.
Hun levede ikke fra begyndelsen et liv i moralsk fuldkommenhed. Hun gik snarere en vej præget af gradvis omvendelse, anger og en stigende engagement for katolicismen.
I den forstand afspejler hendes historie overbevisningen om, at hellighed ikke er fravær af svaghed eller fejl, men Guds nådes virke i et liv, som over tid forvandles i stræben efter hellighed.
Undsets historie
Undset blev født i Danmark i 1882 og voksede op i Norge hos forældre, der for det meste var ateister. Som 16-årig begyndte hun at arbejde som sekretær, efter at hendes far var død, og familien var kommet i økonomiske vanskeligheder. I disse år begyndte hun at skrive.
Som 25-årig debuterede hun litterært med »Fru Marta Oulie«, en roman om utroskab, hvis åbningslinje – »Jeg har været min mand utro« – skandaliserede Norge, samtidig med at det bragte hende ind i offentlighedens søgelys.
Litteraturhistorikere har bemærket, at hendes liv var utraditionelt for en kvinde i hendes tid. Undset røg, drak, bandede og var kendt for en skarp tunge og en stærk personlighed.
Mens hun var i Rom, indledte hun et forhold til maleren Anders Castus Svarstad, mens han stadig var gift, og senere giftede hun sig med ham. Sammen fik de tre børn, hvoraf det ene var handicappet, og Undset hjalp også med at opdrage Svarstads børn fra hans første ægteskab.
I 1924, som 42-årig, trådte Undset ind i den katolske Kirke, en beslutning der var kontroversiel i det overvejende lutherske Norge. Kritikere så det som et tilbageskridt, men hun bekendte sig offentligt til troen, blev senere lægdominikaner og skrev åbent om sin konversion i essays og skønlitteratur.
Nogle norske kritikere afviste hendes senere værker som »katolsk propaganda«, hvilket afspejlede en uro over, at en af landets mest fremtrædende forfattere havde bekendt sig til katolicismen.
Hun beundrede også G.K. Chesterton; efter sigende mødte hun ham og oversatte noget af hans arbejde til norsk.
Fire år efter sin konversion, i 1928, modtog hun Nobelprisen i litteratur. Hun blev anerkendt for sine skildringer af middelalderens Skandinavien og er bedst kendt for »Kristin Lavransdatter«, den historiske trilogi, der sikrede hende internationale ry.
Romanerne var gennemsyret af middelalderlig kristendom og dens temaer om synd, nåde, lidelse og anger – anliggender, der i stigende grad afspejlede hendes egen åndelige rejse.
Undset brugte sit forfatterskab og sin stilling som en af Skandinaviens mest fremtrædende katolske stemmer til at forsvare den kristne tro og udfordre de ideologiske strømninger, der omformede Europa. Som tidlig kritiker af Adolf Hitler og nazismen flygtede hun fra det nazibesatte Norge under Anden Verdenskrig og nåede til sidst USA, hvor hun talte imod totalitarisme og til forsvar for sit fædreland.
En inspirerende skikkelse for Norges katolske fremtid
Hansens beslutning kommer også på et tidspunkt, hvor den katolske Kirke i Norge fortsætter med at vokse gennem indvandring og voksen konversioner, samtidig med at den søger dybere rødder i landets egen historie.
Hvis sagen går videre, kan Undset komme til at fremstå ikke blot som en berømt romanforfatter under kirkelig undersøgelse, men som et enestående forbillede på hellighed i den moderne tidsalder: fejlbarlig, formidabel, intellektuelt seriøs og til sidst forvandlet af nåden til et vidne om Kristus.
Bispedømmets fase af Undsets sag ventes formelt at blive åbnet til efteråret, et skridt som Hansen sagde er drevet af hans overbevisning om, at hendes vidnesbyrd rækker langt ud over Norges litteraturhistorie.
»Jeg tror, at Sigrid Undsets liv og virke har meget at tilbyde både Kirken i Norge og den universelle Kirke,« sagde han – en vurdering, der nu sætter Undset på den lange vej mod mulig helligkåring.
Af EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
