Foto. Biskop Fredrik Hansen velsigner ikonet af ‘De forfulgtes Moder’ den 20. juni 2026 i St. Johannes Kirke i Oslo.
Det ottende nye bedecenter, der er oprettet af Nasarean.org på verdensplan, åbner samtidig med at landets katolske ledere melder om stigende interesse for troen blandt unge voksne, der er opvokset uden for kristendommen.
Bispedømmet Oslo i Norge, i en hovedstad præget af fremskreden sekularisering og indvandring fra ikke-kristne lande, indviede den 20. juni en helligdom viet til forfulgte kristne. Helligdommen er det ottende bedecenter af denne art, der er oprettet på verdensplan siden 2018 af den amerikansk-baserede organisation Nasarean.org — og det andet i Skandinavien efter Stockholm i 2023.
Velsignet under Marias beskyttelse, de forfulgte kristnes Moder, blev helligdommen i St. Johannes Kirke indviet af biskop Fredrik Hansen, som tiltrådte embedet for mindre end et år siden.
For biskop Hansen, der talte med National Catholic Register forud for ceremonien, har tidspunktet en særlig klang, da Norge oplever det, han beskrev som en lille, men støt voksende vending mod den katolske tro, især blandt unge nordmænd. Vidnesbyrdet fra forfulgte kristne i udlandet udgør, mener han, både en udfordring og en opmuntring for dem, der finder deres vej til troen herhjemme.
Forfølgelse, bevidnet på første hånd
Sammenstillingen kan synes uventet, eftersom Norge fortsat er et af Europas mest sekulære lande, hvor kristne ikke står over for nogen trussel, der kan sammenlignes med den vold, som troende udholder i dele af Mellemøsten, Afrika eller Asien. Alligevel mener biskop Hansen, at vidnesbyrdet fra forfulgte kristne i udlandet også bærer et budskab til vestlige samfund, idet det minder de troende om både troens pris og troens værdi i en tidsalder præget af voksende ligegyldighed over for religion.
Biskoppens tilknytning til sagen går forud for hans bispevielse. Før sin udnævnelse til Oslo gjorde han tjeneste i den Hellige Stols diplomatiske korps i Wien, ved Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, en institution med et mandat, der omfatter hadforbrydelser, diskrimination og religiøs intolerance. Det var dér, sagde han, at han for første gang mødte kristnes lidelse i Europa og udenfor — dem, der på grund af at de tilhører Kristus står over for vold, diskrimination og intolerance. “Det er noget, jeg har båret med mig,” sagde han.
Da fader Benedict Kiely, grundlæggeren af Nasarean.org, henvendte sig til ham omkring tidspunktet for hans bispevielse, sagde biskop Hansen, at han “gik straks ind for det.” For ham hviler projektet på en teologisk overbevisning, som han fører direkte tilbage til Skriften. “Som kristne er vi bundet til hinanden. Vi er brødre og søstre i Kristus, og lidelsen i én del af legemet er alles lidelse,” sagde han. Et bispedømmes bønsliv kan, mener han, ikke adskilles fra solidaritet med den forfulgte Kirke i udlandet.
Helligdommen indbyder også til en mere foruroligende refleksion. Den modvilje mod organiseret religion, som præger det sekulariserede Norge, er ikke det samme som den voldelige forfølgelse, kristne står over for andre steder, men biskop Hansen ser i begge den samme grundlæggende fjendtlighed, som Kristus selv forudsagde. “Der findes i dette en fjendtlighed mod troen og mod Herren, som vi ser komme til udtryk på forskellige måder i forskellige dele af verden, men som har den samme rod,” sagde han.
Tegn på en stille vækkelse
Indvielsen finder også sted midt i et markant skifte i norske sogne. Den katolske kirke i Norge, som nu kappes med islam om pladsen som landets næststørste religiøse samfund, har længe været båret af indvandring fra Polen, Litauen, Filippinerne og Latinamerika. Men i de seneste to år er introduktionskurser, der engang tiltrak fem eller ti deltagere, begyndt at tiltrække 30 eller flere, ifølge prælaten. Mange af de nytilkomne er unge etniske nordmænd fra sekulære baggrunde, som aldrig blev døbt som børn.
“Når de kommer op i de sene teenageår og begyndelsen af 20’erne og ser på, hvad verden og samfundet har gjort ved dem, søger de Kristus,” sagde biskop Hansen. Det, der drager dem, tilføjede han, kan sammenfattes i to ord: sandhed og liturgi — en tiltrækning til en Kirke, der “ikke holder sig tilbage fra at prædike sandheden”, og til en messe, der er ærbødig, velforberedt og rodfæstet i den katolske liturgiske tradition. For biskop Hansen gør helligdommen en sådan forbindelse synlig. “Når som helst Kirken udfordres — hvad enten det blot er med ord eller ved fysisk angreb — vokser Kirken,” sagde han. “Det er dér, vi ser den sande gave, som kristendommen er, og den sande velsignelse, der kommer af at følge Herren.”
Et voksende netværk
Helligdommen i Oslo udvider et projekt, som fader Kiely lancerede i 2018, bygget op omkring et ikon af Maria inspireret af det traditionelle billede af “Ømhedens Moder” og forsynet med ordene “De forfulgtes Moder” på aramæisk. Helligdomme under denne titel er allerede blevet oprettet i New York; London; Clinton, Massachusetts; Stockholm; Lander, Wyoming; Astana, Kasakhstan; og Qaraqosh, Irak, og Oslo bliver den ottende.
Efter indvielsesmessen deltog fader Kiely sammen med flere norske organisationer, der arbejder på vegne af forfulgte kristne, i en paneldiskussion — et udgangspunkt, håber han, for et varigt samarbejde mellem Oslo bispedømme og civilsamfundsgrupper.
Han fortalte the National Catholic Register, at yderligere to helligdomme er planlagt inden årets udgang, i bispedømmet Charleston, South Carolina, i slutningen af juli, og ved den koptisk-katolske katedral i Ismailia, Egypten, i december — hvilket bringer det samlede antal op på 10 helligdomme på 10 år, idet Nasarean.org markerer sit 10-års jubilæum. Sideløbende med helligdommene har organisationen udvidet sit arbejde med at hjælpe kristne familier med at blive i deres hjemlande og støtter nu små virksomheder i Irak, Syrien, Libanon, Egypten, Armenien og Jordan.
For biskop Hansen er helligdommen i Oslo også en mulighed for at placere hans unge og voksende bispedømme i et bredere fællesskab med den globale Kirke. Norge, bemærkede han, vil inden for de næste få år fejre tusind års evangelisering, og helligdommen kan, mener han, være en del af en større fortælling om katolsk fornyelse, der tager form på tværs af de nordiske lande. “Der er en voksende fornemmelse af en nordisk, skandinavisk katolicisme,” sagde han, “som ønsker at bidrage til den universelle Kirke. Og vores pligt er at få det til at ske.”
Solène Tadié. 23. juni 2026.
Oversat af EWTN Danmark
