Forfatteren til »The Catholic Incas« fortæller om »en hel historie, som desværre ikke indgår i undervisningen«.
Den peruvianske forsker og forfatter Rafael Aíta mener, at en af de mest udbredte forestillinger om evangeliseringen af Peru også er en af de mest fejlagtige – nemlig forestillingen om, at katolicismen blev påtvunget inkaerne med magt.
Inkaernes herredømme i Peru varede fra 1200 til 1532, mens det spanske herredømme begyndte i 1532 og sluttede i 1821, da landet erklærede sig uafhængigt.
I et interview med »EWTN Noticias«, EWTN’s spansksprogede tv-nyhedsprogram, fremførte forfatteren til den nye bog »The Catholic Incas«, at omvendelsen af mange medlemmer af inkaadelen var en langt mere kompleks proces, præget af dialog og af, at de opdagede fælles træk mellem deres egne trosforestillinger og kristendommen.
»Jeg mener, at den største fejl, også blandt os katolikker, er at tro, at vores tro blev påtvunget os,« sagde Aíta.
»Tallene går ikke op, for en lille håndfuld spaniere kan ikke overbevise tusinder eller hundredtusinder af mennesker,« bemærkede Aíta. »Det, vi finder i denne historiske proces, er en række tilnærmelser, som ligger langt fra tvang og meget tættere på forhandling,« forklarede han.
Ifølge Aíta, der på sociale medier også er kendt som Capitán Perú (Kaptajn Peru), vakte mødet med kristendommen interesse blandt panacaerne (inkaadelens familieklaner), som fandt ligheder mellem bestemte aspekter af deres verdenssyn og det kristne budskab.
»De første, der omvendte sig, var inkaer. Jeg taler ikke kun om Atahualpa, som mange vil sige blev døbt for at undgå at blive brændt ihjel. Efter ham var der andre inkaer, som frivilligt bad om at blive døbt,« sagde han.
Historikeren fremhævede også en mindre kendt episode i Perus historie: grundlæggelsen af det første sogn i Cusco.
»Sognet San Cristóbal blev grundlagt af en inka, en søn af Huayna Capac. Det blev hverken grundlagt af en spanier eller af en præst. Det var en inka, der grundlagde det første kapel, som senere blev Cuscos første sogn,« påpegede Aíta.
Han fortalte, at hans interesse for at undersøge Perus historie på ny opstod under hans første besøg i Machu Picchu. »Det var dér, jeg indså, at historien rummede langt mere end det, jeg havde lært i undervisningen,« mindedes han.
Da Aíta vendte tilbage til Cusco, begyndte han at læse historikere som María Rostworowski, José Antonio del Busto og Donato Amado.
»Jeg opdagede en hel historie, som desværre ikke indgår i undervisningen. Hvis det, de skrev, nåede ud i skolerne, ville det ikke blot ændre Perus historie; det ville ændre den måde, vi ser vores land på,« sagde Aíta.
Kristi Legeme og de katolske inkaer
Et centralt eksempel, som Aíta fremhæver i »The Catholic Incas«, er en samling traditionelle Corpus Christi-malerier, der opbevares i ærkebispepaladset i Cusco.
Aíta forklarede, at et af disse malerier forestiller inkaens kongelige fanebærer, der går bag monstransen med eukaristien. Han bærer ikke selv den traditionelle kejserlige kvast på hovedet; i stedet bærer en tjener den foran ham på en pude.
»Han lægger inkaens krone ved fødderne af Jesus Kristus, der er den eukaristiske Sol,« forklarede han.
»Inkaerne tilbad solen, men gennem evangeliet opdagede de, at den sande Sol er Jesus Kristus. For dem var Corpus Christi-festen fuldendelsen af den gamle solfest, fordi Solen nu var til stede iblandt dem,« tilføjede han.
Derfor bemærkede han, at Corpus Christi-højtideligheden blev en af Cuscos vigtigste religiøse fester og den dag i dag samler store menneskemængder.
Historikeren bemærkede, at hans bog rummer dokumenter, malerier og andre historiske vidnesbyrd, som viser, at medlemmer af inkaadelen fuldt ud tog den katolske tro til sig.
Blandt disse nævnte han portrættet af Marcos Inca, et medlem af den kongelige Lloque Yupanqui-slægt, som er afbildet med inka-adelssymbolerne og indskriften »Inka, katolsk ridder af Guds nåde«.
Efter Aítas opfattelse bidrager disse vidnesbyrd til at forklare, hvorfor katolicismen fortsat er dybt forankret i Peru.
»Troen er den dag i dag så vigtig i Peru, fordi den er en del af vores rødder og ikke noget, der er blevet påtvunget os. Hvis den var blevet påtvunget, ville vi have ændret os, så snart spanierne rejste. Men spanierne rejste, og vi fortsatte – måske endda mere katolske, end de selv var,« konkluderede han.
Denne artikel blev først offentliggjort af ACI Prensa, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste. Den er blevet oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Diego López Marina, Edy Rodríguez Morel · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
