Studiet, der bygger på data fra tre årtier, peger på, at et lands religiøse værdier kan fungere som »en beskyttende faktor« mod angstproblemer hos børn og unge.
Religiøs tro i samfundet kan måske gøre mere end at give åndelig trøst og moralsk vejledning; den kan også være med til at beskytte mod angstlidelser, ifølge et nyt studie offentliggjort i Developmental Science.
Studiet, der blev offentliggjort i marts, undersøgte, om der over en periode på tre årtier var sammenhæng mellem de værdier, samfund lægger vægt på – såsom uafhængighed og fællesskab – og forekomsten af angstlidelser blandt børn og unge.
I studiet analyserede Leonard Konstantin Kulisch, Ana Lorena Domínguez Rojas, Silvia Schneider og Babett Voigt allerede eksisterende registre og data fra perioden 1989–2022, som stammede fra World Value Survey, Global Burden of Disease study, Human Development Report og Future of Families and Child Wellbeing Study.
Studiet viste, at vægt på uafhængighed hang sammen med en højere forekomst af angstlidelser i »WEIRD«-lande (vestlige, veluddannede, industrialiserede, rige og demokratiske), mens større vægt på religiøs tro og gensidig afhængighed på verdensplan hang sammen med en lavere forekomst af angstlidelser.
Studiet viste også, at religiøs tros betydning for socialiseringen og dens forbindelse til gensidig afhængighed hang sammen med færre angstlidelser i 70 af de undersøgte lande.
Studiet sammenlignede ikke religiøse personer med ikke-religiøse og foretog heller ikke sammenligninger mellem bestemte lande.
Selv om effektstørrelserne var små, viste studiet dog, at »i lande, hvor vægten på religiøs tro i børneopdragelsen faldt, steg angsten blandt unge«, sagde Brandon Vaidyanathan, professor i sociologi ved The Catholic University of America, til EWTN News.
Forskelle mellem landene
I WEIRD-landene var samfund med normer, der orienterede sig mod uafhængighed, forbundet med en højere forekomst af angstlidelser, mens analyserne ikke viste nogen signifikant sammenhæng i ikke-WEIRD-landene.
I »udviklingssamfund ledsages [et] skifte mod uafhængighed af øget vækst og bedre livskvalitet, som kan opveje de psykologiske omkostninger, men i allerede udviklede samfund kan det blot skærpe konkurrencen og præstationspresset«, forklarede Vaidyanathan.
»Forskellen mellem WEIRD- og ikke-WEIRD-samfund med hensyn til resultatet om uafhængighed er ganske interessant, og forfatterne antyder, at den afhænger af udviklingsstadiet«, sagde Vaidyanathan.
»Men religion er universel i at tilbyde goder, der ikke afhænger af udviklingsstadiet«, herunder »tilhørsforhold, orden, mening, formål og rutine«.
Forudsigende faktorer: familie eller samfund
Studiet peger på, at religiøs socialisering kan fungere som »en beskyttende faktor« mod angstproblemer hos børn og unge, og at denne beskyttelse »i langt højere grad findes på samfundsniveau end på individniveau«, sagde Vaidyanathan.
Det gjaldt i en sådan grad, at de amerikanske data pegede på, at samfundets religiøse normer var bedre til at forudsige angst hos børn end moderens egne overbevisninger.
»Religiøsiteten i de sociale omgivelser var en stærkere forudsigende faktor for børns angstniveau end familiens egen tro. Det tyder på, at beskyttelsen i højere grad kommer fra samfundet end fra familien«, sagde Vaidyanathan.
Den beskyttende faktor på verdensplan var ikke fællesskabsværdier generelt, men specifikt religiøs tro, hvilket Vaidyanathan kaldte »religionssociologi efter lærebogen«.
»Siden Durkheim har sociologer vist, at integration i [et] fælles moralsk fællesskab beskytter mennesker mod anomi« eller »normløshed«, sagde han.
»Når fællesskabet har klare normer, bånd, forpligtelser og grænser … behøver den enkelte ikke selv bære byrden ved at skabe orden i sit liv – og det er dér, angsten kommer ind i billedet.«
»Derfor ligger beskyttelsen i højere grad på gruppeplan end på individ- eller familieplan, og det er dét, der udhules i et sekulariseret samfund«, sagde han.
Vaidyanathan pegede også på Peter Berger, en sociolog og protestantisk teolog, der introducerede begrebet »plausibilitetsstrukturer«. Begrebet betegner de sociale, kulturelle og institutionelle miljøer, der får bestemte værdier eller religiøse overbevisninger til at fremstå troværdige og normale for en gruppe mennesker.
Bergers »berømte begreb ›plausibilitetsstrukturer‹ hjælper os med at forstå, at en religiøs ramme kun mindsker angst, så længe det omgivende samfund får rammen til fortsat at fremstå troværdig – når det omgivende fællesskab bliver ved med at tale og leve, som om den var sand.«
»Når det ikke længere sker, bliver religion én mulighed blandt mange, og selv en troende families fastholden ved troen er ikke nok til at beskytte et barn i det pågældende samfund. Derfor har samfundsnormer [eller] religiøsitet langt større betydning end familiens tro«, sagde Vaidyanathan.
Af Tessa Gervasini · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
