Ekspert: Derfor bør Kirken fremme religiøs turisme

Elegant utsikt over Vår Frue av Aparecida kirke i Brasil som viser sitt vakre interiørdesign.

En ekspert i religiøs turisme forklarer, hvorfor indsatsen omkring helligdomme og pilgrimsruter er vigtig, hvis deres fulde potentiale skal udnyttes – både med hensyn til økonomiske og åndelige gevinster.

Religiøs turisme tiltrækker hvert år hundredvis af millioner af mennesker til forskellige steder og skaber omsætning for milliarder af dollar. På det amerikanske kontinent ligger nogle af de mest besøgte helligdomme og basilikaer.

Men den religiøse turisme er langt fra at have nået sit fulde potentiale, siger Adrián Lomello, direktør for Nord- og Sydamerika i World Religious Tourism Network. Det er en mulighed, som Kirken ikke bør lade gå fra sig, siger han.

Adrián Lomello fra World Religious Tourism Network
Adrián Lomello, direktør for Nord- og Sydamerika i World Religious Tourism Network. Foto: Diego López Marina/EWTN News.

I et interview med ACI Prensa, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste, forklarede Lomello, at pilgrimsrejser ganske vist har fundet sted i århundreder, men at spørgsmålet er, hvad valfartsstederne reelt tilbyder de besøgende, og hvordan de kan udvikles, så de tager bedre imod pilgrimmene uden at gå på kompromis med deres religiøse identitet.

En travel dag ved Basilikaen til vår Frue av Guadalupe i CDMX, et viktig religiøst sted og turistattraksjon.
Illustrationsfoto. Foto: Uri Lazcano / Pexels.

Et fænomen, der tiltrækker millioner

Ifølge tal fra World Religious Tourism Network rejser omkring 400 millioner mennesker hvert år til religiøse rejsemål. Det svarer til cirka 20 procent af den globale turisme.

Alene pilgrimsturismen skaber ifølge netværket økonomisk aktivitet for næsten 18 milliarder dollar.

Latinamerika spiller en særlig vigtig rolle i denne sektor. Regionen modtager omkring 80 millioner pilgrimme om året, og segmentet vokser ifølge tal fra World Religious Tourism Network anslået med mellem 6 og 8 procent årligt.

Et par eksempler illustrerer fænomenets omfang.

Basilikaen for Vor Frue af Guadalupe i Mexico modtager eksempelvis næsten 22 millioner besøgende om året. I Brasilien tiltrækker den nationale helligdom for Vor Frue af Aparecida omkring 12 millioner pilgrimme årligt.

Tepeyac-højen
Tepeyac-højen med udsigt over den gamle og den nye basilika for Vor Frue af Guadalupe i Mexico City. Foto: Wikipedia.

Et andet og mindre kendt eksempel er La Tirana i det nordlige Chile. Under de religiøse festligheder modtager byen, der har omkring 1 500 indbyggere, mere end 150 000 pilgrimme, hovedsageligt fra Chile, Peru og Bolivia.

»Uanset hvordan det hele er organiseret, vil disse mennesker fortsætte med at komme år efter år, fordi de er drevet af en dyb åndelig motivation,« forklarede Lomello.

Alene Latinamerika har mere end 3 000 registrerede helligdomme, hundredvis af pilgrimsruter, store religiøse fejringer og en kulturarv, der er opbygget gennem århundreder.

Men denne kulturarv ledsages ikke altid af den infrastruktur, information, de serviceydelser eller de politiske tiltag, der er nødvendige for at udnytte den bedst muligt.

»I dag er det en usynlig sektor. Den overses af både kirkerne, den offentlige sektor og erhvervslivet,« sagde Lomello.

Eksperten påpegede, at bispedømmerne typisk koncentrerer sig om at vedligeholde deres kirker og udføre pastoralt arbejde. Regeringer tager sig imens af andre behov, mens virksomheder søger kommercielle muligheder.

Resultatet er en konstant strøm af pilgrimme, men ofte er der ingen, som påtager sig ansvaret for at organisere alt det, der foregår omkring dem.

»Vi har enestående ressourcer, men en ressource skaber ikke udvikling i sig selv. Den skal omdannes til et turismeprodukt,« bemærkede han.

Det betyder ikke, at en helligdom skal gøres til endnu en turistattraktion. Det handler, forklarede Lomello, om »at skabe de nødvendige rammer, så de besøgende kan komme rundt, finde mad, hvile sig, udforske stedet og forstå dets historie«.

Den nationale helligdom for Vor Frue af Aparecida i Brasilien
Den nationale helligdom for Vor Frue af Aparecida i Brasilien, et af de vigtigste rejsemål for religiøs turisme i Sydamerika. Foto: Flickr Rafael 1984 (CC BY-NC 2.0).

En helligdom er ikke nok

Lomello understregede, at en kirke, en basilika eller en pilgrimsrejse med et meget stort deltagerantal ikke i sig selv er nok til at skabe et rejsemål for religiøs turisme. »Man skal have produkter; man skal udvikle produkter,« forklarede han.

»Produktet består af en fortælling, tilstedeværelse på sociale medier, skiltning, tilstrækkelig infrastruktur, toiletter, god gastronomi, selve ruten, transport og kommunikation,« svarede han.

En person kan eksempelvis besøge en helligdom for at deltage i en fejring og rejse hjem kort efter. Men hvis området omkring helligdommen byder på museer, turistruter, lokal gastronomi, kulturarvssteder, kulturelle aktiviteter og andre seværdigheder, kan oplevelsen vare længere.

»Det er det, vi ønsker, at byerne skal gøre: tilbyde andre ting – god gastronomi, interessante aktiviteter, museer og arrangementer,« sagde han.

Basilikaen for Vor Frue af Luján i Argentina
Basilikaen for Vor Frue af Luján i Argentina. Foto: Diego López Marina/EWTN News.

Pengene kommer ikke kun helligdommen til gode

For Lomello er en af fordelene ved religiøs turisme netop, at pengene kan fordeles mellem forskellige dele af lokalsamfundet.

En livlig gateprosesjon med et religiøst ikon omgitt av en folkemengde, under en himmel fylt med lilla ballonger.
Illustrationsfoto. Foto: Christopher Welsch Leveroni / Pexels.

»Pilgrimmen ankommer, bruger penge lokalt, køber kunsthåndværk, overnatter – måske en ekstra dag – og besøger et museum. De økonomiske gevinster spreder sig til hele lokalsamfundet,« forklarede han.

Det kan gavne hoteller, restauranter, handlende, kunsthåndværkere, transportvirksomheder og andre arbejdstagere. Det kan også bidrage til at bevare selve kirkerne og de religiøse steder.

»Religiøs turisme vil ikke fratage Kirken dens ledende rolle; den vil give Kirken ressourcer,« sagde han.

Lomello understregede dog, at religiøs turisme ikke kan reduceres til et økonomisk spørgsmål, fordi »den åndelige gevinst er helt grundlæggende«.

En pilgrim, der ankommer til en helligdom, søger måske mere end blot at lære et sted at kende. Pilgrimmen ønsker måske at bede, gå til skrifte, deltage i en messe eller ganske enkelt finde tilbage til sin tro.

»Virkningen af en god åndelig fortælling er omvendelse. Det er, når et menneske gennem religiøs turisme kommer til stedet, bliver dybt berørt af historien [bag stedet] og de religiøse billeder og beder om at komme til skrifte. Det er omvendelse,« bemærkede han.

Camino de Santiago som model

Et af de eksempler, der kan tjene som model, er Camino de Santiago i Spanien.

Ifølge tal, som netværket har fremlagt, tager ruten imod omkring 530 000 pilgrimme årligt og skaber efter årtiers planlægning en anslået økonomisk effekt på mere end 580 millioner dollar om året.

Denne sammenligning er særlig relevant for Latinamerika, hvor mange religiøse ruter og rejsemål tiltrækker store menneskemængder, men fortsat mangler planlægning.

»Forskellen ligger ikke kun i kulturarven. Den ligger i politiske beslutninger. Rejsemål, der ignorerer deres åndelige arv, begår ikke blot en kulturel fejl; de begår en strategisk fejl, når det gælder økonomisk udvikling,« fastslog Lomello.

To pilegrimer med ryggsekker går mot den pittoreske landsbyen Cirauqui, Spania, en solfylt dag.
Illustrationsfoto. Foto: Burkard Meyendriesch / Pexels.

»Løft blikket«

Lomello sagde, at Kirken efter hans opfattelse har en vigtig rolle i processen, men at den ikke kan løfte opgaven alene. Der er brug for koordinering mellem bispedømmer, sogne, myndigheder, erhvervsfolk og lokalsamfund.

Der er også brug for data. Regionen har brug for at vide, hvor mange pilgrimme der kommer, hvor de kommer fra, hvor længe de bliver, hvilke serviceydelser de benytter, og hvilke behov de har.

World Religious Tourism Network foreslår blandt andet at gennemføre markedsanalyser, udvikle målrettede offentlige politikker, gøre rejsemålene synlige på nettet, uddanne dem, der arbejder med pilgrimme, og skabe kanaler for udveksling af information mellem de forskellige interessenter.

For Lomello er det første skridt at ændre den måde, fænomenet betragtes på.

»Som paven sagde i Spanien: ›Løft blikket.‹ Løft blikket. Se på sektoren for religiøs turisme: en mulighed for udvikling,« opfordrede han.

Og denne mulighed bør, understregede han, ikke betragtes som noget, der konkurrerer med Kirkens mission.

»Det er tid til at løfte blikket og sige: ›Mine damer og herrer, her er en mulighed.‹ Lad os alle arbejde sammen, for det er til gavn for alle,« fastslog han.

De ti mest besøgte rejsemål i Latinamerika

Ifølge data indsamlet af World Religious Tourism Network er dette de ti mest besøgte religiøse rejsemål og fejringer i Latinamerika, Mellemamerika og Caribien, rangeret efter det anslåede årlige besøgstal:

1. Mexico – basilikaen for Vor Frue af Guadalupe: 20 millioner

2. Brasilien – helligdommen for Vor Frue af Aparecida: 12 millioner

3. Argentina – helligdommen for Vor Frue af Luján: 10 millioner

4. Peru – helligdommen for Miraklernes Herre: 5 millioner

5. Colombia – helligdommen for Vor Frue af Rosenkransen i Chiquinquirá: 4 millioner

6. Guatemala – basilikaen for Vor Frue af Rosenkransen: 3,5 millioner

7. Ecuador – helligdommen for Vor Frue af El Quinche: 2,5 millioner

8. Venezuela – basilikaen for Vor Frue af Coromoto: 2 millioner

9. Chile – helligdommen for Jomfruen af Lo Vásquez: 1,5 millioner

10. Den Dominikanske Republik – basilikaen for Vor Frue af Altagracia: 1,5 millioner

Denne artikel blev først offentliggjort af ACI Prensa, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste. Den er oversat og tilpasset af EWTN News English.

Af Diego López Marina · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark

Flere nyheder fra EWTN Danmark

Watch Live