Pavens generalaudiens den 26. august handlede om begrundelserne for Kirkens nyere liturgiske reformer.
VATIKANET – Pave Leo XIV har beskrevet de liturgiske reformer efter Det Andet Vatikankoncil som nødvendige for at fremme de troendes aktive deltagelse.
»Da den hellige liturgis handlinger og ord er afgørende for at virkeliggøre denne erfaring, kan de troendes deltagelse ikke være passiv,« sagde Leo. »Den liturgiske reform, som Det Andet Vatikankoncil fremmede, er således solidt forankret i Kirkens levende tradition.«
Ved sin generalaudiens i Vatikanet den 26. august afsluttede paven sin sommerkatekese om Det Andet Vatikankoncils konstitution om liturgien, Sacrosanctum Concilium. Audiensen blev holdt i Peterskirken på grund af de høje sommertemperaturer i Rom.
De troende kan ikke være passive under liturgien
Leo forsvarede koncilfædrenes beslutning på Det Andet Vatikankoncil om at reformere liturgien og henviste til et brev, som den hellige Paul VI skrev som ærkebiskop af Milano for at fremme de troendes deltagelse.
»På baggrund af disse overbevisninger fastslog den senere pave, den hellige Paul VI, at de troende ›ikke kan og ikke længere må forblive tavse og passive. Deres fysiske tilstedeværelse kan ikke forenes med deres åndelige fravær‹,« sagde Leo.
Paven forklarede også, at liturgien rummer guddommelige aspekter, som ikke kan ændres, og menneskelige elementer, som kan ændres for at fremme de troendes deltagelse.
»Når Kirken gennemfører en reform af liturgien – en vedvarende udviklingsproces gennem århundrederne – er det vigtigt at skelne mellem de guddommelige, uforanderlige elementer og de menneskelige elementer, som kan undergå forskellige ændringer.«
»Der opstod et behov for, at de troende skulle fejre liturgierne mere bevidst og aktivt, ikke ›som fremmede og tavse tilskuere‹, men med fuld deltagelse i frelsesmysteriet,« tilføjede Leo.
Den liturgiske reform begyndte længe før Det Andet Vatikankoncil
Kirkens nuværende liturgi blev indført i 1969 efter Det Andet Vatikankoncil. Den afløste den ældre tridentinske liturgi, som havde været standardiseret siden Tridentinerkoncilet i 1570.
Den tridentinske liturgi, også kaldet den traditionelle latinske messe, blev i vid udstrækning afløst efter koncilet. Pave Benedikt XVI gav større adgang til den i 2007, men pave Frans begrænsede adgangen i 2021.
Paven forklarede også, at den liturgiske reform begyndte længe før Det Andet Vatikankoncil under flere paver.
»Udsagnet om, at de troende ikke bør deltage i liturgiske fejringer ›som fremmede eller tavse tilskuere‹, var allerede blevet fremført i den apostoliske konstitution Divini Cultus af Pius XI.«
Leo mindede også om den reform af den tridentinske liturgi for den stille uge, som pave Pius XII gennemførte i 1955, og hvor han »flyttede fejringerne til de timer, der svarer til påskens begivenheder, efter at de i århundreder var blevet rykket frem til morgentimerne«.
Paven mindede også om de tiltag, som den hellige Johannes XXIII foretog; i 1959 indkaldte han til Det Andet Vatikankoncil. Leo forklarede, at Johannes XXIII bidrog til Kirkens liturgiske reform ved at forenkle »rubrikkerne i breviaret og messebogen …, hvori han henviste til forslaget om grundlæggende principper for en reform af liturgien«.
»Liturgien er jo en levende størrelse og har derfor gennem århundrederne altid været under udvikling og forandring,« tilføjede Leo.
Af Ishmael Adibuah · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
