Katekesen ved generalaudiensen handlede om Gaudium et Spes, Det Andet Vatikankoncils pastoralkonstitution om Kirken i den moderne verden.
VATIKANSTADEN – Onsdag opfordrede pave Leo XIV til at »afsløre modsætningerne« i nutidens verden. Han sagde, at de troende er kaldet til at bære »deres brødres og søstres byrder, især byrderne hos dem, der knuses af uretfærdighed, diskrimination og vold«.
Paven fremsatte denne opfordring under sin generalaudiens på Peterspladsen den 2. september, hvor han indledte en ny række katekeser om pastoralkonstitutionen Gaudium et Spes, et af Kirkens mest betydningsfulde svar på den moderne verdens udfordringer og forventninger.
Som Leo forklarede, fremhæver dokumentet fra Det Andet Vatikankoncil, der blev godkendt og bekendtgjort den 7. december 1965, Kirkens grundlæggende pastorale karakter, der udspringer af »en fornyet troskab mod Kristi mysterium, idet Kristus ved at blive menneske vælger at dele vores liv«.
Derfor mindede han om, at koncilskonstitutionen Gaudium et Spes indledes med den berømte erklæring om, at Kirken gør »glæderne og håbene, sorgerne og bekymringerne hos vor tids mennesker, især dem, der er fattige eller på anden måde lider«, til sine egne.
Dette engagement, tilføjede paven, kalder de kristne til »at lægge alle former for passivitet og ligegyldighed over for aktuelle begivenheder, historien og menneskers liv bag sig, navnlig over for de hurtige og gennemgribende forandringer, vi oplever i dag«.
Han understregede, at nærhed til menneskeheden gør det muligt at forstå både historiske begivenheder og selve åbenbaringen dybere. På den baggrund bemærkede han, at Gaudium et Spes minder om, at »Kirken altid har haft pligt til at granske tidens tegn og fortolke dem i Evangeliets lys«.
Den hellige Fader præciserede, at denne holdning ikke alene udspringer af et »rent moralsk imperativ«. For at forklare dette henviste han til den apostoliske formaning Evangelii Gaudium, der betragtes som køreplanen for pave Frans’ pontifikat, og som minder os om, at for Kirken er »valget til fordel for de fattige først og fremmest en teologisk kategori snarere end en kulturel, sociologisk, politisk eller filosofisk kategori«.
»Kristen solidaritet forpligter os til at forholde os aktivt til virkeligheden og samtidig afsløre de modsætninger, der kendetegner det personlige og sociale liv i nutidens verden«, sagde paven.
Derefter nævnte han nogle eksempler på disse modsætninger. På den ene side pegede han på »videnskabelige og teknologiske fremskridt, som hele tiden åbner nye muligheder, men kun for nogle«; på den anden side på en klarere forståelse af »samfundets love«, dog ledsaget af usikkerhed »om, hvilken retning man skal give dem«.
Han fremhævede også paradokset i, at menneskeheden råder over »rigdom, ressourcer og økonomisk magt«, mens »en meget stor del af verdens borgere stadig plages af sult og fattigdom«. Han beklagede ligeledes, at bevidstheden om, at planetens fremtid står på spil, vokser, samtidig med at man fortsat ikke formår at give afkald på »egoistisk forbrug« og »illusionen om, at krig er et effektivt middel til at skabe fred«.
»I en tid præget af dybtgående forandringer, som giver anledning til bekymrende ubalancer, er Kirken kaldet til at tjene mennesket ved at lytte til og tage imod de dybeste spørgsmål i menneskets hjerte og de længsler, der bor dér«, sagde den hellige Fader.
Denne artikel blev første gang offentliggjort af ACI Prensa, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste. Den er oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Victoria Cardiel · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
