Om nogle få dage, på ærkeenglenes festdag 29. september, fejrer vi de stærke hjælpere, som Gud har sendt gennem hele frelseshistorien.
Mange katolikker kan uden videre fremsige bønnen til ærkeenglen St. Mikael – den berømte bøn til denne ærværdige helgen om at »forsvare os i kampen« og »kaste Satan i helvede«.
I Kirkens kultur følges Mikael ofte af de to andre ærkeengle – St. Gabriel og St. Rafael – og de tre danner et samlet værn, der beskytter, bringer helbredelse og går i forbøn for dem, der beder om deres forbøn. Kirken fejrer de tre ærkeengle på en fælles festdag den 29. september.
Ærkeenglen St. Mikael
I Daniels bog hyldes ærkeenglen St. Mikael som »den store fyrste, der har ansvar for Guds folk«.
Michael Aquilina, administrerende vicepræsident og bestyrelsesmedlem ved St. Paul Center for Biblical Theology i Steubenville, Ohio, beskrev Mikael som »den af englene, der oftest nævnes – og oftest påkaldes – og oftest ses i åbenbaringer, der ændrer historiens gang«.
Andagten til Mikael, sagde Aquilina til CNA, »har været en del af Kirken fra begyndelsen. Og Mikael har været med Guds folk før Kirkens begyndelse«.
Mikaels historie i Bibelen skildres i Daniels bog, i Judas brev (hvor han kæmper mod Satan om besiddelsen af Moses’ legeme) og i Åbenbaringen, hvor han sammen med de andre engle »fører krig mod dragen«.
Mikael var, sagde Aquilina, »en overordentlig vigtig skikkelse, der var med fra fortællingens begyndelse«. Ifølge rabbinsk tradition stod Mikael i centrum for mange af de store bibelske dramaer, selv om han ikke nævnes udtrykkeligt.
Han blev tidligt æret i Kirken, men Aquilina bemærkede, at reformationen førte til et markant fald i hengivenheden til englene – indtil slutningen af det 19. århundrede, hvor Mikael indledte »en forbløffende vej tilbage« i Kirkens liv.
Efter et syn, hvor Satan »hærgede« på jorden, »forfattede pave Leo tre bønner til St. Mikael, fra den korte til den lange«, sagde Aquilina. »Han bestemte, at den korte skulle bedes ved afslutningen af hver messe.«
Denne bøn var en fast del af messen frem til tiden omkring Det Andet Vatikankoncil. Derefter ophørte praksissen – men i 1994 opfordrede pave Johannes Paul II katolikker til at gøre bønnen til en fast del af deres liv.
»St. Mikael er der for os på kampens dag – og kampens dag er hver dag«, sagde Aquilina.
Bøn til ærkeenglen Michael:
Hellige ærkeengel Michael, forsvar os i striden. Vær du vort værn mod djævelens ondskab og list. Ydmygt beder vi om, at Gud vil knægte ham. Og du, himmelske hærfører: fordriv med guddommelig kraft Satan og de andre onde ånder, som til sjælenes ulykke strejfer omkring i verden, og kast dem i helvede. Amen.
Ærkeenglen St. Gabriel
Gabriel optræder jævnligt i Skriften som budbringer af Guds ord, både i Det Gamle og Det Nye Testamente. Daniel beskriver Gabriel som en »mand«, der kom »for at give ham indsigt og forståelse« og viderebragte profetiske svar på Daniels indtrængende bønner til Gud.
I det Nye Testamente beretter Lukas om, hvordan Gabriel viser sig for både Zakarias og Jomfru Maria. I det første tilfælde meddeler han præsten, at hans hustru Elisabeth snart skal undfange et barn; i det andet fortæller han Maria, at hun selv skal gøre det samme. De to børn var naturligvis henholdsvis Johannes Døberen og Jesus Kristus.
Den kristne tradition forbinder desuden Gabriel med apostlen Paulus’ omtale i første brev til Tessalonikerne af »ærkeenglens kald« og »lyden af Guds basun«.
»Dommen vil begynde med ærkeenglens kald og hornets klang«, sagde Aquilina til CNA. »Derfor hører vi ofte om Gabriels trompet.«
Især mediefolk har »gode faglige grunde til at henvende sig til Gabriel«, sagde Aquilina.
»Fordi han er Bibelens store formidler – den store forkynder af det gode budskab – er han den naturlige skytshelgen for radio- og tv-folk og alle, der arbejder med elektroniske medier«, sagde han.
»Af samme grund er han skytshelgen for prædikanter … men også for ansatte i postvæsenet, diplomater og budbringere.«
Bøn til ærkeenglen Gabriel:
O salige ærkeengel Gabriel, vi bønfalder dig: Gå i forbøn for os ved den guddommelige barmhjertigheds trone i vores nød, så vi, ligesom du forkyndte inkarnationens mysterium for Maria, gennem dine bønner og beskyttelse i himlen må få del i dets goder og for evigt synge Guds pris i de levendes land. Amen.
Ærkeenglen St. Rafael
Rafael er den mindst kendte af de tre store ærkeengle, og hans opgave fra Gud »er ikke umiddelbart synlig for den, der læser Bibelen flygtigt«, sagde Aquilina. Men hans historie, som skildres i Tobits bog, er »noget enestående i hele Bibelen«. I andre skildringer kommer englene kun kortvarigt til jorden for at overbringe et budskab eller på anden måde hjælpe mennesker, som Gud har vist sin særlige gunst.
»Rafael er anderledes«, sagde Aquilina. »Han forbliver til stede gennem hele fortællingen, og til sidst er han blevet til noget mere end en engel … han er blevet en ven.«
I Tobit ledsager Rafael Tobias, søn af Tobit, som bogen er opkaldt efter, på hans rejse for at hente penge, som hans far havde efterladt i en anden by. Undervejs hjælper Rafael ham og bringer hans ægteskab med Sara i stand.
Den bibelske beretning »har i hver generation givet de fromme indsigt og trøst«, sagde Aquilina.
Det er værd at bemærke, at Rafael behændigt bruger naturen til at udvirke Guds mirakler: »Det, vi normalt ville kalde katastrofer – blindhed, gentagen enkestand, armod og fremmedgørelse – bliver alt sammen til kanaler for nåden i Guds forsyn, når fortællingens tråde til sidst samles.«
»Rafael er skytshelgen for mange slags mennesker«, sagde Aquilina. »Han er naturligvis skytshelgen for enlige, der søger en ægtefælle – og for dem, der søger en ven. Han er skytshelgen for apotekere, fordi han skaffede den helbredende salve. Han er skytshelgen for enhver, der søger helbredelse.«
Han er også skytshelgen for blinde, rejsende, syge og unge mennesker.
»Rafaels historie«, sagde Aquilina, »er fortsat et forbillede for dem, der ønsker at få del i englenes venskab«.
Bøn til ærkeenglen Raphael:
St. Rafael, af de herlige syv, som står foran tronen hos ham, der lever og regerer; sundhedens engel, Herren har fyldt din hånd med balsam fra himlen for at lindre eller helbrede vores smerter. Helbred eller kurer den, der er ramt af sygdom. Og led vores skridt, når vi er i tvivl om, hvilken vej vi skal gå. Amen.
Denne artikel blev første gang offentliggjort den 29. september 2023 og er siden blevet opdateret.
Af Daniel Payne · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
