Pave Leo XIV i Pucallpa: »Kristus er med jer! Kirken er med jer!«

Pave Leo XIV i Pucallpa

Møde med missionærer og repræsentanter for Amazonasfolkene ved »Malecón Puerto Callao«

Klokken er omkring tre om eftermiddagen (kl. 21 italiensk tid) i Pucallpa, en by i det centraløstlige Peru og hovedstad i Ucayali-regionen. Byen ligger ved Ucayali-floden, 154 meter over havets overflade, midt i Amazonasregnskoven. Her møder pave Leo XIV missionærer og repræsentanter for Amazonasfolkene ved Malecón Puerto Callao.

Det er uden tvivl et særligt møde med sang, dans og teateroptrin, der alle bærer præg af Amazonasområdet. Ved dette helt særlige møde bliver pave Leo XIV budt velkommen af den apostoliske vikar i Pucallpa, monsignore Augusto Martín Quijano Rodríguez, og af repræsentanter for Amazonasfolkene. Monsignore Rodríguez’ ord er varme og fulde af hengivenhed: »Vi byder Dem velkommen med hjertet fuldt af glæde og taknemmelighed. Som Deres apostoliske vikar har jeg den ære at modtage Dem på vegne af denne lokalkirke i den peruvianske del af Amazonas. Den ønsker at blive stadig mere missionerende og synodal og at lære at vandre sammen efter Guds plan.«

Vidnesbyrdene fra repræsentanterne for de oprindelige folk om virkeligheden i Amazonas gør dybt indtryk. Pave Leo XIV lytter opmærksomt og engageret til disse ord, som han uden tvivl vil huske, når han er vendt tilbage til Rom – ligesom han vil huske alle vidnesbyrdene fra denne lange apostolske rejse, der nu nærmer sig sin afslutning. De to vidnesbyrd forener anklage og håb. Det første, som kommer fra en repræsentant for et oprindeligt folk, beskriver de stadig værre uretfærdigheder i Amazonas: Ulovlige økonomiske aktiviteter ødelægger jorden, og statens fravær berøver lokalsamfundene sundhedspleje, uddannelse og beskyttelse mod overgreb på mindreårige piger, mens 37 ledere fra de oprindelige folk er blevet dræbt. Det andet vidnesbyrd, fra Amazonasfolkene, retter derimod blikket mod fremtiden. Det kræver rettigheder og interkulturelle tilbud og beder paven om at støtte dem som deres talerør, samtidig med at det udtrykker dyb taknemmelighed over for de missionærer, der ledsager folkene.

Efter et meget farverigt indslag – Shipibo-Konibo-folkets dans – tager pave Leo XIV ordet. Med udgangspunkt i sin egen erfaring som missionær i Peru og med henvisning til pave Frans’ besøg i Puerto Maldonado understreger han, at »jordens råb og de fattiges råb lyder sammen«: Man kan ikke forsvare skoven og samtidig se bort fra dem, der bor i den, for »integral økologi, social retfærdighed og åndeligt liv går hånd i hånd«. Med udgangspunkt i de dramatiske vidnesbyrd, han netop har hørt, fordømmer han med fasthed flere af de plager, der hærger regionen: »Den stemme, der i dag lyder fra disse steder, fortæller os om sår, som endnu ikke er helet, men tværtimod er blevet værre. Jordens råb og de fattiges råb lyder sammen og afslører en markeds- og udnyttelsestænkning, der bringer selve skaberværkets balance i fare. Beskyttelsen af Amazonasregnskoven kan ikke adskilles fra omsorgen for de befolkninger, der bor dér. Integral økologi, social retfærdighed og åndeligt liv går hånd i hånd«, minder pave Leo XIV om.

Om de uskyldige døde siger han: »Disse brødres blod råber til Gud og kræver retfærdighed af menneskene.« Derefter fordømmer paven det institutionelle svigt og overgrebene; alt dette betegner han som »uacceptabelt«. I disse egne mangler grundlæggende tilbud som sundhedspleje og uddannelse. Han fordømmer også den sårbare situation for kvinder, piger og teenagepiger, som er ofre for vold og overgreb begået »i medskyldighedens og straffrihedens tavshed«. Han taler desuden om narkotikahandlen, »der udnytter de unges fattigdom ved at lokke dem med falske løfter om at tjene penge og rive dem væk fra deres egen kultur«.

Men der findes et middel mod disse onder, og pave Leo XIV ser løsningen i en »moralsk og pædagogisk genfødsel«. Derudover er der Kirkens sociallære, som gør det muligt at opbygge en sand »kærlighedens civilisation«, siger paven.

Han slutter: »Kirken beundrer jeres evne til at holde stand og begynde på ny. I vidner om Herren Jesu ansigt: Han stiger ikke ned fra korset, men giver sit liv for sit folk. Kristus forlader os aldrig! Kristus er med jer! Kirken er med jer, og I er dens medlemmer! Vi er Kristi legeme! Den indsats, som Den Kirkelige Konference for Amazonas og Det Panamanske Kirkelige Netværk yder, sigter i stadig højere grad mod at forme en kirke med et Amazonas-ansigt, der kan forene forkyndelsen af evangeliet med fremme af integral økologi.«

Mødet afsluttes med, at de sammen beder »Fadervor«, og derefter følger den afsluttende velsignelse. Efter velsignelsen overrækker en gruppe repræsentanter for Amazonasfolkene nogle gaver.

Af Antonio Tarallo · ACI Stampa · Oversat til dansk af EWTN Danmark

Flere nyheder fra EWTN Danmark

Watch Live