I Callao i Peru besøger paven et plejehjem, som drives af Hermanitas de los Ancianos Desamparados.
Det er sidste dag på pavens apostolske rejse i Latinamerika. I Callao i Peru besøger paven et plejehjem, som drives af Hermanitas de los Ancianos Desamparados, og som tilbyder omsorg til udsatte ældre i hjemlige omgivelser.
Callao er Perus vigtigste havneby og en forfatningsprovins ved Stillehavskysten ved siden af hovedstaden Lima. Klokken er 8.30 i Peru og 14.30 her i Rom, da paven ved indgangen bliver modtaget af Callaos biskop, Luis Alberto Barrera Pacheco, og generalmoderen for Hermanitas de los Ancianos Desamparados, Hermenegilda Flora Obama Huamán. Sammen går de op på podiet inde på plejehjemmet.
Paven lytter til to vidnesbyrd, det ene fra en af plejehjemmets beboere og det andet fra den frivillige María del Carmen Chumioque. Han overværer også danse og koreografier. »Det er en umådelig glæde for mig at være her i dag sammen med jer alle ved et af mine sidste møder, inden jeg forlader Peru. Jeg takker biskop Luis Alberto Barrera Pacheco af Callao – som har fødselsdag i dag – og søster Hermenegilda, der leder dette hjem, for deres velkomstord. Jeg takker også José Luis og María del Carmen, som har delt deres vidnesbyrd. Tak til jer alle for sangene, musikken, dansen og den varme modtagelse! At lytte til jer, se jeres glade ansigter og kunne dele dette øjeblik sammen er et udtryk for den broderlige kærlighed, der gives og modtages frit, udspringer af mødet med Gud og kommer til udtryk i hverdagens enkelhed,« siger paven med glæde.
»Dette hjem i Callao er som en oase af værdighed og håb for ældre mennesker. Som I ved, betegner ordet ›oase‹ et sted i ørkenen, hvor man kan finde vegetation, vand og hvile. Næstekærlighedens gerninger, som hjælper de mest forsvarsløse, er som en oase, der slukker tørsten, trøster og fornyer de mennesker, der bor og arbejder der, såvel som dem, der kommer på besøg. Steder som dette bliver stadig flere overalt i Peru og danner et ægte netværk af karitative centre, hvor de fattigste og mest forladte modtages med kærlighed og respekt,« fortsætter paven.
»Jeg vil gerne takke Hermanitas de los Ancianos Desamparados for det arbejde, søstrene udfører her, og minde om deres hellige grundlægger, den hellige Teresa di Gesù Jornet e Ibars. Desværre ved vi, at der findes situationer, hvor kroppen hverken får pleje eller omsorg, og hvor ingen tænker på sjælen; hvor man ikke tager sig af mennesker, men svigter dem; hvor man ikke beskytter de svageste og mest forsvarsløse, men begår overgreb mod dem; og hvor man ikke elsker livet, men forsøger at ødelægge det. Vi kan ikke forblive ligeglade, når vi ved, at både krop og sjæl hos mange af vores brødre og søstre forsømmes og ofte manipuleres,« siger paven videre i Callao.
Derefter reflekterer pave Leo XIV og kommer med denne opfordring: »Kære brødre og søstre, i dag henvender jeg mig til jer, der er samlet her, og tænker samtidig på alle præster, ordensfolk og lægfolk, familier, foreninger og frivillige, der yder en karitativ indsats i disse velsignede egne af Peru. Peru har brug for flere oaser af broderskab og færre individualistiske ørkener. Landet har brug for flere sjæle, der har viet sig til tjenesten for Guds rige, og som tager sig af sårbare og marginaliserede mennesker, genkender den korsfæstede Kristi smerter og lidelser i dem og hjælper dem med at bære deres kors, sådan som Simon af Kyrene gjorde.«
»I et land, der har modtaget så meget gennem den kristne næstekærlighed, hvorfor er vi da så få, der fortsat giver faklen videre til nye generationer? Hemmeligheden er at vende tilbage til mødet med Kristus, at vende tilbage til vores tros rødder. En oase har brug for en tilgængelig kilde for at kunne skabe liv. Denne kilde er sakramenterne, katekesen, den eukaristiske tilbedelse og den broderlige næstekærlighed. Vi kan ikke helbrede kroppen, hvis vi glemmer nådens medicin, som helbreder og styrker sjælen. I den forbindelse må jeg også minde om den hellige Martin de Porres og hans tilstedeværelse i disse egne; hans ry for hellighed nåede hurtigt ud over landets grænser. Med vor Herre Jesus Kristus som forbillede forstod han med enkle og ydmyge handlinger at pleje kroppen og opbygge sjælen, sådan som det kommer til udtryk i den sætning, der traditionelt tilskrives ham: ›Jeg plejer dig, Gud helbreder dig.‹ Jeg ønsker, at Perus sønner og døtre også nu, i denne historiske tid, må følge hellighedens vej og bringe evangeliet ud i hver en afkrog og frem til hvert eneste menneske i dette elskede land og i andre dele af verden, så de forvandler materialismens og forbrugerismens tørre ørkener til grønne enge præget af solidaritet og gavmild selvhengivelse,« afslutter paven sin tale på plejehjemmet, der drives af Hermanitas de los Ancianos Desamparados.
Til sidst forlader paven plejehjemmet og standser kort udenfor, hvor borgmesteren overrækker ham byens nøgle. Paven takker alle på spansk for modtagelsen. Den sidste messe i Peru skal fejres på flyvebasen Las Palmas.
Af Veronica Giacometti · ACI Stampa · Oversat til dansk af EWTN Danmark





