Den norske biskop advarer mod forestillinger om etnisk renhed og fjendtlighed over for fremmede, samtidig med at han understreger, at indvandrere har pligt til at respektere deres nye hjemlands kulturarv og love.
Biskop Erik Varden har opfordret til en afbalanceret tilgang til indvandring – en tilgang, der afviser synet på enhver fremmed som en fjende, ofte begrundet med »etnisk renhed«, og samtidig minder indvandrere om, at de har »fundamentale forpligtelser over for deres nye hjemland«.
I en tale den 22. september til Den Nordiske Bispekonferences efterårsplenarforsamling bemærkede biskoppen af Trondheim, at nutidens populisme udspringer af den fremherskende usikkerhed og de udfordringer, der findes både nationalt og globalt – fra krige, »ekstremvejr« og en energikrise til flygtninge, bekymring over kunstig intelligens og et »samfundsvæv, der er ved at trevle op«.
Biskop Varden, som tidligere på året ledede de åndelige øvelser i fastetiden for pave Leo XIV og Den Romerske Kurie, bemærkede, at ordet »populist« første gang dukkede op i slutningen af 1800-tallet. Det udsprang af en oplevelse blandt »det almindelige folk« – flertallet af et lands befolkning, som får landet til at fungere – af, at deres stemmer »blev ignoreret af en fjern elite«, og at de derfor følte sig »frataget deres rettigheder og holdt i uvidenhed«.
I en sådan verden præget af »usikkerhed« og fremmedgørelse er det »ikke forkert«, at borgerne »vender sig mod deres nation, deres folk, for at finde stabilitet«, sagde han og tilføjede, at »protestråb« er »naturlige, ja ligefrem sunde«. Det, der forener en nation, tilføjede han, er »en følelse af fælles oprindelse og et fælles formål«.
Men han advarede mod, at en nation »søger sammenhængskraft i virkelige eller forestillede rødder ved for eksempel illusionen om etnisk renhed til en afgud«, og tilføjede, at det fører til snæversyn, arrogance, forfædredyrkelse og afgudsdyrkelse.
Han fordømte »den tåbelige og billige retorik i den såkaldte ›identitetspolitik‹« og advarede om, at bestræbelserne på at »værne om national ›renhed‹« ender med at dæmonisere enhver, der »ikke passer ind i et snævert sæt betingelser for at høre til«. Denne form for politik »næres af bitterhed« og har ofte meget lidt at byde på i form af »en konstruktiv vision og en realistisk strategi«, sagde han.
I stedet, sagde han, »må vi se både bagud og fremad« og opbygge nationer »i en gæstfri ånd, idet vi værner om vores arv og samtidig er parate til at tage de kunstneriske, videnskabelige og kulturelle rigdomme til os, som nye medlemmer bringer med sig«.
Han mindede tilhørerne om, at kristne har pligt til at hjælpe mennesker i nød – »at åbne vores døre for de hjemløse og dele vores materielle rigdom med de fattige«. Hvis nationerne skal beskytte deres kristne arv, må de først og fremmest »holde en høj standard for kristen næstekærlighed i hævd«, tilføjede han.
Men han understregede også, hvor vigtigt det er, at indvandrere gengælder den velkomst og generøsitet, de modtager fra værtslandene. Med et citat fra den Katolske Kirkes Katekismus (2241) sagde han, at de har »fundamentale forpligtelser« over for deres nye hjemland og er »forpligtede til, i taknemlighed, at respektere modtagerlandets materielle og åndelige arv, adlyde dets love og bidrage til dets forpligtelser«.
Udfordringen for kristne er derfor, fortsatte han, at afveje to opgaver: »at fremme national enhed og nationalt særpræg, som begge er truet i en tid gennemsyret af globale medier og bombarderet med reklamer fra den globale handel, og samtidig med varme tage sig af de nødlidende og den fremmede«.
For at hjælpe politiske beslutningstagere med at opnå denne »sarte balance« tog han udgangspunkt i den hellige Benedikts Regel. Den foreskriver, at alle gæster i klostret skal modtages, »som var de Kristus selv«. Men hvis en gæst ønsker at blive og gøre klostret til sit hjem, skal hans motiver prøves, og dette krævede deres »generøsitet og beslutsomhed«.
»På den måde gjorde den hellige Benedikt sine klostre til steder med en stærk fælles identitet, samtidig med at de forblev imødekommende over for alle, der kom, og rede til at hjælpe enhver i nød«, sagde biskop Varden.
Selv om den norske biskop medgav, at Reglen ikke kan anvendes præcist på nationalstaten, mener han, at dette »dobbelte perspektiv« kan være med til at give politikken retning. Men han understregede også, at borgerne i modtagerlandene må se deres eget ansvar i øjnene, før de anvender den hellige Benedikts forskrifter på andre, og tilføjede, at dette er et punkt, som »mange ›populistiske‹ manifester undlader at nævne«.
Med henvisning til faldende fødselstal i de nordiske lande – en tendens, der også gælder de fleste vestlige lande – sagde han, at »vores tjenester, erhverv og velfærdssystemer ville bryde sammen« uden indvandrere. Denne kendsgerning bør gøre borgerne i værtslandene »ydmyge« og »taknemmelige« for indvandrerne, sagde han, og samtidig styrke deres vilje til at gøre en større indsats for at styrke familien og fremme livets kultur.
Katolikker er, konkluderede han, »særlig godt rustede« til at rumme denne spænding, for det at være katolik indebærer at rumme to loyaliteter på én gang: en reel tilknytning til ens eget sted, folk og tradition og en forpligtelse over for den universelle Kirke, som favner enhver nation og enhver tid, ja selv døden og evigheden.
»At søge sin identitet er altid at forpligte sig på en proces, hvor man opmærksomt er i stadig tilblivelse«, sagde biskop Varden afslutningsvis. »Hvis vi lever på disse vilkår og lærer andre at gøre det samme, kan denne urolige tid vise sig at være en tid med omvendelse og nåde, en stor mulighed for det gode.«
Selv om hans tale ikke specifikt nævnte ulovlig indvandring eller bekymringer over den islamiske kulturs påvirkning af værtslandene, bliver biskop Vardens bemærkninger betragtet som et sjældent indlæg fra Kirkens hierarki, som ofte er blevet kritiseret for at sætte en politik med åbne grænser og indvandreres rettigheder højere end regeringernes pligt til at forvalte grænserne for at værne om det fælles gode.
Af Edward Pentin · NC Register · Oversat til dansk af EWTN Danmark
