Blandt den nye saliges advarsler, som bør tages alvorligt, er hans forudsigelse af »et fuldstændigt tab af personlig identitet, en splittet personlighed, en skizofren kultur«.
Et længe savnet projekt, som den salige Fulton Sheen havde forestillet sig, er endelig kommet frem i lyset. Det giver et markant indblik i, hvordan den berømte radio- og tv-vært betragtede det dæmoniske i moderne tid.
Samlingen med titlen On the Demonic: Spiritual Warfare in the Modern World blev udarbejdet af pastor Dave Tomaszycki, som under sit doktorgradsarbejde fandt Sheens arkivnoter og optagelser af retræteforedrag. Sheen meddelte oprindeligt i 1974, at han ville skrive en hel bog om djævelen, men værket blev ikke færdiggjort før hans død i 1979.
I en nylig medvirken i EWTN Radios Conversations with Consequences fortalte pastor Tomaszycki om arbejdet i arkiverne, Sheens grundlæggende teologi om det onde, og hvorfor disse skrifter er mere presserende i dag, end da Sheen første gang fremlagde tankerne.
Her er 12 hovedpunkter fra den nye saliges skrifter om det dæmoniske:
1. Usynlighed som strategi
Sheen hævdede, at djævelens vigtigste taktik i moderne tid er at forblive uerkendt, så han kan virke uden at møde modstand. Sheen opstillede en skarp teologisk kontrast: Mens Gud definerer sig selv som »Jeg er den, jeg er«, definerer djævelen sig i en sekulariseret kultur som »Jeg er den, jeg ikke er«.
I sit værk Communism and the Conscience of the West fra 1948 advarede Sheen:
»Han vil komme forklædt som den store humanist; han vil tale om fred, velstand og overflod, ikke som midler til at føre os til Gud, men som mål i sig selv … Han vil forklare det onde ud fra kemi og psykologi, så mennesker uden målestok vil fælde domme, og mennesker uden tro vil godtage værdier.«
Pastor Tomaszycki påpegede den alvorlige fare ved at beskæftige sig med det onde uden at være forankret i Kristus: »Hvis vi ikke lever et helligt liv … og så bare vil beskæftige os med djævelen for sjov – nej, så vil han gøre med os, hvad han vil. Man må holde sig til Herren.«
2. Kristenhedens død
Sheen inddelte Kirkens historie i 500-årige cyklusser og hævdede, at vi oplever kristenhedens afslutning – ikke kristendommens ophør, men afslutningen på et lands politiske, juridiske, moralske og sociale liv, når det er inspireret af evangeliets etik.
I sin berømte radiotale The End of Christendom fra 1974 erklærede Sheen:
»Vi befinder os ved kristenhedens afslutning. Ikke kristendommens, langt fra; men kristenhedens, som er et økonomisk, politisk og socialt liv inspireret af kristne principper. Det er det, vi oplever i aften, og det er det, vi er vidne til … I dag er fronterne trukket op. Konflikten er uundgåelig. Neutralitet er umulig.«
Pastor Tomaszycki reflekterede over, hvor relevant denne iagttagelse stadig er: »For 50 år siden sagde han: ›Hør, kristenheden er død.‹ Og nu siger vi: ›Hør, ved du hvad? Jeg tror måske, kristenheden er død.‹ Jo før vi indser det, desto før kan vi nå frem til faktiske, reelle løsninger i stedet for at holde fast i fortiden.«
3. Historiske skift i djævelens mål
Sheen skitserede, hvordan djævelske angreb systematisk har skiftet gennem tiderne – fra Kristus selv til hans stedfortræder på jorden, videre til de troendes fællesskab under reformationen, derefter til »den anden« gennem abort og brudte ægteskaber og til sidst til et angreb på selvet.
Om det ondes angreb på Guds orden skrev Sheen:
»Satan angriber alt, hvad der afspejler Gud. Først angreb han Kristus i kødet. Derefter angreb han Kristi mystiske legeme, Kirken. Og nu, i vores tid, er angrebet rettet mod den menneskelige person, Guds billede i mennesket.«
Pastor Tomaszycki uddybede Sheens historiske ramme: »I mine foredrag forsøger jeg at føre hans tanke videre. … Den fjerde epoke retter sig mod den anden. … Nu befinder vi os i en femte epoke, og jeg mener i stigende grad, at angrebet er rettet mod selvet.«
4. Tre tegn på dæmonisk indflydelse
Med direkte afsæt i Skriftens beretning om den besatte fra gerasenernes land i Markusevangeliet udpegede Sheen tre tilbagevendende tegn på dæmonisk indflydelse i kulturen: en forkærlighed for nøgenhed og perversion, et mønster af vold og et splittet eller »skizofrent« tab af identitet.
I sin gennemgang af evangelieberetningen forklarede Sheen:
»Læg mærke til de tre kendetegn ved den besatte fra gerasenernes land: For det første bar han intet tøj – en lidenskab for nøgenhed. For det andet levede han i gravene og skar sig med sten – vold, selvødelæggelse og forherligelse af døden. For det tredje sagde han, da han blev spurgt om sit navn: ›Mit navn er Legion, for vi er mange‹ – et fuldstændigt tab af personlig identitet, en splittet personlighed, en skizofren kultur.«
Pastor Tomaszycki påpegede, hvor slående disse tegn er i nutidens samfund: »Når jeg gennemgår tegnene på det dæmoniske – forkærlighed for nøgenhed, vold og tab af identitet … så tænker jeg: ›Hold da op, de viser i den grad tegn på det dæmoniske.‹«
5. Litteraturen som profetisk prisme
Sheen vendte ofte tilbage til klassiske forfattere – blandt andre Dostojevskij, Robert Hugh Benson og Vladimir Solovyov – for at forklare åndelig kamp, fordi han mente, at kunstnere opfanger åndelige virkeligheder før filosofferne.
Med et citat fra Vladimir Solovyovs A Short Tale of the Antichrist bemærkede Sheen:
»Antikrist vil ikke blive kaldt Antikrist; ellers ville han ikke have nogen tilhængere … Han vil fremstå som en stor menneskeven, en humanist, der vil love verdensfred, global enhed og brød til alle, hvis blot menneskeheden bytter sin frihed i Kristus for hans verdslige frelse.«
Pastor Tomaszycki fortalte, hvordan det var at fordybe sig i Sheens læseliste: »Det meste af hans profetiske forfatterskab bygger på Dostojevskij, som levede 100 år før ham … så for at være profetisk om fremtiden går han et århundrede tilbage i tiden. … Det var virkelig fascinerende bare at gennemgå det, han læste, og se, hvor hans tanker kom fra.«
6. Modkirken som efterligning
Sheen advarede om et »Antikrists mystiske legeme« og forklarede, at det onde efterligner og forvrænger guddommelige strukturer for at føre de troende ind i en verdensomspændende ligegyldighed over for det hellige.
I Communism and the Conscience of the West skrev Sheen:
»Djævelen vil oprette en modkirke, som vil være en efterabning af Kirken, fordi han, Djævelen, efteraber Gud. Den vil have alle Kirkens kendetegn og egenskaber, men i omvendt form og tømt for sit guddommelige indhold. Den vil være Antikrists mystiske legeme og i det ydre på alle måder ligne Kristi mystiske legeme.«
Pastor Tomaszycki bemærkede, at historiens nedadgående kurs er tydeligt beskrevet i Skriften: »I slutningen af kapitlet med titlen ›Antikrists mystiske legeme‹ … siger han, at Kirken ikke er optimistisk på historiens vegne – altså, historien går ned ad bakke. Det er, hvad Book of Revelation handler om. … Vi ved, at Jesus sejrer, men historien går hurtigt ned ad bakke.«
7. Verdslighedens fælder
Sheen advarede om, at djævelske fælder er subtile og ikke kun rammer den ene side i en kulturdebat. Han påpegede ofte, at Satans vigtigste mål med de troende ganske enkelt er at føre dem til åndelig forsømmelse og verdslighed.
Om den diskrete tiltrækningskraft i verdslige kompromiser skrev Sheen:
»Den største fristelse for dem i Kirken vil være at blive verdslige, ganske enkelt at sidde fast i verden. Djævelen får ikke alle til at gøre frygteligt onde ting. For mange er det nok, hvis han kan få dem til at holde en vis afstand og blot forsømme at søge fællesskab med Jesus. Giften virker, og den vil få sin virkning.«
Som en advarsel mod selvretfærdighed sagde pastor Tomaszycki: »Ofte har vi den forestilling, at ›djævelen lægger fælder for de mennesker, men ikke for mig‹. Men han har fælder for os alle.«
8. Faren ved at kæmpe de forkerte kampe
De troende falder ofte i den fælde at føre åndelige kampe med verdslige våben som vrede eller retssager, og dermed når de ikke ind til problemets rod.
I On the Demonic advarede Sheen mod at erstatte et indre åndeligt liv med larmende politisk aktivisme:
»Snak, snak, snak, snak, snak. Diskussion, diskussion, diskussion. Når vi mangler et indre liv, taler vi meget. Stakkels snakkesalige kristendom … Når vi mister det åndelige udsyn, går vi ind i politik.«
Pastor Tomaszycki bemærkede: »Tror du, at et vredt brev vil få djævelen til at skifte mening? Hvis djævelen retter sit had mod eukaristien, må vores svar være, at vi elsker eukaristien – at vi går på knæ og tilbeder Vorherre.«
9. Den guddommelige magt er overlegen
Pastor Tomaszycki advarede læserne mod at gå ind i åndelig kamp af ren intellektuel nysgerrighed eller forsøge at overliste den djævelske intelligens direkte. Han understregede: »I sidste ende er djævelen stærkere end os, hvis vi står alene, men han er ikke stærkere end Jesus.«
Sheen lærte konsekvent, at selv om djævelen har en overlegen englelig intelligens, forbliver han en begrænset skabning under Guds herredømme:
»Satan er måske en brølende løve, men han er en løve i snor. Han kan ikke gå længere, end den almægtige Gud tillader. Vi behøver ikke frygte djævelen, for Jesus er den stærkere og har besejret ham af kærlighed til os.«
10. De tre vigtigste åndelige modvåben
For at føre åndelige kampe effektivt opfordrede Sheen de troende til udelukkende at sætte deres lid til det guddommelige værn: Jesu navn, Jesu blod og hengivenheden til Jomfru Maria.
Som en sammenfatning af disse guddommelige midler skrev Sheen i On the Demonic:
»Der er tre stærke værn mod det dæmoniskes magt: Jesu hellige navn, som hvert knæ i himlen, på jorden og under jorden skal bøje sig for; Jesu dyrebare blod, der vaskede verdens synd bort; og Maria, Guds Moder, som den almægtige Gud udpegede til at knuse slangens hoved.«
Pastor Tomaszycki fremhævede den særlige kraft i Kristi navn: »Et navn gør nogen eller noget nærværende. Når man påkalder Jesu hellige navn, er der et nærvær. Og Vorherre står altid klar til kamp.«
11. Marias rolle i kampens »time«
Sheen knyttede Mariafromhed direkte til åndelig kamp og forklarede, at Maria i Kana og på Golgata tager del i Kristi »time« for forløsningen (»Hvad der gælder for mig, gælder også for dig«).
I The World’s First Love beskrev Sheen Marias skrækindjagende renhed set med det ondes øjne:
»Satan frygter Maria, fordi hun er det ene skabte væsen, der aldrig overgav sig til ham. I hende møder djævelen sin overmand, for hun er Kvinden klædt i solen, som knuste slangens hoved under sin hæl.«
Pastor Tomaszycki påpegede, hvorfor Marias ubesmittede undfangelse skræmmer det dæmoniske: »Vi er alle syndere, og det betyder, at djævelen har vundet nogle slag mod os. … Men ikke Vor Frue – og det driver ham simpelthen til vanvid.«
12. Den hellige times kraft
Sheen konkluderede, at det stærkeste værn mod åndeligt mørke ikke er en usund optagethed af det onde, men vedholdende bøn med eukaristisk tilbedelse som centrum.
Om nødvendigheden af eukaristisk bøn skrev Sheen i On the Demonic:
»Vi lever i en travl, ophidset verden. En verden, der er indrettet efter afbrydelser … Det er, mine kære brødre og søstre, grunden til at holde en uafbrudt hellig time. Det er den eneste måde, vi kan bede på i dag, for det tager så lang tid at frigøre os fra verden. Når vi bliver hos ham, begynder jorden at træde i baggrunden. Vi bliver mere bevidste om Kristi nærvær.«
Pastor Tomaszycki sammenfattede Sheens grundlæggende strategi for de troende:
»Bogens sidste kapitel handler om at bekæmpe det dæmoniske med den hellige time. … Han vendte altid direkte tilbage til Jesus, altid til Jesus.«
Af Alyssa Murphy · NC Register · Oversat til dansk af EWTN Danmark
