Leo mindede også om den liturgiske mindedag for Vor Frue af Rosenkransen den 7. oktober og understregede betydningen af denne traditionelle marianske bøn.
VATIKANET — Pave Leo XIV opfordrede onsdag kristne til at kunne »se verden i et positivt lys« og samtidig engagere sig aktivt i at forandre samfundet i evangeliets ånd uden at udvande det kristne budskab.
»Kristendommen bliver bestemt ikke mere tiltrækkende ved, at man udvander indholdet eller lemper kravene,« mindede han onsdag om med henvisning til den tale, han holdt på plenarforsamlingen i Dikasteriet for Evangelisering, Afdelingen for grundlæggende spørgsmål om evangelisering i verden, den 28. maj.
Ved generalaudiensen på Peterspladsen den 7. oktober genoptog paven sin katekeserække om Det Andet Vatikankoncils tekster efter pausen i sidste uge, hvor han reflekterede over sin apostoliske rejse til Frankrig.
Leo fortsatte således sin katekese om koncilskonstitutionen Gaudium et Spes. I sine overvejelser lagde han især vægt på kapitel 4 i dokumentets første del, som handler om Kirkens mission i den moderne verden.
»Det er hele Guds folks opgave, især hyrdernes og teologernes, at bedømme, hvad der i vor tids kulturer er værd at tage i betragtning, idet Guds ord og Kirkens tradition altid skal være de øverste kriterier for bedømmelsen. Det kræver et afbalanceret sind, der er frit for kulturelle strømninger og i stand til at se verden i et positivt lys, samtidig med at det står fast på at bevare og fremlægge evangeliets budskab i sin helhed,« sagde han.
Vi »kan ikke acceptere undertrykkelsen af de svage«
Foran de tusindvis af pilgrimme, der var samlet på Peterspladsen, reflekterede Leo XIV over lægfolkets kald i verden og mindede om, at Det Andet Vatikankoncil fremmede en ny bevidsthed om alle døbtes ansvar for Kirkens mission.
Med henvisning til den kristne tros konkrete krav sagde Leo XIV, at den troende ved at tilbede Kristus »ikke kan acceptere undertrykkelsen af de svage og de fattige eller de uretfærdige strukturer, der fastholder forhold præget af afhængighed og uretfærdighed«.
»Kirkens sociallære vejleder handlingerne hos de kristne, der samarbejder med alle mennesker af god vilje om at fremme det fælles gode,« tilføjede han.
Den hellige Fader mindede om, at familien og arbejdspladsen er de vigtigste rammer for denne evangeliserende mission, selv om missionen omfatter alle livets områder.
Kirkens formål er ikke politisk
Paven gjorde det også klart, at Kirkens formål ikke er politisk, men derimod består i at vidne om tro og næstekærlighed.
»Koncilfædrene minder os om, at Kirkens mission også opfyldes ved at bidrage til opbygningen af den jordiske by. Kirkens metoder og mål er imidlertid ikke først og fremmest af politisk art; de består derimod i at vidne om tro og næstekærlighed og i at arbejde for retfærdighed, fred og broderskab,« sagde han.
Kirkens »første mission«
Leo XIV forklarede videre, at Det Andet Vatikankoncil minder os om, at Kirken hverken står »over« eller »ved siden af« verden, men så at sige er podet ind i den.
I den forstand understregede han, at Kirken »vandrer gennem historien midt iblandt folkeslag og kulturer«, selv om dens »første mission« fortsat er »at hjælpe mennesker med at rette opmærksomheden mod livets dybe spørgsmål: spørgsmålene om vores oprindelse og vores bestemmelse samt om kærlighedens og lidelsens betydning«.
»Logikken om profit for enhver pris og manipulationen af information risikerer at lægge et urimeligt pres på mennesker for at få dem til at indrette sig efter en livsstil, der er centreret om forbrug af materielle goder, men vores hjerter er skabt til at rette blikket opad,« sagde han.
Sammenhæng mellem »den tro, vi bekender, og vores liv«
Leo mindede dernæst om, at forkyndelsen af evangeliet kræver, at de troende lever i overensstemmelse med deres tro. For at udføre Kirkens evangeliserende mission effektivt er det ifølge paven »nødvendigt, at enhver døbt forpligter sig til at samarbejde med Helligåndens nåde, så troen kan være levende og komme til udtryk gennem et liv, der stemmer overens med den«.
I denne sammenhæng mindede han om, at koncilfædrene sagde, at uoverensstemmelsen mellem den bekendte tro og dagliglivet »fortjener at blive regnet blandt vor tids mere alvorlige fejl«.
Rosenkransens betydning
Under sine hilsner til de italiensktalende troende efter katekesen mindede paven om den liturgiske mindedag for Vor Frue af Rosenkransen den 7. oktober og understregede betydningen af denne traditionelle marianske bøn, som er »højt værdsat i Kirkens tradition«.
Den hellige Fader understregede, at Maria er et »sikkert tilflugtssted midt i livets vanskeligheder«. Mindedagen for Vor Frue af Rosenkransen, som fejres hvert år den 7. oktober, minder om Jomfru Marias særlige beskyttelse af Kirken og opfordrer til hengivenhed for den hellige rosenkrans som en vej til kontemplation, omvendelse og styrkelse af troen.
Denne artikel blev først offentliggjort af ACI Prensa, den spansksprogede søstertjeneste under EWTN News. Den er blevet oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Victoria Cardiel · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
