Årets pilgrimsvandring havde mottoet: »Moder, i din favn genkender vi hinanden som brødre og søstre.«
Trods regnen drog et rekordstort antal troende i forrige weekend på pilgrimsvandring til Luján i Argentina. Ifølge tal fra sikkerhedsministeriet i Buenos Aires-provinsen samlede den 52. Ungdomspilgrimsvandring til Luján 2,7 millioner mennesker.
Lørdag den 3. oktober kl. 10.00 begyndte billedet af Jomfru Maria sin færd fra San Cayetano-helligdommen i Buenos Aires-bydelen Liniers, båret og ledsaget af en delegation fra bispedømmet Lomas de Zamora.
Ærkebiskop Jorge García Cuerva af Buenos Aires drog ligeledes af sted fra Liniers, ledsaget af ærkebiskop Gustavo Carrara af La Plata.
Med henvisning til pilgrimsvandringens motto – »Moder, i din favn genkender vi hinanden som brødre og søstre« – bemærkede García Cuerva: »For at være brødre og søstre må vi som det første opdage, at Maria er alles mor, og at hun forener os. Jeg tror, at vi må skrue ned for den intolerance og foragt, vi undertiden nærer over for andre; vi må holde op med at fremhæve det, der skiller os, og i stedet rette opmærksomheden mod det, der forener os.«
I regnen og iført købte eller improviserede regnslag begav menneskemængden sig ud på den mere end 37 miles (cirka 60 kilometer) lange strækning mellem Liniers og basilikaen og nationalhelligdommen for Vor Frue af Luján. Her vokser forventningen allerede forud for pave Leo XIV’s besøg; han ventes at ankomme til Argentina den 8. november.
Undervejs manglede hverken bønner eller sange, og de faste hjælpestationer var også på plads. Her tilbød frivillige fra sogne, bevægelser og organisationer forfriskninger, hjælp til pilgrimmene og »gratis kram«.
Tidligt lørdag eftermiddag var regnen drevet over, og solen brød endda frem. De første pilgrimme begyndte at nå frem til Luján, som gradvist fyldtes af de troende, der søgte hen til Moderens fødder – nogle gik med stort besvær, andre blev støttet af deres ledsagere, og de fleste var tydeligt bevægede.
Da pilgrimmene nåede frem til Luján ved mørkets frembrud, blev den sidste del af vejen vanskelig på grund af det enorme antal mennesker, som ifølge pilgrimme, der deltager hvert år, var langt større end tidligere. Nogle fortalte, at det tog mere end en time blot at tilbagelægge de sidste få gader frem til basilikaen.
Vel fremme i Luján vidnede bønnerne, de mange udtryk for taknemmelighed, omfavnelserne og tårerne om troen hos et folk, der – uanset alder, samfundsklasse eller politiske synspunkter – var kommet for at lade sig favne af Jomfruen af Luján.
Marcos fra Vor Frue af Fatima-sognet sagde, at han især værdsatte det at drage på pilgrimsvandring, »ikke fordi det er obligatorisk, men fordi det giver mulighed for en dybere forbindelse med Jomfruen, med Gud, med sig selv og endda med sin egen familie«.
Mariana, der var frivillig i initiativet »gratis kram«, beskrev sin opgave som at give pilgrimmene det »lille skub«, de havde brug for på de sidste 10,5 miles (knap 17 kilometer) til Luján »for at møde Jomfruen«.
»Den omfavnelse er ikke kun til den person, jeg giver den, men også til mig, som modtager den, for jeg modtager også så megen hengivenhed og kærlighed – det er et kærtegn af sjælen.«
Hun reflekterede videre over det at drage på pilgrimsvandring: »Det betyder at følge i Jesu fodspor, at møde vor Moder, ligesom Jesus vandrede sammen med Moder. Jeg forestiller mig, hvordan Maria lærte Jesus at gå og ventede på ham et lille stykke borte, parat til at støtte ham, så han ikke faldt. Sådan er Maria også over for os: Hun venter på os og støtter os, så vi kan nå frem til vores mål.«
García Cuerva fejrede pilgrimsvandringens hovedmesse tidligt søndag morgen på Plaza Belgrano foran basilikaen.
I sin prædiken bemærkede García Cuerva, at »der ikke er ideologiske skel, og ingen udelukkes på pilgrimsvandringen«.
»Vandringen gjorde os alle lige; mens vi gik, sled vi alle vores sko op, vi blev alle trætte, og vi længtes alle efter at nå Marias hjem. Sikke en dyb lære vi fik! Når vi indser, at vi er rejsefæller og tilhører det samme folk, er der ikke plads til individualisme eller hadefuld tale,« erklærede han.
Med tanke på landets tilstand bemærkede han også, at »vores land endnu har mange omfavnelser til gode: omfavnelser af tilgivelse over for så megen nedgørelse og så mange fornærmelser; omfavnelser af solidaritet midt i så stor ligegyldighed; omfavnelser, der knytter os sammen på ny midt i så megen fortabthed; dybe omfavnelser – ikke blot formelle gestus, men omfavnelser fra sjælen«.
I samme forbindelse talte han også om »sår forårsaget af nedgørelse, intolerance, fysisk og verbal vold« – sår, der »allerede er betændte, og det ser ud til, at det argentinske folks hjerte er ved at blive inficeret«.
Derfor opfordrede han: »Det er på tide, at vi forener os. Hvis Jomfruen af Luján favner os alle, er det umuligt at betragte hinanden med foragt, for den anden er min bror.«
Han henvendte sig til de troende og opfordrede dem til at være »broderskabets håndværkere« og bringe Marias omfavnelse »til dem, der er ved at bryde sammen, til ældre mennesker, til dem, der tænker anderledes, til mennesker med handicap og deres familier, til arbejdsløse, til dem, der sover på gaden, til teenagere og unge mennesker, der kæmper med stofafhængighed, og til de fattigste iblandt os«.
Til sidst så han frem mod pave Leo XIV’s kommende besøg og opfordrede alle til at gøre denne pilgrimsfærd til en »broderskabets skole for vores land, hvor Maria lærer os at respektere og tilgive hinanden og gå i dialog med alle; hvor vi holder op med at nedgøre vores brødre og søstre, holder op med at være ligeglade med dem, der lider, og holder op med at give plads til had iblandt os; for her i Luján har vi erfaret, at vi i hendes moderlige favn genkender hinanden som brødre og søstre«.
Denne artikel blev først offentliggjort af ACI Prensa, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste. Den er oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Julieta Villar · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
