Biskop Erik Varden OCSO har skrevet en kompromisløs analyse af ægteskabets og familiens vilkår i dag. Samtidig peger han på flere forhold, der kan bidrage til at forbedre situationen.
Redaktionen – onsdag den 21. oktober 2026 kl. 7.00.
Biskop Erik Varden OCSO fra Norge har skrevet en kompromisløs analyse af ægteskab og familie i dag. Samtidig kommer trappisten ind på, hvad der kan gøres for at forbedre situationen.
»Familielivet er i dag under pres af mange grunde – sociologiske, økonomiske og kulturelle,« skrev Varden i et indlæg, som Communio har offentliggjort i tysk oversættelse. »Det mest vedvarende pres ligger imidlertid dybere. På bemærkelsesværdigt kort tid har vi mistet vores fælles forståelse af, hvad det vil sige at være menneske. Uden for bestemte interessegrupper er det i dag vanskeligt at finde et fælles sprog til at beskrive, hvad et menneske er. Vi er ikke længere enige om, hvad der kendetegner en kvinde, en mand eller et barn.«
Under nutidens vilkår kan familien ifølge biskoppen »kun gå i opløsning som den grundlæggende enhed i det menneskelige samfund«. »Det synes ikke længere at være en selvfølge, at familier bør være stabile fællesskaber, der bygger på et livslangt bånd mellem en kvinde og en mand, som håber at få børn.«
»Troen på Gud som den velvillige Skaber er i vid udstrækning gået tabt,« fortsatte Varden. »Vi tror ikke længere, at vi er blevet ›villet‹ ind i tilværelsen. Hvordan skal vi da fortsat kunne se vores eget liv som en gave, vi selv kan skænke hinanden – ja, vie til hinanden? Vores tid er vanhelligelsens tid, og den udspringer af håbløshed i ordets bogstavelige forstand – af, at selv den blotte mulighed for håb udelukkes.«
Ikke desto mindre er der en modbevægelse: »Jeg møder mange unge og også mange, der ikke længere er helt unge, som har fået nok af det flygtige. De nægter at opgive ›håbet‹. De vover den tanke, at der kunne findes noget som ›sandhed‹, som de kan bygge deres liv på. Når vi styrker og støtter sådanne mennesker og hjælper dem til at blomstre, kan vi skabe en fornyelse af familiekulturen.«
»Mange unge mennesker lader sig på ingen måde forføre af hyperseksualiserede erstatninger for relationer; de er tværtimod blevet trætte af dem,« skrev Varden senere. »De søger venskab og varig kærlighed. Jeg hævder ikke, at de udgør et flertal. Men der er nok af dem til, at man kan konstatere en tendens. Hvis vi vil hjælpe unge mennesker med at erkende ægteskabets værdi, må vi tale til dem i deres søgen.«
Trappisten satte de vanskeligheder, som uundgåeligt følger med ægteskab og familieliv, ind i følgende perspektiv: »At svare ja på spørgsmålet ›Vil I elske og respektere hinanden og i kærlighed tage imod de børn, som Gud vil skænke jer?‹ betyder at få del i korset. Al kærlighed mellem ægtefæller og mellem forældre og børn er forbundet med lidelse. Den vil gennembore hjertet. Den vil kræve, at man giver sit eget liv, for at andre kan leve.«
»Hvis man bevidst tager denne virkelighed til sig fra begyndelsen og siger ja til denne delagtighed i Kristi livgivende kors, vil det give ægtefæller styrke til at bære deres byrder, så selv det tunge kan synes let,« forklarede han. »Det horisontale forhold mellem mand og hustru, mellem forældre og børn, bæres af en fast og pålidelig vertikal akse.«
Som munk knyttede Varden nogle bemærkninger til forholdet mellem klosterlivet og livet i ægteskab og familie. De to »forudsætter hinanden og afspejler hinanden. Jeg tror og konstaterer, at familier kan finde støtte i klosterlivets overleverede visdom og erfaring.«
»Munke og nonner lever efter en regel, som fastlægger pagten om et fælles liv og udtrykkeligt angiver dens formål og mål,« forklarede han. »Når ægtefællerne bliver enige om målet med deres fælles liv, vil de bedre kunne overvinde hindringer, end hvis de ikke har formuleret deres pagt som en opgave. Det gælder især, hvis dette fælles mål er af transcendent karakter. Så vil de lade Gud virke i sig. De vil forstå vanskeligheder som muligheder for omvendelse, som anledninger til at træde ud af den indelukkede celle, som deres eget jeg er.«
Til sidst opfordrede Varden familier til at aflægge »et vidnesbyrd om frugtbarhed«: »Den katolske familiepastoral må i dag fokusere på at gøre det muligt for familier at sige ja til børn. Det kræver konkrete tiltag: boliger, der er til at betale, børnepasning og skoler – denne mission har en politisk side. Men først og fremmest handler det om hjerternes omvendelse. At ville stifte en frugtbar familie er i dag et modstykke til den fremherskende kultur – omtrent som at ville være punker i de ophedede 1970’ere. Kirken er kaldet til at støtte denne sunde revolution og sætte unge mennesker i stand til at vælge livet og forpligte sig til det.«
Af CNA Deutsch Nachrichtenredaktion · CNA Deutsch · Oversat til dansk af EWTN Danmark
