Den vedvarende luftforurening og dens følger blev tidligere på måneden drøftet på en samling i Det franciskanske netværk for fred og integreret økologi i Asien i Kota Kinabalu i Malaysia.
SINGAPORE – Da røg fra skov- og tørvebrande i Indonesien lagde sig over Singapore i denne måned, tyede sognebørnene i Holy Family-kirken til en bøn skrevet af et af sognets egne medlemmer.
»Som du stilnede vinden og bølgerne på Galilæas Sø, beder vi ydmygt …« begynder bønnen, hvorefter Jesus bedes om at fjerne røgdisen fra området. Bønnen blev bedt under en trosundervisning i sognet den 13. oktober.
Kl. 19.00 den 16. oktober lå det 24-timers Pollutant Standards Index på 225 i Singapores centrale region, og tre af bystatens fem regioner lå i kategorien »meget usund«, ifølge miljøagenturet National Environment Agency. Samme dag sagde minister for bæredygtighed og miljø Grace Fu, at en del af røgdisen stammede fra brande på arealer tilhørende syv virksomheder i Indonesien. Virksomhederne ville modtage påbud om forebyggende foranstaltninger i henhold til Singapores Transboundary Haze Pollution Act.

Beretninger fra Kalimantan
Røgdisen blev drøftet på en samling i Det franciskanske netværk for fred og integreret økologi i Asien, der fandt sted i Kota Kinabalu i Malaysia fra 5. til 11. oktober, fortalte broder John Wong, OFM, der er generaldefinitor med ansvar for Asien og Oceanien i franciskanerordenen OFM. Deltagerne drøftede, hvordan røgdisen rammer de mest sårbare lokalsamfund, og hvordan fransiskanerne reagerer på den, sagde han.
En kapucinerfranciskaner fra Kalimantan i Indonesien fortalte forsamlingen, at skoler i ét område havde været lukket i en måned på grund af røgdisen, og at fattige familier i andre områder havde mistet deres hjem til tørvebrandene, sagde Wong.

Broder Taucen Girsang, OFM, ordenens assisterende generaldirektør for retfærdighed, fred og skaberværkets integritet, fortalte ifølge Wong, at ordensbrødre i Indonesien har arbejdet sammen med lokale biskopper og guvernører, og at franciskanerordenen OFM og kapucinerne samarbejder om at skaffe rent vand og hjælpe med at genopbygge boliger, der er ødelagt af brande i Kalimantan. Samlingen havde fokus på håndtering af naturkatastrofer, forebyggelse af miljøødelæggelser og reduktion af katastroferisici.
Pastor Pionius Hendi, der er kapuciner og formand for Inter-Franciscans for Justice, Peace, and Integrity of Creation Indonesia, sagde, at Kirkens indsats må række ud over nødhjælp. »Kirken er ikke kun kaldet til at være til stede, når katastrofen rammer, men også til at kæmpe for, at katastrofer, som kan forebygges, ikke bliver ved med at ske,« sagde han i skriftlige svar på indonesisk.
»Vi er ikke kun kaldet til at hjælpe mennesker med at overleve midt i den økologiske krise, men også til at kæmpe for en verden, hvor mennesker og hele skaberværket kan leve med værdighed,« sagde han.
»Fransiskanernes indsats begynder altid med broderlig solidaritet med dem, der lider, især de fattige og sårbare,« sagde Wong, der bor i Rom.
»Laudato Si’ [pave Frans’ encyklika fra 2015] minder os om, at omsorg for skaberværket og omsorg for mennesker hører sammen,« sagde han. »De fattige er ofte de første, der lider under miljøskader, selv om de måske har bidraget mindst til problemet.«

Solsangen af den hellige Frans af Assisi kalder ifølge Wong fransiskanerne »til en forandring i hjertet, men også til at ændre den måde, vi lever, producerer, forbruger og tager vare på den verden, der er betroet os«.
»Virkningerne af disse brande krydser landegrænserne. Det gør røgdisen til et fælles regionalt anliggende, der kalder på solidaritet, samarbejde og en følelse af fælles ansvar,« sagde han. Omsorg for vores fælles hjem »er et spørgsmål om tro, retfærdighed og vores ansvar over for kommende generationer«.

En franciskaner i Assisi
I en skriftlig udtalelse fra Assisi i Italien sagde broder John-Paul Tan, OFM, der er singaporeansk franciskaner og leder af Fraternitas, ordenens tjeneste for unge voksne: »I de seneste dage har røgdisen og de mange menneskers lidelser ligget mig på sinde.«
»Hvordan kan naturressourcer betragtes som en velsignelse og et fælles aktiv, som der skal værnes om, som skal forvaltes og beskyttes mod udnyttelse og misbrug?« spurgte han.
Han foreslog, at gamle oliepalmer kunne bruges til papirmasse og papir, flis til jorddække og spånplader i stedet for at blive bortskaffet ved afbrænding. »Gamle palmer er en lettilgængelig kilde til fornybart materiale,« sagde han.
»Omvendelse blandt de mennesker, der har mulighed for at handle og råder over ressourcerne, og en ændring af de kollektive tankesæt er afgørende, hvis vi skal kunne reagere effektivt på den økologiske krise, der står lige uden for vores dør,« sagde han.

»Et fælles gode«
G. Clare Westwood, regional direktør for Den romersk-katolske bispekommission for retfærdighed over for skaberværket i Malaysia, Singapore og Brunei, sagde: »Røgdis er luftforurening. Luftforurening er en krænkelse af vores ret til et sikkert miljø og vores ret til sundhed. Når den forhindrer mennesker i at arbejde eller børn i at gå i skole, berører den også vores ret til et levebrød og uddannelse.«
Også hun henviste til Laudato Si’, som udtrykker bekymring over luftforurening og beskriver klimaet som et fælles gode.
»Vi står solidarisk med dem, der lider, og vi søger samarbejde med andre for at forhindre yderligere skade, drage omsorg for de berørte og opbygge en mere bæredygtig fremtid,« sagde Wong.
Af Benedict Tang · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark





