En ny amerikansk undersøgelse viser, at mennesker, der føler sig elsket af Gud og oplever Guds omsorg, er betydeligt bedre beskyttet mod ensomhedens sundhedsmæssige følger.
Redaktionen – torsdag den 9. juli 2026 kl. 11.00.
En ny amerikansk undersøgelse viser, at mennesker, der føler sig elsket af Gud og oplever Guds omsorg, er betydeligt bedre beskyttet mod ensomhedens sundhedsmæssige følger. Undersøgelsen, der er offentliggjort i fagtidsskriftet Nature (Scientific Reports 2025), bygger på data fra mere end 180.000 mennesker i 22 lande og fem verdensreligioner.
»I sidste ende viser vi, at de kærlige relationer mellem mennesker og den Gud, de tilbeder, rummer et potentiale til at imødegå den verdensomspændende ensomhedsepidemi,« konkluderede forfatterne bag undersøgelsen med psykologen Alexandra S. Wormley fra University of Michigan i spidsen, ifølge bioetikportalen IMABE.
Til den undersøgelse, der blev offentliggjort 24. oktober 2025, analyserede forskerne omkring Wormley og hendes kollega Carley Vornlocher fra Arizona State University data fra Global Flourishing Study (GFS), en international langtidsundersøgelse om menneskers trivsel, som Harvard University står bag. I alt indgik oplysninger fra 184.619 deltagere fra fem store religiøse grupper: kristne, muslimer, jøder, buddhister og ikke-religiøse.
Forskerne registrerede ensomhed via selvrapporteringsspørgsmålet »Hvor ofte føler du dig ensom?« og objektivt gennem status for, om deltagerne boede alene. Derudover spurgte de, om personen troede på én gud, flere guder eller en upersonlig åndelig kraft, og om vedkommende følte sig elsket og draget omsorg for af denne kraft.
Ifølge undersøgelsen boede ikke-religiøse oftest alene, med en sandsynlighed på 24,9 procent. Muslimer boede sjældnest alene, med 10,7 procent. Når det gjaldt ensomheden selv, klarede jøder sig bedst med et gennemsnit på 2,49 på en skala fra 0 til 10, mens ikke-religiøse med 3,87 og buddhister med 3,88 var hårdest ramt.
For forskerne var det i sidste ende typen af forhold til Gud, der var afgørende, mere end selve det religiøse tilhørsforhold. Den, der boede alene og samtidig troede på én personlig Gud, var klart mindre ensom end mennesker uden nogen form for gudstro. Effekten var endnu stærkere hos dem, der også følte sig elsket og oplevede omsorg fra denne højere magt.
Den blotte tro på Guds eksistens er altså ifølge forskerne ikke nok. Det afgørende var, om Gud blev oplevet som kærlig, omsorgsfuld og følelsesmæssigt støttende.
Effekten viste sig også ved de sundhedsmæssige følger af ensomhed: Den, der følte sig elsket af en højere magt, havde en svagere sammenhæng mellem ensomhed og dårlig fysisk såvel som psykisk sundhed end mennesker uden denne oplevelse. Beskyttelseseffekten var særlig udpræget for den psykiske sundhed.
Forfatterne gjorde samtidig opmærksom på undersøgelsens begrænsninger. Fordi dataene byggede på selvrapporterede oplysninger og ikke viste et tidsmæssigt forløb, kunne der ikke drages konklusioner om årsagssammenhænge. Om troen faktisk beskytter mod ensomhed, eller om troende mennesker i forvejen er stærkere socialt forankrede, kan undersøgelsen ikke endeligt afklare.
Af Alexander Folz · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
