Den katolske fysiker og professor Vincenzo Tamma forklarer, hvordan kvantemekanikken afslører naturens forståelighed, peger ud over sig selv mod Skaberen og åbner nye veje for evangelisering.
LONDON – Kvantefysikken, eller kvantemekanikken, vinder hurtigt frem, ikke blot som et middel til at udvikle nye teknologier, men også som en videnskabelig metode, der kan hjælpe menneskeheden til bedre at forstå sandheden om skaberværket, som peger mod mysteriet om dets Skaber.
I dette interview med NCR den 31. juli, som fandt sted under konferencen »A Day With Mary« i London, taler den katolske professor Vincenzo Tamma om, hvad kvantemekanik er, hvordan den forholder sig til gudommelig handling, og hvordan den kan være et nyttigt redskab i evangeliseringen.
»Kvantemekanikken hjælper de troende med at overveje, hvordan Gud skabte verden, fordi den beskriver, hvordan naturen fungerer på sit dybeste niveau,« forklarer professor Tamma, der er grundlægger og leder af Quantum Science and Technology Hub ved University of Portsmouth i Storbritannien. »Den giver de mest grundlæggende epistemologiske og ontologiske indsigter i naturen, sådan som Gud har villet og ordnet den.«
For at udnytte områdets potentiale bedst muligt opfordrer han til at genoptage den tværfaglige idé om universitetet, som St. John Henry Newman foreslog, for dermed at uddybe krydsfeltet mellem katolsk teologi, filosofi og kvantevidenskab og undervise den brede offentlighed.
Professor Tamma, hvad er kvantefysik kort fortalt?
Kvantefysikken er regelsættet for, hvordan virkeligheden fungerer på det allermindste plan. Det er, om man vil, videnskaben om universets grundlæggende byggesten – såsom atomer, elektroner og fotoner. Ifølge kvantefysikken opfører disse sig ikke som almindelige objekter. I stedet er observationerne af dem sandsynlighedsbestemte: Man kan kun forudsige sandsynligheden for hvert muligt måleresultat, ikke det præcise udfald.
Kort sagt giver den os en forståelse af naturen på det mest grundlæggende niveau. Den forklarer, hvorfor meget små partikler kan synes at befinde sig flere steder på én gang, hvorfor lys kan opføre sig både som en bølge og som en partikel, og hvorfor partikler på forskellige måder kan være forbundet med hinanden på tværs af afstande. Kvantefysikken er desuden ikke blot en teori om universets grundlæggende principper – den ligger også til grund for nye teknologier som kvantecomputere, ultrapræcise sensorer og sikker kommunikation. Alle disse teknologier bygger nu på kvantemekanikkens grundlæggende fysik. Den hjælper os derfor ikke blot med at forstå universets grundlæggende natur, men kan også bruges til at udvikle nye teknologier.
Hvordan kan kvantefysikken hjælpe os med at forstå sandheden om skaberværket?
Kvantemekanikken hjælper de troende med at overveje, hvordan Gud skabte verden, fordi den beskriver, hvordan naturen fungerer på sit dybeste niveau. Den giver de mest grundlæggende epistemologiske og ontologiske indsigter i naturen, sådan som Gud har villet og ordnet den. I den forstand er fysikkens love – og især kvantelovene – en del af »naturens bog«, og Gud er den, der giver disse love. Som den hellige Augustin sagde, er naturens bog og Johannes’ Åbenbaring to komplementære måder at lære om Gud på. De er ikke én og samme bog og bør ikke smeltes sammen til ét, men tilsammen hjælper de os til at forstå Gud.
Kan kvantefysikken underbygge den forståelse af mysteriet, som vi har som katolikker?
Ja, det mener jeg. Kvantefysikken og de empiriske videnskaber generelt kan ikke bevise Guds eksistens, fordi Gud er hinsides den naturlige verden og den videnskabelige metode – selv kvantefysikkens love. Men det forhold, at naturlovene, og især kvantelovene, overhovedet er forståelige, er i sig selv et tegn på noget dybere og større. Fysikkens love kan med andre ord ikke forklare sig selv. Mysteriet består i, at universet har forståelige love, som en rationel iagttager kan begribe. Kvantemekanikken gør det altså muligt at pege mod virkeligheder af en højere orden og mod naturens mysterium – dens forståelighed. Dette peger ud over lovene mod en højere orden i virkeligheden.
Derfor har mange fysikere talt om universet med ærefrygt og undren. Einstein sagde som bekendt, at det er et mysterium, at verden kan forstås, og han kaldte det endda et mirakel. Han indså, at naturens forståelighed pegede mod noget transcendent. Svaret er derfor ja: Kvantefysikken kan underbygge en katolsk forståelse af mysteriet, fordi den viser, at skaberværket er forståeligt og dog i sidste ende peger ud over sig selv mod Gud.
Hvordan kan kvantefysikken være forbundet med Guds handling? Hvordan kan den måske hjælpe os med at forstå guddommelig handling på en måde, som den hidtidige videnskab ikke kunne?
Kvantefysikken kan hjælpe os med at forstå guddommelig handling, fordi den giver os indsigt i, hvordan Gud handler i den materielle verden og inden for naturlovene. Men den kan ikke i sig selv give en tilstrækkelig forklaring på Guds handling, fordi det rækker ud over den skabte verden. Den hellige Augustin sagde, at naturen afspejler Guds egen natur. Den er i en vis forstand et aftryk (vestigium) af, hvem Gud er, og også af, hvordan Gud handler. Den hellige Thomas Aquinas taler om Gud som den primære årsag, mens naturlovene og de skabte ting er sekundære årsager. Verden agerer altså, men den agerer, fordi Gud giver den væren og kraft.
Det rejser også spørgsmål om kausalitet, om forholdet mellem iagttageren og naturen og om, hvordan kvantevirkeligheden kan afspejle noget relationelt i Gud – fællesskabet mellem personerne i Gud. I den forstand kan kvantefysikken hjælpe os til at tænke mere dybtgående og analogt om guddommelig handling.
Mener De, at kvantemekanikken i en vis forstand giver mulighed for større harmoni mellem Guds vilje med skaberværket og videnskaben?
Jeg ville være varsom med at bruge én videnskabelig teori om naturen til at hævde, at der er større harmoni, for senere kan vi opdage en endnu bedre teori. På samme måde fungerede den klassiske fysik indtil et vist punkt; derefter blev kvantemekanikken nødvendig, fordi den klassiske fysik ikke kunne forklare alt. Den samme varsomhed er på sin plads i dag, fordi kvantemekanikken og den generelle relativitetsteori endnu ikke hænger fuldt ud sammen. Vi bør derfor ikke betragte kvantemekanikken som det sidste ord. Samtidig gælder det, at jo mere vi forstår naturen – herunder kvanteniveauet – desto bedre kan vi også forstå, hvordan Gud skaber. Der er således harmoni mellem videnskab og tro – eller rettere mellem videnskab og teologi og mellem tro og fornuft. Videnskaben kan bidrage til at befri troen for overtro, og den kan også oplyse teologien. Teologien er stadig videnskabernes »dronning«, men den bør lade sig oplyse af den empiriske videnskab.
Hvordan ser De dette felt udvikle sig i fremtiden med hensyn til at hjælpe mennesker med at forstå troen og den måde, Herren virker på i verden og universet?
Jeg mener, at der både i samfundet og i Kirken er et reelt behov for, at forskere samler forskellige former for viden – især kvantevidenskab, filosofi og teologi. Navnlig inden for den katolske teologi har der været for lidt tværfaglig forskning på højeste niveau af denne art. Derfor mener jeg, at vi må genoplive en tværfaglig idé om universitetet som St. John Henry Newman forsvarede, hvor de forskellige fag arbejder sammen i stedet for at blive isolerede. Selv inden for fysikken bliver områderne så specialiserede, at vi kan miste forbindelserne mellem fagene og dermed muligheden for nye indsigter. Et sådant samarbejde kan uddybe vores forståelse af krydsfeltet mellem katolsk teologi, filosofi og kvantevidenskab, og det kan desuden kvalificere undervisningen og oplyse den brede offentlighed. Derfor afholdt vi i juli et internationalt møde for fysikere, filosoffer og teologer på Chapman University i Orange i Californien. Dette arbejde er drevet af en oprigtig søgen efter sandheden, som kræver ærlighed, ydmyghed og vilje til at sige, at vi har brug for hinanden. Så fremtiden, som jeg ser den, handler om at opbygge et ægte fællesskab af forskere, der sammen kan bedrive seriøs forskning, samtidig med at de forbliver troende, og som kan hjælpe hinanden med at forstå virkeligheden, Gud og skabelsen på et dybere plan. (at opbygge et reelt forskerfællesskab)
Ser De kvantefysikken som en hjælp i evangeliseringen, især i Vesten, som er blevet præget af scientisme og en overdreven tro på, hvad videnskaben kan udrette?
Ja, jeg ser et dobbelt problem, som må løses: På den ene side er der scientismen, som reelt betragter videnskaben som en religion, kun anser det målbare for virkeligt og dermed anlægger et meget begrænset syn på virkeligheden. På den anden side er der det, vi kalder fideisme [det synspunkt, at religiøs sandhed kun erkendes gennem troen og ikke gennem fornuften], en form for overtro, som ikke for alvor gennemtænker troen. Derfor må videnskab og tro arbejde sammen, i stedet for at vi stiller dem op mod hinanden.
Videnskaben kan hjælpe os med at læse skaberværket og den hellige Skrift mere indgående, men den sætter ikke Gud i en kasse. Gud er fri; han handler gennem sekundære årsager og fortsætter med at virke i skaberværket. Kvantefysikken kan hjælpe her, fordi den viser, at interaktion har betydning: Måden, vi måler et system på, påvirker det, vi kan iagttage, og kvantefænomener som interferens og bølge-partikel-dualitet viser en verden, der er rigere, end et rent materialistisk syn giver plads til.
Så ja: Kvantefysikken kan støtte evangeliseringen ved at åbne mennesker for mysteriet, udfordre scientismen og vise, at naturen er virkelig, forståelig og ordnet med henblik på menneskets bedste – og alt dette kan pege ud over naturen selv mod Gud.
Hvilke bøger vil de anbefale til dem, der gerne vil vide mere om kvantefysik og tro?
Et godt sted at begynde er en bog af dominikanerpræsten Michael Dodds, der forbinder moderne fysik og kvantemekanik med spørgsmålet om, hvordan Gud handler. Der findes imidlertid megen vildledende litteratur om emnet. Nogle hævder fejlagtigt, at kvantemekanikken er rent kaos og derfor ikke kan stemme overens med Gud, selv om den i virkeligheden er en sandsynlighedsbaseret, men forståelig teori. Dertil kommer »kvantekvaksalveri«, hvor mennesker bruger kvantefysisk sprog til at underbygge åndelige idéer, der kun har lidt med reel fysik at gøre. Forskere har et ansvar for at rydde forvirringen af vejen, fortælle sandheden og hjælpe både Kirken og samfundet med at undgå vildledende forestillinger om kvantefysik og teologi.
Af Edward Pentin · NC Register · Oversat til dansk af EWTN Danmark
