Pave Leo XIV vil besøge Paris, Lourdes og Metz fra den 25. til den 28. september under sin rejse til Frankrig.
Pave Leo XIV vil besøge tre byer i Frankrig fra den 25. til den 28. september. Han gør holdt i Paris, Lourdes og Metz for blandt andre at møde unge mennesker, regeringsembedsmænd, syge og migranter. Under rejsen vil den hellige Fader drøfte emner, der spænder fra kunstig intelligens og indvandring til den katolske Kirke i Frankrig i dag.
Her er 12 ting, der er gode at vide om hans rejse og Frankrigs rige katolske historie:
1. Pave Leo bliver den tredje pave, der besøger Paris og Lourdes.
Pave Frans besøgte ved tre lejligheder franske byer, heriblandt Strasbourg, Marseille og Ajaccio på Korsika, men han besøgte aldrig Paris eller Lourdes. Pave Leo bliver dermed den tredje regerende pave efter St. Johannes Paul II og Benedikt XVI, der besøger begge de ikoniske katolske rejsemål Paris og Lourdes.
Pave Benedikt XVI aflagde det længste besøg i Lourdes, som en regerende pave nogensinde har aflagt. Han tilbragte fire dage i september 2008 i anledning af 150-året for åbenbaringerne.
2. Notre-Dame får sin første pavelige liturgi siden den ødelæggende brand.
Den 25. september indleder pave Leo sin apostoliske rejse til Frankrig ved at forestå en højtidelig vesper sammen med gejstlige, ordensfolk og seminarister i Notre-Dame de Paris.
Syv år efter den tragiske brand i 2019, som fik katedralens spir og tag til at styrte sammen, markerer denne aftenbøn den allerførste pavelige liturgi under katedralens restaurerede gotiske hvælv.
3. Pave Leo XIV fejrer messe på Place de la Concorde i Paris.
Pladsen blev anlagt som Place Louis XV til ære for en konge, men under den franske revolution blev den til Place de la Révolution – stedet, hvor Ludvig XVI, Marie Antoinette og mere end tusind andre blev henrettet. I 1795 fik den navnet Place de la Concorde, »Harmoniens plads«, som et tegn på national forsoning.
Place de la Concorde er den største offentlige plads i Paris og dækker mere end 20 acres.
4. En relikvie af Kristi tunika udstilles ved et arrangement under pavens rejse.
Den 25. september deltager paven i et ungdomsbedemøde på Frankrigs nationalstadion i Saint-Denis nord for Paris. Mere end 80 000 unge mennesker fra Frankrig har tilmeldt sig arrangementet.
Ved arrangementets afslutning bliver en relikvie af Kristi tunika udstillet. Det bliver første gang, en pave overværer en fremvisning af den hellige tunika, det klædningsstykke, som menes at være blevet båret af Kristus under hans lidelse, og som opbevares i Saint-Denis-basilikaen.
Den særlige relikvie udstilles ved de regelmæssige fremvisninger hvert 50. år og desuden ved særlige lejligheder – senest i 2023 – men den er aldrig før blevet bragt frem for en pave.
Relikviet bliver transporteret under skærpet bevogtning fra basilikaen til stadionet, som ligger omkring 3,7 miles derfra.
Frankrigs stadion har også sin egen interessante historie. Det blev bygget specifikt til finalen ved VM i fodbold i 1998, hvor Frankrig som bekendt besejrede Brasilien 3–0 og vandt sin første VM-titel. Stadion med 80.000 pladser skal nu bytte fodboldhymner ud med hellige hymner, når det fyldes til sidste plads med netop 80.000 mennesker. Den historiske bane forvandles dermed fra stedet for Frankrigs første VM-triumf til et alter med 80.000 unge pilgrimme, som holder stearinlys og beder sammen med paven.
5. Pave Leo vil bede i netop den grotte, hvor Vor Frue viste sig for St. Bernadette.
Den hellige Faders første arrangement i Lourdes den 26. september er en aftenbøn ved Åbenbaringsgrotten i Massabielle – et af verdens bedst kendte steder for Maria-åbenbaringer.
Under opholdet i Lourdes vil paven også lede rosenkransbønnen og det marianiske fakkeloptog ved Vor Frue af Lourdes-helligdommen den 27. september.
Søndagens messe vil paven fejre på helligdommens eng – græsmarken – og ikke inde i en basilika. Græsmarken ved Vor Frue af Lourdes-helligdommen er en bred, åben græseng på den anden side af floden Gave over for hovedgrotten.
I et øjeblik, der på særlig vis hører Lourdes til, vil den hellige Fader besøge personalet og fællesskabet af syge på Accueil Notre-Dame, et af helligdommens modtagelsessteder for pilgrimme, som er syge eller har et handicap.
Siden den 14-årige St. Bernadette så Vor Frue i 1858, har mere end 200 millioner pilgrimme besøgt Massabielle-grotten. Af mere end 7.000 rapporterede medicinske helbredelser er 72 officielt blevet anerkendt af Kirken og et strengt lægefagligt organ som mirakler, der ikke kan forklares videnskabeligt.
6. Franske pilgrimme behøver ingen oversættelse, når pave Leo XIV går på talerstolen.
Den hellige Fader taler ubesværet fransk. Med sine franske aner på faderens side, sin tidlige fortrolighed med sproget – allerede som 15-årig underviste han gymnasiekammerater i Michigan – og mange års erfaring med at holde taler i fransktalende dele af Afrika som augustinerordenens generalprior bringer den Chicago-fødte pave sin livslange sproglige dygtighed og en dyb kærlighed til fransk spiritualitet med sig til sine møder i Frankrig.
7. Frankrig er St. Thérèse af Lisieuxs fødeland.
St. Thérèse af Lisieux er en elsket fransk nonne fra De Uskoede Karmelitter, som også er kendt som »Den lille blomst«. Hun døde blot 24 år gammel og blev i 1997 udnævnt til kirkelærer af St. Johannes Paul II.
Under sit besøg vil pave Leo aflægge et privat besøg hos de klausurerede karmeliternonner i deres kloster i Lourdes.
8. Frankrig bærer titlen »Kirkens ældste datter«.
Frankrig fik titlen »la fille aînée de l’Église« (»Kirkens ældste datter«), fordi frankernes konge Clovis I blev døbt i Reims omkring år 496 e.Kr. Dermed blev Frankerriget det første store vestlige rige, der antog den ortodokse katolicisme frem for hedenskab eller arianisme.
9. Paverne boede i Frankrig i næsten 70 år.
Under Avignon-pavedømmet (1309–1377) styrede syv paver i træk – alle franske – den universelle katolske Kirke fra Palais des Papes i Sydfrankrig i stedet for fra Rom, indtil St. Birgitta af Sverige og St. Katarina af Siena var med til at overbevise pave Gregor XI om at vende tilbage til Den Evige Stad.
10. Den mirakuløse medalje blev åbenbaret i hjertet af Paris.
I 1830 viste Jomfru Maria sig for novicen St. Catherine Labouré i kapellet i Rue du Bac i Paris og gav hende motivet til den mirakuløse medalje. I løbet af få år blev millioner af medaljer uddelt, og medaljen er fortsat et af de sakramentalier, der bæres af flest i Kirken verden over.
11. Kun to franske munke kender den hemmelige opskrift på Chartreuse.
Den berømte urtelikør Chartreuse er siden 1737 blevet fremstillet af karteusermunke i klosteret Grande Chartreuse nær Grenoble. Den dag i dag kender kun tre munke ad gangen den hemmelige opskrift med 130 urter, planter og blomster.
12. En benediktinermunk perfektionerede Dom Pérignon-champagnen.
Dom Pierre Pérignon, en fransk benediktinermunk fra det 17. århundrede og kældermester ved Hautvillers-abbediet, revolutionerede vinfremstillingen ved at udvikle flasker af tykt glas, korkpropper og metoder til at blande vin, som forhindrede flaskerne i at eksplodere – og lagde dermed grunden til den moderne champagne.
Af Francesca Pollio Fenton · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
