Sandy Caldera, en blind katolsk gospelsanger fra Tijuana, har brudt barrierer ved at forene katolicisme og psykologi uden at gå på kompromis med Kirkens lære.
Mens Sandy Caldera slår akkorder an på sin akustiske guitar i naturtræ, minder hun forsamlingen i det katolske sogn St. Mary i Sherman i Texas om, at aftenens koncert ikke handler om hende, men om Gud.
Hun synger med en klar mezzosopran, men stemmen kan også være røget og kraftfuld (hvilket for nogle leder tankerne hen på en latinamerikansk udgave af Adele). Caldera, der har været blind siden fødslen, synger med fuld kraft en blanding af kendte kirkesange som Muevete en mi (»Bevæg dig i mig«) og El espiritu de Dio s (»Guds Ånd«), inden hun går over til Bendito, bendito sea Dios (»O, lovet være vor Gud«), mens en præst forsigtigt tager en konsekreret hostie ud af et tabernakel med gylden kuppel og anbringer den i monstransen på alteret.
»Hvis du har et familiemedlem, som ikke kom i aften, men som du ved burde være her, så overgiv ham til Gud,« siger Caldera ømt til forsamlingen.
Den 43-årige Caldera synger ofte spanske ballader eller boleroer ledsaget af sin trofaste seksstrengede Taylor Gold Label-guitar. Men hun er ikke blot en solosanger med rødder i folkemusikken, der har kastet sig over gospel – hun er et af de største navne i latinamerikanske katolske kredse. I områder som det sydlige Californien og dele af Mexico har hun opnået næsten legendarisk status, solgt utallige cd’er og indspillet med nogle af de førende pladeproducere i den latinamerikanske gospelbranche.
Men der er mere. Hendes fysiske handicap har ikke kunnet hamle op med hendes stålsatte vilje og katolske tro. Hun kalder Kirken sit »hjem« og Kristus »min konge, min kærlighed, mit alt«, og hun lagde delvis musikken til side for at blive autoriseret psykolog.
Caldera, der bor i Tijuana, medvirker også i og er undertiden vært for radioprogrammer, hvor hun rådgiver mennesker – især spansktalende latinamerikanere – som ofte kæmper med de problemer, der følger med immigration, ensomhed, hjemve og fordrivelse samt de ødelæggende følger af skilsmisse og af at opdrage børn i et land langt fra deres hjemland. Desuden har hun skrevet to bøger og forbereder sig nu på at uddanne sig til læge.
Det vidunderlige vidunderbarn
Caldera blev født i et middelklassekvarter i Tijuana, hvor hun voksede op i en troende katolsk familie. Efter hendes fødsel blev forældrene knust, da det gik op for dem, at hun var blind.
»Da vi fandt ud af det, stillede vi spørgsmål ved Gud og tænkte: ›Hvorfor os? Hvorfor gør du dette mod os, som altid går i kirke?‹« mindedes Constanza Martinez, Calderas mor. »Så forstod vi, at man ikke skal stille spørgsmål ved Gud, men blot tage imod hans vilje. Lidt efter lidt forstod vi, at han havde en plan for hende.«
Allerede som 5-årig sang Caldera i Tijuanas domkirkekor. Da hun var 9 år, var hun ikke blot forsanger; hun beherskede også flere instrumenter, blandt andet klaver og guitar.
Samme år spurgte en præst fra et fattigt sogn, som havde brug for penge til at genopbygge et katekese-center, Caldera og hendes mor, om det unge vidunderbarn ville indspille en cd til minde om den dræbte kardinal Juan Jesús Posadas Ocampo, så salgsindtægterne kunne gå til kirken. Selv om albummet blev lavet på et meget beskedent budget, blev det et hit.
Calderas karriere som katolsk gospelsanger tog fart. Hendes selvstændigt producerede album blev det ene hit efter det andet og vandt især genklang blandt latinamerikanere i den katolske karismatiske fornyelse, som fyldte kirker, kirkesale og store arrangementer for at høre hende. I begyndelsen optrådte hun ved sine koncerter i 1990’erne og 2000’erne for det meste til forindspillede instrumentalspor.
Det gjorde ikke noget. Hendes fans elskede hende.
Kiki Troia, en erfaren singer-songwriter og virtuos på snesevis af instrumenter, er samtidig en af de mest efterspurgte producenter af katolsk musik og har blandt andre arbejdet med Grammy-nominerede kunstnere som Athenas. Han roser ikke kun Caldera for hendes sjælfulde klang, men også for det rå følelsesmæssige nærvær i hendes fortolkning, som rører menneskers hjerter. Han tilføjede, at han har optrådt sammen med hende mange gange, og at det er hans drøm at indspille en duet med hende.
»Sandy er et enestående fænomen. Hun har en helt særlig stemme, der rører hjertet på en ganske særlig måde. Ud over hendes personlige historie, hendes omstændigheder og alt det, hun har været igennem, er det hendes talent og hendes evne til at formidle følelser gennem stemmen, der skiller hende ud,« sagde Troia fra Guadalajara i Mexico.
»Hun er langt mere end blot en sanger,« tilføjede han. »Hun er en kunstner, der rører hjertet – den slags kunstner, som får én til at ville høre endnu en sang, så snart den foregående er slut, og som med sit talent og sin enestående måde at kommunikere på hele tiden overrasker og fængsler én.«
Fra teenagestjerne til erfaren professionel
Da Caldera skulle begynde på universitetet, valgte hun psykologi som hovedfag. Men hun havde et ambitiøst mål: at forene terapi med katolicismen uden på nogen måde at udvande den katolske lære.
Caldera erkender, at når psykologien møder Kirkens lære eller dogmer, er det ofte den katolske katekese, der må træde i baggrunden for moderne terapi. Sådan er det ikke hos hende.
»Jeg afgav et løfte til Gud. Ligesom jeg lovede ham, at mit liv og min virksomhed skulle være viet til at tjene ham gennem mine sange, har jeg afgivet det samme løfte om alt, hvad jeg foretager mig i min karriere,« fortalte Caldera NCR.
I sine bøger og udtalelser i radioen – blandt andet på EWTN Radio – samt på sociale medier, online og i tv fremhæver hun igen og igen ægte familieværdier. I et nyligt spansksproget program med titlen El bueno, la mala y el feo (»Den gode, den slemme pige og den grimme«) spurgte radioværterne Caldera, om reggaeton – den fængende og populære musikgenre med vovede tekster og åbenlyst seksuelle dansebevægelser – var skadelig for børn.
Hun lagde ikke fingrene imellem. Caldera fortalte dem, at musik kan trænge ind i underbevidstheden selv i en meget ung alder og påvirke børns måde at tænke på.
»Det kaldes informationsmisbrug – ikke fysisk misbrug eller noget i den retning, men misbrug af information. Man åbner barnets øjne for ting, det endnu ikke er parat til at se eller høre – og jeg siger ›se‹, fordi videoerne også er voldsomme,« fortalte Caldera radioværterne. »Vi vænner os til at se kvinder som objekter. Hvad sker der så, når man begynder at betragte en kvinde som et objekt? Man ender med ikke at kunne skabe et ægte forhold. Det er endda grunden til, at vi har set børn behandle deres mødre respektløst – fordi de siger: ›Min mor gør de samme ting, som sangene handler om.‹«
Caldera har haft stor succes med sine terapimetoder og har åbnet to klinikker, én i Tijuana og én i Los Angeles, mens en tredje er på vej i San Diego.
En enlig mor og troubadour
Med så mange jern i ilden fortæller Caldera, at musikken ganske vist er trådt i baggrunden for hendes daglige arbejde som psykolog, hendes bøger og rollen som mor, men at hun nu optræder på sine egne præmisser. Hun mener, at hendes musik er langt mere ægte nu. Et eksempel er et af hendes seneste album, Por eso cantamos (»Derfor synger vi«), et gospelalbum med elementer af regional mexicansk musik (videoen om albummets tilblivelse kan ses her).
For nogle år siden lagde hun de forindspillede instrumentalspor bag sig, dannede en gruppe og tog Sandy Caldera Band med på turné. Men gruppen blev opløst, og nu optræder hun for det meste alene ved mere intime, akustiske koncerter. Her er hun til tjeneste for mennesker på den måde, hun bedst kender: ved at hjælpe dem til at få et sandt forhold til Gud.
Men det har langtfra været nogen dans på roser. Caldera har oplevet sorg og hårde slag, blandt andet at hendes ægteskab blev erklæret ugyldigt (hun er ikke blevet gift igen), og at hendes far for nylig døde.
Alligevel har hun fundet en måde at leve i harmoni på, fortæller hun. Hun opdrager og forsørger sin 18-årige datter, Ximena, der er begyndt på universitetet og læser psykologi. De nyder begge at slappe af i deres hjem ved stranden i Playas de Tijuana, tilberede velsmagende måltider og være sammen med deres blåøjede husky, Sultan.
»Jeg bor alene med min datter, i nådens stand,« sagde Caldera. »Jeg er en udearbejdende mor – en mor, der bestræber sig på at opdrage sin datter helt alene med Guds hjælp.«
Hvad musikken angår, planlægger hun flere akustiske koncerter i trova-stil – en latinamerikansk troubadourtradition med solospil og fingerpicking – med hendes katolske sange samt et nyt album.
Selv om Caldera er et energibundt, siger hun, at hun har fundet fred. Hun råder mennesker til at lade Gud vise vej i deres liv.
»Hvis du ønsker at nå derhen, hvor jeg er, til dette fredfyldte sted, så lad dig føre af Guds strøm. Når du føler, at noget er kommet ud af kontrol – noget, der gør ondt helt ind i sjælen, noget, som du ikke har magt til at gøre noget ved – så læg det i Guds hænder,« rådede Caldera.
»Den proces fører dig frem til noget meget smukt. Den lærer dig at leve med mildhed og at spørge: ›Okay, Herre, hvad skal jeg gøre nu?‹ Så leder Gud dig. Flyd som vand. Lad dig bære med. Det er i orden. Det er vidunderligt.«
»Hvis du vil finde dette fredens sted,« mener hun, »skal du ganske enkelt lade dig flyde i Guds strøm.«
Af Joseph Treviño · NC Register · Oversat til dansk af EWTN Danmark
