Ærkebiskop Bashar Warda af Erbil opfordrede til investeringer i unge kristnes fremtid i Irak og pegede på landets økonomiske struktur som en del af problemet.
Om de kristne i Irak kan blive i deres historiske hjemland, afhænger ifølge den kaldæisk-katolske ærkebiskop Bashar Warda af Erbil i stigende grad ikke kun af sikkerheden, men også af, om de yngre generationer kan finde meningsfuldt arbejde og skabe sig en stabil tilværelse.
I et interview med ACI MENA, EWTN News’ arabisksprogede søstertjeneste, sagde Warda, at uddannelse, faglig kvalificering og varig beskæftigelse er blevet afgørende for at styrke de kristne samfund i en tid, hvor økonomisk pres fortsat tynger unge irakere.
Udfordringen er særlig stor for de kristne, fordi deres antal er faldet betydeligt i de seneste årtier. Det har gjort de mindre samfund mere sårbare over for økonomisk pres.
I en tale på det katolske universitet i Erbil pegede Warda på strukturen i Iraks økonomi som en del af problemet. De offentlige udgifter og beskæftigelsen i den offentlige sektor spiller fortsat en uforholdsmæssigt stor rolle, mens den private sektor endnu ikke har skabt tilstrækkeligt mange varige job til at opfylde behovene hos en ung og voksende arbejdsstyrke.
En vanskelig overgang fra uddannelse til arbejde
Data fra Verdensbanken viser, at landets arbejdsløshed ligger på 15,5 procent, mens erhvervsfrekvensen er omkring 38 procent.
Befolkningssammensætningen gør udfordringen endnu større: Irakere mellem 15 og 29 år udgør cirka 29 procent af befolkningen, hvilket fortsat lægger pres på arbejdsmarkedet.
Landets store afhængighed af olie påvirker også evnen til at skabe arbejdspladser. I 2025 tegnede olie sig for cirka 88 procent af statens indtægter og 91 procent af vareeksporten, hvilket efterlod økonomien sårbar over for udsving i energipriser og -indtægter.
På den baggrund sagde Warda, at det ikke er nok at hjælpe unge mennesker med at få en universitetsuddannelse, hvis de skal rustes til arbejdsmarkedet. Uddannelsen skal ifølge ham også give de praktiske og faglige færdigheder, der er nødvendige på et stadig mere konkurrencepræget arbejdsmarked, især i takt med at mulighederne for ansættelse i det offentlige bliver mere begrænsede.
Som eksempel på både det pres, unge irakere står over for, og deres vilje til at skabe sig en fremtid gennem arbejde pegede han på universitetsstuderende, der arbejder om natten for at finansiere deres uddannelse.
Deres erfaring viser ifølge Warda også, at unge mennesker er parate til at tage ansvar, når de får meningsfulde muligheder.
Ud over nødhjælp
Warda roste den støtte, som Aid to the Church in Need yder gennem stipendier, men sagde, at udfordringen ikke slutter, når de studerende dimitterer.
Warda sagde, at Kirken og andre institutioner, som arbejder for at bevare en kristen tilstedeværelse i Irak, i højere grad må hjælpe unge kristne med overgangen fra uddannelse til arbejde.
Det kræver en bredere ændring i tilgangen: Fokus må flyttes fra først og fremmest at imødekomme umiddelbare behov til at skabe vilkår, hvor familier og unge mennesker kan blive økonomisk uafhængige.
Warda opfordrede til større investeringer i mennesker, faglig kvalificering, beskæftigelse og projekter, der kan styrke den private sektor og give unge irakere reelle alternativer til at være afhængige af offentlige job.
Det kaldæisk-katolske ærkebispedømme i Erbil har søgt at følge denne model gennem et netværk af uddannelses- og akademiske institutioner samt institutioner inden for sundhed, medier og humanitært arbejde.
Kirkelige institutioner skaber muligheder
Warda sagde, at institutioner med tilknytning til ærkebispedømmet i øjeblikket beskæftiger cirka 950 mennesker fra forskellige samfundsgrupper og med forskellig baggrund uden forskelsbehandling. Men han spurgte, om selv det er nok i betragtning af omfanget af de økonomiske udfordringer, som det irakiske samfund og især landets kristne samfund står over for.
Hvis den varige beskæftigelse skal øges, kræver det ifølge Warda partnerskaber og investeringer, der rækker ud over, hvad kirkelige institutioner kan udrette på egen hånd.
Han mente derfor, at Kirkens indsats ikke blot bør bygge på karitativ hjælp, men på retfærdighed, menneskelig værdighed og styrkelse af menneskers selvstændighed.
Det endelige formål med hjælpen bør ifølge ham være at give mennesker de færdigheder og muligheder, de behøver for at forsørge sig selv og deres familier, frem for at lade kortvarig hjælp skabe varig afhængighed.
For Iraks kristne betyder denne tilgang, at økonomiske muligheder ligesom uddannelse er en vigtig del af bestræbelserne på at bevare en levende kristen tilstedeværelse i landet – en tilstedeværelse, hvor unge mennesker kan se en fremtid for sig selv og deres familier i hjemlandet.
Denne artikel blev først offentliggjort af ACI MENA, EWTN News’ arabisksprogede søstertjeneste. Den er oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Georgena Habbaba · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
