Fra Sumela-klosteret i Tyrkiet, der er bygget op ad en klippe, til Etiopiens klippeudhuggede kirke, som nås efter en krævende klatretur, findes der kristne pilgrimsmål, hvor selve rejsen bliver en del af oplevelsen.
Kirker og klostre verden over varierer i arkitektur og størrelse, og det er også forskelligt, hvor lette de er at nå. Nogle ligger midt i byerne, mens andre kun kan nås ad krævende bjergveje eller stenede stier. For pilgrimme, der holder af at vandre og gå på opdagelse, forener disse steder kristen historie med eventyr i det fri. Vandringen eller klatreturen dertil kan blive lige så mindeværdig som selve besøget.
Her er syv rejsemål i Mellemøsten, Afrika og Europa, hvor selve vejen bliver en del af pilgrimsfærden.
Sumela-klosteret, Tyrkiet
Sumela-klosteret rejser sig fra en lodret klippevæg over den skovklædte Altindere-dal nær Trabzon, omkring 300 meter (984 fod) over dalbunden. Det tidligere græsk-ortodokse kloster er viet til Jomfru Maria og var et vigtigt pilgrimsmål for områdets græske kristne menigheder.
Bygningskomplekset omfatter en klippekirke, kapeller, munkeboliger og en hellig kilde. Fresker skildrer bibelske scener og episoder fra Kristi og Jomfru Marias liv.
Beliggenheden viser, hvordan klostersamfundet tilpassede bygningerne til bjerget, med rum og balkoner, der strækker sig langs klippevæggen.
St. Katharina-klosteret, Egypten
Ved foden af Sinaibjerget på den sydlige del af Egyptens Sinaihalvø har St. Katharina-klosteret bevaret en ubrudt klostertradition siden det 6. århundrede. Det ortodokse kloster blev opført under kejser Justinian og ligger på det sted, der traditionelt forbindes med den brændende tornebusk, hvorfra Gud talte til Moses.
Hovedkirken, Forklarelsesbasilikaen, har bevaret en mosaik fra det 6. århundrede, der viser Kristus sammen med Moses og Elias samt apostlene Peter, Jakob og Johannes. Komplekset rummer også tidlige kristne ikoner og et bibliotek med tusindvis af manuskripter på blandt andet græsk, arabisk og syriansk. Det vidner om de mange kristne kulturer, der har været knyttet til Sinai.
Meteora-klostrene, Grækenland
Meteora-klostrene kroner tårnhøje sandstensformationer, der gjorde området til et sted, hvor generationer af ortodokse munke trak sig tilbage. Eremitter begyndte at slå sig ned her i det 11. århundrede, og senere blev der bygget klostre på toppene. Ved udgangen af det 15. århundrede var der 24; seks er stadig i drift i dag.
Tidligere var adgangen afhængig af rebstiger og net, som blev brugt til at hejse mennesker og forsyninger op. Ved Treenighedsklosteret går besøgende nu ned mod klippens fod og stiger derefter op ad en trappe med omkring 140 trin, der blev hugget ind i klippen i 1925. Opstigningen åbner for udsigten over Kalambaka, Peneios-floden og de omkringliggende bjerge.
Sevanavank-klosteret, Armenien
Højt over Sevan-søen ligger Sevanavank på en halvø, der engang var en ø, hvilket gav det tidlige klostersamfund en mere afsondret beliggenhed. De to vigtigste bevarede kirker blev opført i 874 med prinsesse Mariam, datter af Ashot Bagratuni, som mæcen og under åndelig vejledning af munken Mashtots. Han blev senere alle armenieres katolikos, den øverste biskop og højeste åndelige leder af den armenske apostolske kirke.
Kirkerne var viet til de hellige apostle og Guds Moder. Deres korsformede grundplaner og centrale kupler afspejler middelalderens armenske kirkearkitektur.
Adgangen er lettere end en klatretur op ad en klippe: Besøgende går ad trapperne op over bjergsiden for at nå kirkerne og udsigten over søen. Stedet har også en forbindelse til den armensk-katolske historie: Mekhitar af Sebaste, som senere grundlagde mekhitaristkongregationen, studerede ved klosteret i slutningen af det 17. århundrede.
Abuna Yemata Guh-kirken, Etiopien
Abuna Yemata Guh er hugget ind i en høj sandstensklippe i Gheralta-bjergene i Etiopiens Tigray-region og har en af de mest krævende adgangsveje blandt disse rejsemål: For at nå indgangen skal man klatre op ad en stejl klippevæg.
Kirken er opkaldt efter Abuna Yemata, en af de ni helgener, der traditionelt forbindes med klostervæsenets udbredelse i det nordlige Etiopien omkring begyndelsen af det 6. århundrede. I kirkens indre er der bevaret vægmalerier, som kunsthistorikere generelt daterer til anden halvdel af det 15. århundrede, selv om de ifølge den lokale tradition stammer fra en tidligere periode.
Klostrene i Wadi Qadisha, Libanon
I det nordlige Libanon ligger Wadi Qadisha, også kaldet Den Hellige Dal, med klostre, hulekirker og eremitboliger mellem stejle klipper og dyrkede terrasser. Dalen blev i 1998 optaget på UNESCOs verdensarvsliste sammen med de nærliggende Guds cedertræer. Den vidner om århundreders kristent klosterliv og har en særlig plads i den maronitiske kirkes historie.
Vor Frue af Qannoubine var residens for de maronitiske patriarker fra 1440 til 1823. Klosterets historie afspejler dalens rolle som tilflugtssted i perioder med forfølgelse. Under kirken gav en smal krypt patriarkerne et skjulested; blandt de bevarede vægmalerier er en fremstilling af Jomfru Marias kroning.
Mor Mattai-klosteret, Irak
På Alfaf-bjerget, også kendt som Maqlub-bjerget, nordøst for Mosul ligger Mor Mattai-klosteret med udsigt over Nineve-sletten. Det syriansk-ortodokse kloster har navn efter St. Matthæus Eremitten. Traditionen daterer grundlæggelsen til år 363 e.Kr. og forbinder den med munkens flugt fra forfølgelse under den romerske kejser Julian.
Klosteret blev et vigtigt centrum for syriansk kristent trosliv og lærdom. Komplekset omfatter kirker, kapeller og mindesmærker, mens huler i det omgivende bjerg minder om de eremitter, der engang levede der.
Beliggenheden i bjergene har givet ly. I 2014, da styrker fra Islamisk Stat rykkede frem i området, søgte kristne fra nærliggende landsbyer midlertidigt ly i klosteret.
Denne artikel blev først offentliggjort af ACI MENA, EWTN News’ arabisksprogede søstertjeneste. Den er blevet oversat for og bearbejdet af EWTN News English.
Af Romy Haber · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
