En roman om kristendommens betydning.
»Il maestro di coro« fortæller en historie om håb, der bliver til virkelighed gennem skønheden – i dette tilfælde musikken – og dermed gennem den oplevelse, der menneskeligt set kommer nærmest et mirakel, man kan skabe her på jorden. Romanen giver læseren mulighed for at lære en usædvanlig skikkelse at kende, hvis lære og tro også i dag burde tjene som forbillede. Den rummer desuden alle de elementer, der skal til for at skabe en dybt bevægende fortælling: fra kærlighed til mod, fra solidaritet til styrken til at forsvare friheden og sit eget land samt dets tros- og historietraditioner. Det er en historie, der virkelig har fundet sted, og som forfatteren Mikkel Fønsskov har fortalt i sin debutroman.
Vi er i 1939. Komponisten Oluf Ring flytter sammen med sin hustru Marie og sønnen Børge til en lille by i den danske provins. Det samfund, de kommer til, virker meget fastlåst: På husholdningsskolen lærer pigerne at blive hustruer, mødre og perfekte husmødre, mens drengene uddanner sig til lærere på et seminarium, hvor disciplinen er benhård. Oluf bliver deres musiklærer. Han har nye idéer og en passion for korsang, som han betragter som en sand og dyrebar skat for det danske folk, og han vil ruske op i det noget stillestående lokalsamfund. Trods modstand fra den lokale elite beslutter han derfor også at oprette et kor og åbne det for alle, der ønsker at være med, uanset samfundsklasse og uddannelsesniveau. Blandt dem er Nete, en ung kvinde, som også drømmer om at blive musiklærer, og som hellere vil studere end finde sig en mand. Alligevel forelsker hun sig i en ung korsanger, nemlig sønnen til seminarets strenge forstander. Da tyske tropper invaderer Danmark i april 1940, er Rings folkekor allerede berømt, og over hele landet samles folk omkring radioapparaterne for at lytte og synge de traditionelle sange med. En gruppe korsangere fra provinsen bliver dermed et banner for en undertrykt nation, et symbol på enhed og en kilde til modstandskraft. Her begynder fortællingens mest dramatiske del, for besættelsesmagten ser uden tvivl dette som en provokation, der må bringes til ophør. Med inspiration i den virkelige Oluf Rings historie sætter forfatteren fællesskabets værdi og musikkens kraft i centrum – som et håbets lys selv i de mørkeste stunder og som en kunstform, der konkret holder livet oppe.
Oluf Ring blev født den 24. december 1884 i Jelling i Danmark; hans far var også lærer på et seminarium. Den 21. april 1910 giftede Ring sig med Marie Enevoldsen i Vor Frelsers Kirke i København. Også hun var født og opvokset i en familie, der var tæt knyttet til musikken. De fik fire børn. Sønnen Børge Ring (1928–2015) – netop den søn, hvis kærlighedshistorie spiller en fremtrædende rolle i romanen – fulgte senere i sin fars musikalske fodspor og blev anerkendt som en nyskabende komponist og animationskunstner i Danmark.
I begyndelsen af 1940’erne fortsatte Oluf Ring sit pædagogiske og musikalske virke trods de vanskeligheder, Danmark stod over for under krigen. Han havde allerede været med til at redigere Folkehøjskolens Melodibog sammen med Mogens Wöldike; bogen udkom i 1940 som et resultat af hans vedvarende engagement i samlinger af folkesange. Samtidig blev hans helbred forværret af leukæmi, en fremadskridende sygdom, som tvang ham til at tage orlov. Han holdt dog ikke op med at inspirere og støtte koret, selv imod de nazistiske besætteres vilje. Han døde den 26. april 1946 på hospitalet i Svendborg, 61 år gammel.
Omkring 300 af Rings kompositioner, hvoraf mange forener folkelige tonesprog med lettilgængelige korformer, er blevet en integreret del af det danske nationalrepertoire, og de efterhånden velkendte melodier bliver fortsat ofte fremført i lokale fællesskaber. Værkerne rummer danske kulturelle motiver som landskaber, årstidernes kredsløb og intense stunder præget af selvransagelse. Dermed understøtter de en tradition for fællessang (sang i fællesskab), der fremhæver den nationale samhørighed. Ved at prioritere sangbare, regionalt inspirerede stykker frem for komplekse orkestreringer sikrede Ring dem en plads i det daglige musikliv, fra skoler til festivaler. Centralt i dette utrættelige arbejde med at genfinde og genudgive en folkelig arv stod den dybe overbevisning, at sangens »kristne, folkelige og danske« væsen havde beriget folkelivet umådeligt, og at hans værker udgjorde en »dyrebar skat« i en fortsat kulturel overlevering. Tro og kærlighed til landet og menneskene: Sangen bliver en rigdom og en kraft, der ikke lader sig standse.
Som medredaktør af centrale sangbøger – herunder Folkehøjskolens Melodibog (udgaverne fra 1922 og 1940), Arbejdermelodibogen (1936) og Syng Danmark (1938) – var Ring med til at bevare og udbrede materiale med rødder i folkemusikken. Materialet vakte først opmærksomhed og siden begejstring hos et stadig mere mangfoldigt publikum. Gennem sit virke som musikpædagog ved Ribe Seminarium fra 1911 og Skårup Seminarium fra 1930 integrerede han disse ressourcer i læreruddannelsen og videreførte en folkesangspædagogik, der kunne præge generationer af danske lærere og undervisningsplaner. Desuden gjorde hans radioudsendelse »Syng med os«, der blev sendt hver måned frem til 1940, de regionale melodier kendt for alle og bidrog til en bred deltagelse i koraktiviteter. Rings »metode« skulle især vise sig at få afgørende betydning under besættelsen 1940–1945. De traditioner for fællessang, som var blevet opbygget gennem lang tid – som en veritabel »gødet jord«, hvor sangen var klar til at blomstre i al sin fylde – gjorde det muligt for musikken at spille en central rolle i at holde modet oppe og kæmpe for at bevare identiteten. Denne sang om tillid til Gud og kærlighed til det, der omgiver os, blev således et »våben«, som skræmte selv nazisterne …
Mikkel Fønsskov, Il maestro di coro, Edizioni Mondadori, pp.348, 22 euro (Mikkel Fønsskov, Il maestro di coro, Edizioni Mondadori, 348 sider, 22 euro)
Af Caterina Maniaci · ACI Stampa · Oversat til dansk af EWTN Danmark
