Efter flere års arbejde er De Europæiske Konservative og Reformisters sal blevet opkaldt efter Europas skytshelgen.
Han hedder »Benedetto da Nurcia«, fordi reglerne om ikke-religiøsitet har forhindret, at man tilføjede det »Sankt«, der kendetegner ham. Men det gør ikke så meget. Men det betyder ikke så meget. Siden den 20. oktober har en sal i Europa-Parlamentet i Strasbourg været opkaldt efter Sankt Benedikt af Nursia, Europas skytshelgen.
Det drejer sig om sal WIC 120, hvor Gruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR) mødes. At salen er blevet opkaldt efter den hellige Benedikt af Nursia, er resultatet af flere års politisk arbejde, som Europa-Parlamentets næstformand Antonella Sberna og ECR’s medformand Nicola Procaccini har stået i spidsen for.
Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, deltog også i afsløringen af plakaten med salens navn, hvilket vidnede om ceremoniens politiske betydning. Procaccini understregede: »Den hellige Benedikt af Nursia er den, der i praksis forenede Europa, længe før Den Europæiske Union gjorde det.« Antonella Sberna fremhævede: »Sankt Benedikt af Nursia skal være en formaning og en inspiration for alle dem, der forankrer vores kultur, vores rødder, vores identitet, vores historie og det europæiske kontinents historie i den benediktinske tradition.«
Efter indvielsen fulgte en konference med titlen »Rødder, der bygger fremtiden. Den hellige Benedikt og de rødder, der har formet Europa«.
Konferencen havde et meget alsidigt panel. Borgmestrene i Nurcia, Giuliano Boccanera, i Subiaco, Felice Rapone, og i Cassino, Enzo Salera, deltog. Tilsammen fulgte deres vidnesbyrd på symbolsk vis den hellige Benedikts vej fra fødebyen Nurcia til Montecassino. Europa-Parlamentsmedlemmet Marco Squarta mindede om: »For præcis 10 år siden oplevede vi selv ødelæggelsen af basilikaen for Sankt Benedikt i Nurcia som følge af en dramatisk begivenhed, nemlig jordskælvet. At tænke på, at Europa-Parlamentet her i dag, 10 år senere, takket være en kamp ført af ECR har formået at opkalde en sal efter den hellige Benedikt, er bevægende – og i endnu højere grad for mig.«
Carlo Fidanza, leder af Fratelli d’Italias delegation i Europa-Parlamentet, deltog også. Han understregede: »At den sal i Europa-Parlamentet, som er tildelt ECR-gruppen, bliver opkaldt efter Sankt Benedikt af Nursia, er et historisk skridt og en gestus med stærk symbolsk værdi, hvormed vi på ny bekræfter vores civilisations identitet og kristne rødder.«
Desuden deltog ærkebiskop Bernardito Auza, apostolisk nuntius ved Den Europæiske Union, som på ny fremhævede de kristne rødders betydning. Jeremias Schneider, abbedprimas for Den Benediktinske Føderation, talte om subsidiaritetsprincippet hos Benedikt af Nursia, som afspejles i de benediktinske klostres organisering.
Æresgæsten var Rod Dreher, forfatter til Opzione Benedetto. Han mindede om, at den hellige Benedikts og hans munkes eksempel stadig lyser i dag i en verden, der synes at have glemt Gud.
Sberna og Procaccini holdt også indlæg. Især Procaccini ønskede at fremhæve begivenhedens symbolske rækkevidde i et Europa-Parlament, som i stadig højere grad vil bandlyse kristendommen eller i det hele taget enhver religiøs tilkendegivelse.
At ECR-salen er blevet opkaldt efter Benedikt af Nursia, er således et udgangspunkt: et historisk øjeblik, hvor Europas skytshelgen – som blev udråbt til dette ved et apostolsk brev af Paul VI med en titel, der lyder som en profeti (Pacis Nuntius, fredens budbringer) – for første gang opnår anerkendelse i Europa-Parlamentet.
Europa har måske glemt sine kristne rødder, men de er fortsat levende og nærværende.
Af Andrea Gagliarducci · ACI Stampa · Oversat til dansk af EWTN Danmark





