Pave Leo XIV vender tilbage til det kontinent, der formede hans kald.
VATIKANET – pave Leo XIV forlader Rom fredag den 6. november for at tage på en apostolisk rejse til Sydamerika. Det er hans første besøg på kontinentet siden valget til pave.
Rejsen går til tre lande, heriblandt Uruguay og Argentina, og kulminerer i Peru, hvor han virkede som missionær og biskop i omkring 20 år.
Som de fleste pavelige rejser vil også denne rumme både pastorale og politiske elementer: møder med statsoverhoveder og andre højtstående personer; taler til det lokale kirkelige hierarki, præster og ordensfolk; store udendørsmesser; vigiler for unge; og besøg på karitative institutioner med tilknytning til Kirken.
Men rejsen bliver usædvanlig på mindst to måder. For det første finder den sted lidt mere end tre uger efter, at Leo blev opereret for lungekræft. Hans læger har sagt, at han ikke behøver yderligere behandling. Alligevel er hans beslutning om ikke at skære ned på programmet, der omfatter mere end 40 offentlige og private arrangementer, bemærkelsesværdig. Rejseplanen fører ham til 14 store og små byer, heriblandt Cusco i Peru, der ligger mere end 11.000 fod over havets overflade.
Det andet særpræg ved rejsen – som måske er med til at forklare Leos beslutsomhed om at gennemføre den – er dens dybt personlige karakter. Paven vil tilbringe fem af sine 11 dage i Peru, heraf to i sit tidligere bispedømme Chiclayo. Leo er den første pave, der er født i USA, og han er desuden peruviansk statsborger. Før han blev pave, tilbragte han næsten halvdelen af sine 43 år som præst i Peru.
Leo er den første pave i århundreder, der har virket som udenlandsk missionær, og denne erfaring er central for hans identitet. Som han sagde, da han i 2023 kom til Rom for at tiltræde en ny stilling som embedsmand i Vatikanet: »Jeg betragter stadig mig selv som missionær. Mit kald er ligesom enhver kristens at være missionær, at forkynde evangeliet, hvor end man befinder sig.«
Med sin tilbagevenden til det tidligere missionsområde vil Leo sætte fokus på sin kaldshistorie og følge centrale etaper på den vej, der førte ham til ledelsen af Kirken.
Ifølge pastor Arthur Purcaro, en medbroder i augustinerordenen og ledsager til daværende pastor Robert Prevost i Peru, blev den kommende pave forandret af sine erfaringer i landet. Her mødte han en ny kultur, tjente de fattige under omfattende social uro og »lærte, at Kirken er til for verden, og at vi ikke har os selv som omdrejningspunkt«.
Når Leo nu vender tilbage som pave, vil han »række ud, så verden kan se, at der er nogen, der banker på døren«, sagde Purcaro i et interview. »Det kan måske hjælpe mennesker overalt i verden til at forstå, at det hører med til Kirkens mission: at åbne vores dør, at tage imod. … Det er en del af det menneske, han lærte at være, og som han stadig er. Og jeg tror, at det er en del af grunden til, at han nu rejser til disse tre lande.«
Leos rejse til det kontinent, han har gjort til sit, vil også sætte fokus på de forskellige former for evangelisering, som Kirken praktiserer i dag.
Katolsk missionsarbejde har i snæver forstand traditionelt været rettet mod folkeslag og steder, hvor Kirken ikke er til stede eller ikke er solidt etableret. Men især siden Det Andet Vatikankoncil har Kirken i stigende grad talt om mission i en bredere betydning. Den omfatter blandt andet »den nye evangelisering« – bestræbelser på at genoplive troen blandt døbte, der har fjernet sig fra religiøs praksis eller ikke længere identificerer sig som katolikker.
Sådanne bestræbelser er særlig relevante for det første land på Leos rejseplan, Uruguay, som er et af de mest sekulære lande i Latinamerika. Her har mere end halvdelen af befolkningen ikke noget religiøst tilhørsforhold, og 28 procent er agnostikere eller ateister. Ifølge en lov fra 1919 betegner statens officielle kalender jul som »familiedag«, den stille uge som »turismeuge«, helligtrekongersdag som »børnedag« og Jomfru Marias uplettede undfangelse som »stranddag«.
Evangelisering i et sådant miljø er »en meget stor udfordring«, fortalte biskop Milton Tróccoli af Maldonado-Punta del Este-Minas, formand for Uruguays bispekonference, EWTN Noticias i september. Kirken i Uruguay betragter landet som »et missionsland, hvor vi må forkynde evangeliet vidt og bredt«, sagde Tróccoli.
Uruguays sekularisme afspejler indflydelsen fra den franske model for »laïcité« (en streng form for sekularisme, hvor staten skal være religionsneutral), og Leos tilgang til spørgsmålet kan meget vel afspejle hans udtalelser under sin seneste udlandsrejse, der gik til Frankrig i september. Her argumenterede paven i sin tale til præsident Emmanuel Macron og andre højtstående personer for, at troende og religiøse institutioner bør spille en rolle i det offentlige liv.
Som endnu et ekko af besøget i Frankrig, hvor Leo fordømte landets nylige legalisering af assisteret selvmord, vil han sandsynligvis også kritisere Uruguays nylige legalisering af eutanasi. (Eutanasi er en forsætlig afslutning af et menneskeliv med det formål at lindre lidelse. Ved assisteret selvmord tager patienten selv livsafsluttende medicin under vejledning af en læge. Katolsk morallære forbyder begge dele.)
I Argentina vil Leos besøg uundgåeligt blive set i lyset af mindet om landets egen søn, pave Frans, som aldrig besøgte landet under sit 12-årige pontifikat. Leo har lovet at videreføre sin forgængers centrale initiativ, synodaliteten, der skal give katolske lægfolk en stærkere stemme i spørgsmål om Kirkens ledelse og lære.
Pave Frans sagde, at »synodalitet i sin kerne er missionerende«, og at mission »altid er synodal«. Dermed antydede han, at gejstlige, ordensfolk og lægfolk bør lytte til hinanden og arbejde sammen om at forkynde evangeliet. Ved Leos møder med biskopperne i Argentina og Peru – et fast indslag ved pavelige besøg – vil også de lokale hold, der har ansvaret for at gennemføre den synodale proces, deltage. Det viser, hvor stor betydning den nuværende pave tillægger emnet.
Selv om pave Frans var kendt som fornyer og endda som en, der udfordrede traditionen, var han også en fortaler for folkelig fromhed, især hengivenheden til Jomfru Maria. Pave Leo XIV vil hædre denne fromhedstradition under sin kommende pilgrimsvandring til den argentinske by Luján, som huser et højt æret Mariabillede. Det tiltrækker millioner af pilgrimme hvert år og samlede i oktober mere end 2,8 millioner til en pilgrimsvandring for unge.
Pave Leos besøg i Uruguay og Peru vil ligeledes omfatte betydningsfulde Mariahelligdomme: Nationalhelligdommen for Vor Frue af de Treogtredive i Uruguay og Helligdommen for Vor Frue af Freden i Peru. Leo vil også krone en afbildning af den uplettede Jomfru i katedralen i sit tidligere bispedømme Chiclayo.
Ifølge biskop Edinson Farfán, Leos efterfølger som biskop i Chiclayo, er folkelig fromhed en »stor allieret« i mødet med en af de største udfordringer for katolicismen i Latinamerika i dag: konkurrencen fra pinsekirkerne. »Folkelig fromhed når ud overalt, især i udkantsområder«, hvor præster sjældent kommer, mens pinsekirkerne står stærkt, fortalte Farfán journalister ved en pressebriefing, som hjælpeorganisationen Aid to the Church in Need arrangerede i sidste måned.
Den peruvianske del af pavens rejse vil sætte fokus på et vigtigt element i evangeliseringen: inkulturation, det vil sige at udtrykke katolsk lære og gudstjenesteformer med de lokale kulturers egne begreber. En central skikkelse i denne tradition er den hellige Turibius de Mogrovejo, en spansk missionær, der var ærkebiskop af Lima fra 1581 til sin død i 1606, og som fremmede brugen af de oprindelige sprog quechua og aymara i evangeliseringen.
Pave Leo, som studerede quechua under sin tid i Peru, nærer en særlig hengivenhed for den hellige Turibius. Daværende pastor Prevost tilbragte natten før sin bispevielse i december 2014 i bøn foran en relikvie af helgenen i et kapel i byen Zaña. Som pave vil han den 14. november vende tilbage til byen, der er et historisk centrum for afro-peruviansk kultur, for at deltage i afslutningsfejringen af jubelåret, som markerer 300-året for den hellige Turibius’ helligkåring.
Under sit besøg i Sydamerika vil paven besøge centre for Kirkens karitative arbejde, som traditionelt har været tæt forbundet med missionsarbejdet. Det gælder blandt andet hjem nær Buenos Aires i Argentina for mennesker med handicap samt hjem i Lima i Peru for ældre mennesker, der er blevet forladt.
Pave Leo vil også deltage i en opsøgende indsats, der er blevet særlig presserende i de senere år efter skandaler om gejstliges seksuelle overgreb. Vatikanet har oplyst, at Leo under sit ophold i Sydamerika vil holde møder med ofre for overgreb. Blandt dem kan der være personer, der er involveret i Sodalitium-sagen. Som biskop i Chiclayo hjalp Leo personligt ofre for overgreb begået af medlemmer af Sodalitium Christianae Vitae, en katolsk organisation, som Vatikanet ophævede i 2025.
Pavens sidste hele dag i Peru, før han vender tilbage til Rom, bliver på nogle måder den mest ambitiøse og en dramatisk illustration af Kirkens missionsindsats. Om morgenen flyver han til Cusco i det andinske højland, hvor han vil møde repræsentanter for folkelig katolsk fromhed ved et arkæologisk område fra inkatiden. Få timer senere vil han møde missionærer og repræsentanter for oprindelige folk i Amazonas og fejre messe i regnskoven. Vanskeligheden ved at bringe sakramenterne ud til fjerntliggende dele af Amazonas var et hovedtema for den synode om Amazonas, som pave Frans indkaldte i Vatikanet i 2019.
»Pavens tilstedeværelse vil gøre os synlige«, sagde pastor David Farfán, der er præst i bispedømmet Chiclayo (han er ikke i familie med biskoppen med samme efternavn). »Den vil rette opmærksomheden mod de steder i hjertet af Peru – ja, overalt i verden – hvor lokalsamfund er blevet glemt, afvist og efterladt.«
Af Francis X. Rocca · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
