Interview med professor Montanaro, forfatter til bogen »En økologi om mennesket«
»Måske er den største mangel ved mange miljøforkæmpende kredse, som har gode hensigter, men er kulturelt svagt funderede, at de for at redde naturen koncentrerer sig om selve den subspirituelle natur (råstofferne, floraen og faunaen). I stedet må opmærksomheden rettes mod mennesket og forholdet mellem mennesket og skaberværket. Kun den menneskelige økologi kan virkelig løse miljøøkologiens problemer. Vi kan kalde dette ›loven om den indirekte opnåelse‹, som endda forekommer os at have sit udspring i evangeliet. Vores tid er præget af en stærk økologisk bevidsthed, som får os til at overveje forholdet mellem mennesket og resten af skaberværket. Den kristne refleksion gør det samme og stiller i sit forsøg på at bidrage til forståelsen af begrebet ›økologi‹ en række grundlæggende spørgsmål …« Sådan lyder kardinal Gerhard Ludwig Müllers, emerituspræfekt for Troslæredikasteriet, ord om professor Michele Montanaros bog »En økologi om mennesket. Af Joseph Ratzinger »og skabelsens harmoni: et pædagogisk forslag«.
I en tid præget af stærk økologisk bevidsthed anlægger professor Michele Montanaro, der er gymnasielærer i Bologna, en original tilgang i sin bog: For at redde planeten må vi først genopdage menneskets værdi og ansvar. Med udgangspunkt i pave Benedikt XVI’s refleksioner forener værket økologi, antropologi og spiritualitet. Det giver konkrete redskaber til undervisningen og hverdagen og lægger op til et refleksionsforløb om integreret økologi, hvor Kirkens læreembede, digternes stemmer og et pædagogisk blik flettes sammen. Fra Johannes XXIII til pave Benedikt XVI viser bogen, at omsorgen for skaberværket ikke blot er et miljøspørgsmål, men en handling i retfærdighedens og fredens tjeneste, forankret i troen og ansvaret over for kommende generationer. Med litterære eksempler og inspiration til undervisningen opfordrer teksten til at genopdage naturens hellige værdi og leve en ›økologisk omvendelse‹, der kan forny sind, hjerte og livsstil.
Hvilket spørgsmål og hvilken erfaring udspringer denne bog af?
»Bogen udspringer af et spørgsmål, som jeg i mit virke som lærer oplever som særligt påtrængende: Hvordan kan vi tage vare på vores fælles hjem, hvis vi ikke først forstår mennesket og tager vare på det? Udgangspunktet er Joseph Ratzingers refleksioner over ›menneskets økologi‹: Miljøspørgsmålet kan ikke adskilles fra menneskets værdighed, frihed og ansvar. Det at værne er derfor bogens røde tråd: At værne om Jorden betyder også at værne om det menneskelige. Dette perspektiv fortsættes i den kommende bog, "At værne om det menneskelige. Pave XVI træder ind i sig selv med Joseph Ratzinger": Hvor denne første bog tager afsæt i det at værne om vores fælles hjem, bevæger den anden sig ind i menneskets indre, for vi kan ikke for alvor tage vare på vores omgivelser uden først at lære at værne om det, vi er.«
Hvorfor taler Joseph Ratzinger om »menneskets økologi«?
»For Ratzinger er mennesket og miljøet ikke adskilte størrelser. Vi kan ikke beskytte naturen uden samtidig at forholde os til menneskets værdighed, sansen for grænser og det ansvar, mennesket har for sin måde at leve i verden på. "Menneskets økologi" udspringer netop af bevidstheden om, at miljøkrisen har en antropologisk dimension: Når mennesket glemmer, at det er en skabning, risikerer det at betragte omgivelserne som noget, der kan ejes og udnyttes. Ratzinger opfordrer i stedet til at genfinde et harmonisk forhold til Gud, os selv, andre og skaberværket.«
Hvor har den økologiske krise ifølge pave Benedikt XVI sit udspring?
»I bogen argumenterer jeg for, at den økologiske krise set fra Benedikt XVI’s perspektiv har sine rødder i en dybere krise: menneskets forhold til sig selv, til andre, til Gud og til skaberværket. Det er derfor ikke blot et teknisk eller videnskabeligt spørgsmål. Når sansen for grænser og ansvar forsvinder, forandres også forholdet til Jorden. Manuskriptet sammenfatter det sådan: ›Den økologiske krise er ikke blot et teknisk eller videnskabeligt problem, men en moralsk og åndelig krise, der har sit udspring i menneskets hjerte.‹«
Kan vi således også tale om en moralsk og åndelig krise?
»Ja, uden naturligvis at se bort fra spørgsmålets videnskabelige, økonomiske og teknologiske aspekter. For pave Benedikt XVI må forandringen imidlertid også omfatte den måde, mennesket betragter verden på. Den økologiske omvendelse er først og fremmest en forandring af blikket: at erkende Jorden som en gave og ikke blot som en genstand, der kan udnyttes. Det er betegnende, hvad pave Benedikt XVI skriver i encyklikaen !"Håb er frelse": ›Ingen positiv udformning af verden kan lykkes dér, hvor sjælene bliver fordærvede.‹«
Hvilken sammenhæng er der mellem miljøbeskyttelse og social retfærdighed?
»Det er en meget tæt sammenhæng. Miljøkrisen rammer ikke alle på samme måde: De fattigste og mest sårbare rammes ofte hårdest, mens vores valg også påvirker kommende generationer. Pave Benedikt XVI udtrykker det i encyklikaen "Kærlighed i sandhed": ›Beskyttelsen af miljøet, social retfærdighed og menneskelig udvikling hænger tæt sammen.‹ At værne om skaberværket bliver dermed også at værne om menneskene og tage ansvar for dem, der kommer efter os. Et udtryk sammenfatter denne forbindelse på smukkeste vis: ›Hvis du vil fremme fred, så værn om skaberværket.‹«
Hvorfor har De også valgt at medtage undervisningsforslag?
»Fordi jeg er lærer og ikke ønskede, at denne bog blot skulle forblive en undersøgelse af Ratzingers tænkning. Jeg har forsøgt at omsætte en teologisk, antropologisk og økologisk refleksion til et pædagogisk forløb, der kan tale til unge mennesker og hjælpe dem med at stille spørgsmål, gå i dialog og påtage sig ansvar. Målet er at nå frem til ›ikke blot at vide, men at forstå; ikke blot at lytte, men at bedømme; ikke blot at lære, men at vælge‹. I bund og grund er det ønske, der har ledt mig, enkelt: Hvis denne bog formår at tænde blot en gnist af bevidsthed og engagement hos unge mennesker, vil jeg føle, at jeg har udført min opgave som underviser.«
Af Simone Baroncia · ACI Stampa · Oversat til dansk af EWTN Danmark
