Kardinal Stephen Chow glædede sig over flere paveligt godkendte bispevielser under aftalen mellem Vatikanet og Kina. En missionær, forskere og menneskerettighedsforkæmpere spørger, hvor meget frihed aftalen har medført.
Da pave Pius XI den 28. oktober 1926 viede seks kinesiske præster til biskopper i Peterskirken, havde han selv udvalgt hver af dem fra lister, der var sendt fra Kina.
Hundrede år senere udnævnes biskopper på det kinesiske fastland efter en omstridt aftale, som Den Hellige Stol indgik med Beijing i 2018. Aftalens ordlyd er aldrig blevet offentliggjort.
Kardinal Pietro Parolin, Vatikanets statssekretær, forsvarede aftalen i et interview i 2022. Han sagde, at nye biskopper blev bispeviet efter en procedure, »der giver paven det sidste og afgørende ord«. Han kaldte resultaterne »små fremskridt«, men også »vigtige skridt hen imod en gradvis helbredelse af de sår, som fortidens begivenheder har påført det kirkelige fællesskab«.
Human Rights Watch oplyste i 2025, at Vatikanet aldrig havde gjort brug af sin vetoret. Kritikere, som har talt med EWTN News, siger, at det kinesiske kommunistparti nu spiller en rolle i valget af biskopper.
»Åndelige kolonier«
På syvårsdagen for sin egen bispevielse i 1919 talte pave Pius XI om sin glæde ved at se de første »biskopper fra det indfødte kinesiske præsteskab« blive bispeviet i Rom.
»I modsætning til situationen i Kina i dag skulle bispevielserne af kinesiske biskopper i 1926 give Kina egne biskopper – ikke skille disse biskopper fra Den Hellige Stol,« sagde Anthony E. Clark, professor i kinesisk historie ved Whitworth University og lægdominikaner, til EWTN News.
Missionerne i Kina var dengang underlagt et fransk protektorat. Pastor Frédéric-Vincent Lebbe, en vincentiner, der kom til Kina efter Bokseroprøret, sagde, at missionerne havde skabt »åndelige kolonier« i stedet for levende kirker. Han var en tidlig fortaler for at forankre den kinesiske kirke i landets egen befolkning.
Bekymringen blev delt i Rom: Benedikt XV, som udsendte det apostoliske brev Maximum Illud i 1919, »ønskede at fjerne den europæiske nationalisme fra den kinesiske kirke og sætte Kinas katolikker i stand til at samarbejde med paven om ledelsen af deres eget lokale kirkelige fællesskab«, sagde Clark til EWTN News.
Syv år senere satte pave Pius XI i Kirkens Anliggender opbygningen af et indfødt præsteskab »før alt andet«. (Rerum Ecclesiae)
Fenggang Yang, sociolog ved Purdue University og leder af universitetets Center on Religion and the Global East, sagde, at bispevielserne i 1926 fandt sted »i en tid med tiltagende kinesisk nationalisme, som rettede sig mod kristendommen som en fremmed religion under imperialistiske europæiske landes beskyttelse«.
»Kinesisk ledelse styrkede Kirkens krav på at høre hjemme i det kinesiske samfund. Den katolske Kirke foretog imidlertid denne tilpasning i for ringe omfang og for langsomt,« sagde Yang til EWTN News.
I 1948 var kun 14 af Kinas 139 biskopper kinesere, mens det gjaldt 2.690 af landets 5.780 præster, viser tal fra Fides.
Fra 1949 til 2018
Efter kommunisternes sejr i 1949 afviste Pius XII i Til det Kinesiske Folk en »national« kirke, og i Til Apostlenes Fyrste fordømte han i 1958 de første bispevielser uden paveligt mandat. Katolikkerne blev opdelt i registrerede og uregistrerede – eller »underjordiske« – menigheder, som Benedikt XVI i sit velkendte brev fra 2007 opfordrede til forsoning. (Ad Sinarum Gentem, Ad Apostolorum Principis)
Under Benedikts efterfølger, pave Frans, underskrev Den Hellige Stol og Beijing den 22. september 2018 en »foreløbig aftale« om udnævnelse af biskopper. Aftalen blev fornyet tre gange: i 2020, i 2022 og i 2024, da den blev forlænget med fire år til oktober 2028.
Den Hellige Stols begrundelse
Aftalen havde »alene til formål at opfylde Kirkens særlige åndelige og pastorale mål«, herunder »at genoprette og bevare det katolske fællesskabs fulde og synlige enhed i Kina«, skrev pave Frans i 2018.
I en artikel i Fides skrev pastor Paul Han, en præst fra det kinesiske fastland, at aftalen »skabte en brugbar ramme« og »undgik de langvarige splittelser« mellem »offentlige« og »underjordiske« menigheder.
Processen er ikke altid forløbet problemfrit. I april 2023 forflyttede de kinesiske myndigheder biskop Joseph Shen Bin fra Haimen til Shanghai. De orienterede Den Hellige Stol, men inddrog den ikke i beslutningen, sådan som aftalen foreskriver, rapporterede Vatican News.
Tre måneder senere udnævnte pave Frans Shen, efter at han »alligevel havde besluttet at bringe den kanoniske uregelmæssighed i orden« for »bispedømmets større vel«, sagde Parolin. Kardinalen tilføjede, at en sådan fremgangsmåde »synes at se bort fra ånden af dialog og samarbejde« mellem de to parter.
Under sedisvakansen i 2025 »valgte« officielle forsamlinger to kandidater; pave Frans’ efterfølger, Leo XIV, godkendte dem begge i august samme år.
Senest blev pastor Ignatius Ding Zuyao den 15. oktober bispeviet som biskop af Haimen, det bispesæde, som biskop Simon Zhu Kaimin ledede fra 1926, efter at Leo i henhold til aftalen havde godkendt hans kandidatur. Han er den 19. biskop, der er udvalgt under aftalen.
»at udnævne« og »at vælge«
Pastor Gianni Criveller, PIME-missionær og redaktionel direktør for AsiaNews, åbnede i denne måned en konference i Taipei i anledning af hundredåret. Han sagde, at »situationen i 1926 og i dag er meget forskellig«.
I 1926 handlede det ifølge Criveller om »at overvinde modstanden fra mange sider, herunder udenlandske missionærer i Kina, mod at lade de lokale præster lede deres kirker«. Ærkebiskop Celso Costantini, Den Hellige Stols første apostoliske delegat til Kina, og Pius XI »formåede også at overvinde den franske indblanding«.
»Jeg frygter, at indblandingen nu kommer fra de kinesiske myndigheder. Trods aftalen fra 2018 mellem Vatikanet og Kina er den katolske Kirkes frihed ret begrænset i Kina,« sagde Criveller. »Paven kan udnævne biskopperne, men han kan næppe vælge dem. Og pavens udnævnelse anerkendes ikke under bispevielsesceremonien.«
»Jeg er ikke i stand til at rådgive paven,« tilføjede missionæren. »Jeg respekterer enhver paves beslutning, og jeg forstår, at Den Hellige Stol søger dialog og aftaler. Min pointe er, at aftalen ikke medfører de fordele, vi alle havde håbet på. Katolikkerne i Kina har mindre frihed end før.«
Kritikernes argumenter
Nina Shea fra Hudson Institute sagde, at Beijings politik for »sinisering« betyder, at »katolsk lære og evangelisering skal indordne sig under det kinesiske kommunistpartis doktrin«.
»Pave Leo bør støtte den katolske undergrundskirke i Kina, sådan som Kirken har gjort i andre områder,« sagde Shea.
Hun advarede om, at den kinesiske præsident Xi Jinping »søger at få kontrol over hele civilsamfundet, herunder den katolske Kirke«.
»Forholdene har ændret sig i Kina under det kommunistiske styre,« sagde Yang. »Den hemmelige aftale, der har været gældende siden 2018, har presset undergrundskatolikkerne til at træde frem i offentligheden, så ingen nye undergrundsbiskopper er blevet bispeviet.«
Nogle undergrundsbiskopper, der trådte frem i offentligheden, blev siden frataget deres biskoppelige funktioner, og nogle døde uden at få en efterfølger, sagde han. »Derfor er der uorden i de katolske undergrundsmenigheder.«
Samtidig har Den kinesiske katolske patriotiske forening ifølge Yang »styrket sin magt over alle katolikker i Kina«, mens den gennemfører partiets siniseringspolitik.
Folk spørger, hvor kinesiske landets katolikker er, bemærkede han. »Et andet spørgsmål, som folk også stiller, lyder: Hvor kinesisk er det kinesiske kommunistparti [KKP]? Er KKP først og fremmest kinesisk eller først og fremmest kommunistisk?«
»I løbet af de næste to år bør pave Leo XIV fastlægge kriterierne og betingelserne for at forny aftalen mellem Kina og Vatikanet,« sagde Benedict Rogers, seniordirektør hos Fortify Rights.
»Disse kriterier bør omfatte løsladelse af alle fængslede eller tilbageholdte katolske biskopper, præster og medlemmer af lægfolket, herunder løsladelsen af Hongkongs prodemokratiske aktivist, den 78-årige katolik og britiske statsborger Jimmy Lai, som i øjeblikket afsoner en fængselsstraf på 20 år,« sagde Rogers til EWTN News den 27. oktober.
»Aftalen bør ikke fornyes, hvis disse kriterier ikke opfyldes.«
Frem mod 2028
Bispedømmets kommunikationskontor svarede den 28. oktober EWTN News på vegne af kardinal Stephen Chow fra Hongkong. Kontoret oplyste, at han »er glad for at se, at aftalen bevæger sig fremad«, med henvisning til dette års »støt stigende antal« bispevielser, som »alle er godkendt af den hellige Fader«.
»På kort sigt vil jeg fortsætte den politik, som Den Hellige Stol nu har fulgt i en årrække,« sagde Leo XIV i et interview i 2025.
»På lang sigt giver jeg mig ikke ud for at kunne sige, hvad jeg vil og ikke vil gøre,« tilføjede han.
Pius XI sagde til de seks nye biskopper: »Kom gerne oftere til Rom, nu hvor det bliver lettere at rejse,« mindede Criveller om. »Det sagde paven i 1926! Hundrede år senere kan kinesiske biskopper ikke frit rejse til Rom.«
Clark var enig. »Kinas troende ville ønske, at de kunne vende tilbage til 1926, da kinesiske biskopper frit kunne rejse til Rom, møde den hellige Fader og være mere integreret i den universelle Kirke, som de bekender sig til,« sagde han til EWTN News.
I denne måned deltog to biskopper fra det kinesiske fastland i et møde i Vatikanet, som Leo XIV havde indkaldt til.
Af AC Wimmer · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
