Hans Salighed Shevchuk: »Sådan får krigen kald til at blomstre«

Pave Leo XIV sammen med Hans Salighed Sviatoslav Shevchuk

Interview med lederen af den ukrainske græsk-katolske kirke om kald og om befolkningens situation under krigen.

Ukraine er et land i krig. Men det er også et land, hvor krigen kun har styrket troen. Ja, i en sådan grad, at der nu er behov for at udvikle et kaldspastoralt arbejde i krigstid for at imødekomme de unges ønsker, bemærker Hans Hellighed Sviatoslav Shevchuk.

Shevchuk er storærkebiskop i den ukrainske græsk-katolske kirke. Det er en sui iuris-kirke, det vil sige en kirke med egen ritus og egen ret, men i fællesskab med Rom. Den er af østlig ritus og oplever sig som værende i fællesskab med Rom, men samtidig som datter af Det Økumeniske Patriarkat i Konstantinopel.

I årene under Sovjetunionen blev den ukrainske græsk-katolske kirke tvunget ud i diasporaen. I dag er den en global kirke med eparkier i både Latinamerika, Afrika og Oceanien, men med en solid kulturel og materiel base i Ukraine.

Midt under krigen har den ukrainske græsk-katolske kirke arbejdet side om side med befolkningen, mens Hans Hellighed løbende har sendt videobudskaber for at holde modet oppe hos befolkningen.

I dette interview, der fandt sted i forbindelse med plenarforsamlingen i Rådet for De Europæiske Bispekonferencer i Salzburg, fortæller Shevchuk om mødet med pave Leo XIV den 22. oktober og om mødet med patriark Bartholomæus, der fandt sted i Domus Sanctae Marthae i Vatikanet den 24. oktober. Storærkebiskoppen fortæller også om udfordringerne ved religionernes militarisering, tager de pastorale behov op og ser på muligheden for en forhandlet fred i Ukraine, som dog stadig synes langt væk.

Deres Hellighed, De mødte den hellige Fader den 22. oktober. Hvad talte De med ham om?

Vi kan kun takke paven for, at han ville lytte til den ukrainske græsk-katolske kirkes stemme, selv om han netop var blevet udskrevet fra hospitalet. Det glædede os meget. Under samtalen takkede jeg paven for alle Den Hellige Stols indsatser i forbindelse med krigen i Ukraine og navnlig for støtten til våbenhvilen i Oleshky. Paven engagerede sig personligt for våbenhvilen: Han talte i telefon med den russiske præsident Vladimir Putin, mens han stadig var på hospitalet, og havde derefter en telefonsamtale med den ukrainske præsident Volodymir Zelensky. Det viser os, at Den Hellige Stols diplomati er humanitært og virkelig bærer frugt.

Hvordan er situationen for den ukrainske græsk-katolske kirke i krigens vanskelige situation?

Jeg fortalte paven om det centrale tema på det seneste møde i den ukrainske græsk-katolske kirkes bispesynode, som fokuserede på kaldspastoral. Når vi taler om kald, mener vi ikke kun præstekald, men også klosterkald for både mænd og kvinder. Kald er virkelig en udfordring i en krigstid. Vi har undersøgt kaldet som fænomen – hvordan det opstår blandt unge i dag, og hvordan vi kan ledsage dem i deres kald. Resultaterne er særdeles interessante.

Hvad er særlig interessant ved disse resultater?

Vi har bemærket, at de unge har brug for ledsagelse i bedømmelsen af deres kald allerede fra teenageårene, altså meget tidligt. Det skyldes også, at krigen får de unge til at modnes alt for tidligt. Krigen frarøver dem deres barndom, og derfor begynder de tidligt at stille spørgsmål om meningen med deres liv og om deres mission.

Hvilke svar kan man give?

Vi er klar over, at hvis vi ikke ledsager de unge i deres svar på kaldet, bliver det for sent, og de vil få svært ved at træffe et valg. Nogle gange har de unge spørgsmål, men ingen svar. Derfor har vi indført Teenagernes dag den 17. september, hvor der er liturgisk mindedag for den hellige Sofia og hendes tre døtre Tro, Håb og Kærlighed. Vi fejrede dagen for første gang i år, og den blev øjeblikkeligt en succes. Derefter besluttede vi at genåbne et præsteseminarium i Europa, fordi vi har set, at migrationsbevægelserne har ført mange unge ud af Ukraine.

Havde I ikke et præsteseminarium i Europa?

Efter Sovjetunionens fald lukkede vi alle præsteseminarier i Europa og samlede alle vores ressourcer i Ukraine. Collegio San Giosafat i Rom huser de seminarister, der kommer for at studere, men har ikke noget uddannelsesprogram.

Fortalte De paven alt dette?

Paven lyttede og takkede os. Han sagde: »Jeres Kirkes vidnesbyrd om troen er vigtigt for paven selv.«

Men findes der så kald?

Ja, og der bliver flere af dem. Det er interessant. Selv eksperterne har bemærket, at Herren ikke holder op med at kalde. Måden at svare på kaldet ændrer sig. Unge i dag har ofte ikke en »hel« familie, hvis man kan sige det sådan, og de har svært ved at håndtere deres følelser. De fleste føler sig som forældreløse og forladte. I Ukraine anslås det, at 75 procent af børnene ikke har et følelsesmæssigt bånd til deres forældre. Når ens far er i krig, bliver alt vanskeligere.

Hvordan reagerer man på denne krise?

Ved at ledsage dem. Vores seminarister fortæller ofte, at kun Kirken har haft tid til dem, og at de derfor ønsker at vie deres liv til Kirken. De unge har virkelig fundet en far i præsten – en rådgiver, som har hjulpet dem med at finde vej i dette liv, hvor de hver dag lever i livsfare. Hele synet på livet ændrer sig imidlertid, når man betragter det fra evighedens perspektiv.

Spiller præsten en så stor rolle?

Han er den eneste, der har tid til alle. Han er i stigende grad blevet en trofast rådgiver. Der er en anden rådgiver, som altid har tid: kunstig intelligens. Når de unge ikke har svar, vender de sig til ChatGPT.

Af Andrea Gagliarducci · ACI Stampa · Oversat til dansk af EWTN Danmark

Flere nyheder fra EWTN Danmark

Watch Live