Katolske og konfucianske forskere fremhævede deres fælles mål for menneskeheden, samtidig med at de anerkendte væsentlige teologiske forskelle mellem de to traditioner.
Katolske repræsentanter afsluttede i denne måned den første konference nogensinde med konfucianske tænkere. Her samledes de to traditioner for at sætte fokus på deres »fælles overbevisninger« om menneskeheden trods de markante forskelle i deres historiske udvikling.
Dikasteriet for Interreligiøs Dialog under Den Hellige Stol og Den Katolske Bispekonference i Korea gik sammen med det konfucianske Sungkyunkwan-akademi om at afholde konferencen på Sogang Universitet i Seoul i Sydkorea den 4.–5. august.
I en fælles erklæring, som katolske og konfucianske forskere godkendte, anerkendte de, at »vores traditioner udspringer af forskellige religiøse og filosofiske grundlag«, men også, at »vores dialog afdækkede vigtige fælles overbevisninger«.
Begge traditioner var enige om, at »menneskelig trivsel begynder med dannelsen af dydige, medfølende og ansvarlige mennesker«. Erklæringen tilføjede: »Personlig forvandling, etisk levevis og omsorg for andre er grundlaget for sunde familier, fællesskaber og samfund.«
Forskere fra begge traditioner var enige om, at »et retfærdigt og fredeligt samfund afhænger af et lederskab med rod i integritet, ydmyghed, tjeneste og omsorg for det fælles bedste«, og at »gode institutioner har betydning, men de kan kun for alvor tjene samfundet, når de ledes af moralsk visdom og ansvar over for offentligheden«.
Der var også enighed om, at »omsorg for de sårbare, kommende generationer og vores fælles hjem er både et moralsk og et åndeligt ansvar«, at mennesker er kaldet til solidaritet, og at håb kræver, at de »arbejder sammen gennem nutidens prøvelser og ufuldkommenheder«.
I takt med udbredelsen af kunstig intelligens fandt forskerne ligheder mellem den konfucianske ånd af velvilje og den kristne værdi kærlighed. Begge peger på nødvendigheden af at sikre, at »al teknologisk udvikling aktivt [fremmer] den menneskelige værdighed og etiske værdier«.
Konfucianismen har rødder i den kinesiske tænker Konfucius’ filosofi fra det 5. århundrede f.Kr. Det er et filosofisk og etisk system med fokus på velvilje og harmoni, som blandt andet lægger vægt på at leve dydigt, holde fast ved traditionen og respektere sine forældre og forfædre.
Tilhængerne ærer ofte deres forfædre gennem ritualer. Konfucius omtaler guddomme, men lægger større vægt på, hvordan man bør leve. Hans filosofi har stor indflydelse i mange østasiatiske lande. Mange tilhængere følger desuden andre traditioner, såsom buddhismen eller lokale religiøse traditioner.
Kristendommen, og især katolicismen, er i de seneste årtier vokset i nogle lande, der er stærkt præget af konfuciansk tænkning, navnlig Sydkorea, Hongkong og Vietnam.
»Datong« og den nye himmel
Pastor Paulin Batairwa Kubuya, SX, der er undersekretær i dikasteriet, fortalte EWTN News, at den katolske dialog med konfucianismen er i vækst, selv om konfucianismen teknisk set endnu ikke er blandt de religioner, som hører under dikasteriets ansvarsområde for udadrettet arbejde. Han sagde, at behovet for dialog fremhæves i dokumenterne fra Det Andet Vatikankoncil.
»Men tanken bag dokumentet Nostra Aetate er større åbenhed over for religiøse virkeligheder, og derfor markerer denne dialog, at betingelserne for officielt at indlede samtaler med konfucianerne var modnet,« sagde han. »Derfor tog vi til Korea, et af de lande, der stadig bærer præg af disse religioner.«
Han sagde, at konferencens tema tog udgangspunkt i den kristne tro på den nye himmel og den nye jord, som den kommer til udtryk i Johannes’ Åbenbaring, og i den konfucianske tanke om »Datong« – den »store enhed« eller »store harmoni«.
»Disse beskriver en idealtilstand, hvor alle lever sammen i et samfund, der er indrettet til at tage sig af de svage og de forældreløse – et sted, hvor alt er så smukt,« sagde Kubuya.
»Det er en by, hvor portene aldrig er låst, fordi der hersker tryghed,« sagde han. »Det er det samme, som der siges om det nye Jerusalem. Døden findes ikke længere; der er åbenhed – så her var der en lighed mellem disse to religioners visioner. Og det var udgangspunkterne for overvejelserne: Hvordan kan vi som samfund virkeliggøre denne vision?«
Kardinal George Jacob Koovakad, præfekt for dikasteriet, drøftede de to begreber i sin åbningstale ved konferencen ifølge Vatican News. Han sagde, at katolicismen og konfucianismen begge betoner en beslægtet menneskelig stræben.
»At vores fælles liv må være i harmoni med en Vej, der virkelig er god og smuk; en etisk retfærdighed, der leves i venskabets varme og gensidig omsorg; en fred, der anerkender og fremmer hvert menneskes og ethvert fællesskabs værdighed; en harmoni, der fødes af forskelle, ligesom musikkens toner smelter sammen til én melodi, eller mennesker fra forskellige steder bliver ét fællesskab,« sagde han.
Batairwa fortalte EWTN News, at deltagerne under konferencen besøgte forskellige religiøse steder, herunder et buddhistisk tempel præget af konfucianismen, et konfuciansk akademi og steder, hvor kristne led martyrdøden.
Den fælles erklæring anerkendte, at de to traditioner har forskellige opfattelser af den ultimative virkelighed, menneskets fuldendelse og samfundets forvandling, men at »disse forskelle ikke er hindringer for venskab; tværtimod indbyder de til at lytte mere indgående, lære af hinanden, udvise ydmyghed og fortsætte dialogen«.
Forskere fra begge traditioner fornyede deres tilsagn om at uddybe venskabet og dialogen, fremme samfund med rødder i medfølelse, retfærdighed, harmoni og fælles ansvar samt sammen arbejde for menneskehedens trivsel.
Konferencen havde omkring 150 deltagere fra mere end et dusin lande. Grupperne planlægger yderligere to konferencer i løbet af de næste fire år: i Indonesien i 2028 og i Hongkong i 2030.
Af Tyler Arnold, Hannah Brockhaus · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
