FILM: Selv børn kan se filmen, læse underteksterne og lade sig inspirere af både filmen og den helgen, den handler om.
I forbindelse med St. Peter Clavers festdag den 9. september kommer en ny EWTN-film om helgenens liv, »St. Peter Claver: Slave of the Slaves«. Hans historie fra 1600-tallet er ikke blevet mindre aktuel, fordi den er forankret i evangeliets saligprisninger og lignelser.
Det nye dokudrama udfolder St. Peters livshistorie i en smuk rammefortælling, som åbner og afslutter filmen: En gruppe gejstlige mødes for at høre begrundelserne for opfordringen til at helligkåre ham. Undersøgerne er strenge, men retfærdige, og vil ud fra erindringerne hos dem, der kendte ham, finde frem til, hvad der gjorde ham til en helgen. Rammefortællingen åbner døren til hans liv, fra barndommen i Spanien til de år, hvor han gjorde tjeneste blandt og omvendte utallige slaver, som blev handlet på markederne i Cartagena i Colombia.
Seerne møder Peter som en dreng i de tidlige teenageår på forældrenes gård. Her redder han en fugl og sætter den fri, hvorefter han fører an for en enorm fåreflok, som følger ham uden tøven. Det er en sigende scene, for i hele dette smukt skabte dokudrama mister den kommende helgen aldrig sin barnlige uskyld. Det er også denne store uskyld, uden det mindste spor af dobbeltspil, der er med til at drage mennesker til ham.
Hovedtrækkene i Peter Clavers historie skildres smukt fra scene til scene. Før hans mor dør, giver hun ham et krucifiks, som senere får en plads i hans tjeneste blandt slaverne. Da han bliver sendt i skole, beslutter han at træde ind i Jesu Selskab og finder stor glæde i ordenslivet. Derefter følger seerne ham fra Spanien til Colombia, hvor han, efter at have set slavernes frygtelige nød i denne vigtige ankomsthavn for den afrikanske slavehandel, bliver tilskyndet til at redde de mange skibsladninger med slaver både på sjæl og legeme.
Måden, dokudramaet er filmet på, har stor betydning for forståelsen af Peter Claver og hans indvirkning på alle, han mødte. I mange af de dramatiserede scener, som udgør en stor del af filmen, går instruktøren Pablo Burgos-Bosch, der også har skrevet manuskriptet, helt tæt på med kameraet, så skuespillernes ansigtsudtryk siger mere end mange ord. Samtidig bevæger kameraet sig sådan, at seerne føres ind i scenerne som tavse vidner og oplever personernes ord og handlinger, som var de selv med – hvad enten Peter behandler en slave om bord på skibet eller redder en på slavemarkedet.
Et andet vigtigt element, der løfter fortællingen, er musikken. Der høres naturligvis enkelte genkendelige religiøse melodier. Men den musik, som den talentfulde Ivan Capillas har komponeret specielt til dokudramaet, understøtter på smuk vis de mange scener, hvor den anvendes, uden at gøre opmærksom på sig selv. Den løfter den følelsesmæssige tone og den dramatiske betydning og forbliver samtidig »praktisk talt usynlig« for publikum. Det er, hvad filmmusik gør, når den er allerbedst.
Skuespillerne – alle ukendte navne her – er fremragende. De gestalter hver enkelt figur med stor nænsomhed og gør dem både troværdige og lette at føle med – bortset naturligvis fra et par skrupelløse personer, der kun ses ganske kort.
Som i de fleste dokudramaer medvirker forskellige eksperter, som fortæller lidt om periodens historie og om St. Peters liv samt om hans to medarbejdere, der var præster. Den ene var hans jesuitiske medbroder, lægbroderen Alphonsus Rodriguez, som tidligt var hans mentor. Peter Claver og Alphonsus Rodriguez blev begge helligkåret i 1888 af pave Leo XIII.
Disse kommentarer er smukt flettet sammen. Til tider påbegynder én person en tanke, som en anden fortsætter eller uddyber. Undertiden fuldender en tredje den. Seerne får indtryk af, at de sidder i en stol over for kommentatoren, som synes at tale direkte til dem. Disse passager spiller perfekt sammen med de øvrige scener og bliver tilsammen til en smukt skabt, yderst fængslende og bevægende film, der fremstiller Peter Claver på en virkelig uforglemmelig måde.
Men dette dokudrama går et skridt videre. Seerne skal ikke blot huske ham og hans gerninger, men også lade sig inspirere af ham og hans eksempel og bestræbe sig på at vise de mennesker, de møder på deres vej, den samme godhed som helgenen. I modsætning til mange lignende dokudramaer formidler denne fremragende film netop en sådan inspirerende lære.
»St. Peter Claver: Slave of the Slaves« er optaget på spansk med engelske undertekster, der er lette at læse. De tager aldrig opmærksomheden fra handlingen eller scenerne. Selv børn kan se med, læse underteksterne og lade sig inspirere af filmen og den helgen, den handler om. Selv i de dramatiske passager, hvor St. Peter Claver behandler meget syge slaver om bord på det nyankomne skib, er scenerne udformet sådan, at seerne forstår, hvor syge de er, og – endnu vigtigere – hvordan Claver behandler dem, gør tjeneste blandt dem og viser dem, hvor højt han værdsætter dem som mennesker, der fortjener at blive behandlet med værdighed. Han fører dem tilbage til livet ved at »behandle« dem legemligt, så de genvinder en del af deres helbred, og åndeligt ved at føre dem ind i Kirken. Han døbte mere end 300 000 mennesker i løbet af sit liv.
En smuk og fredfyldt scene hen mod slutningen ledsages af en oplæsning af saligprisningerne. »Han levede i den verden. Og han rakte en hjælpende hånd til alle dem, han kunne, én efter én,« siger broder Álvaro Gutiérrez fra jesuitternes helligdom for St. Peter Claver i Cartagena.
»Det er dét, der virkelig betyder noget,« tilføjede han. »At du rakte hånden ud, viste medfølelse, kom et menneske i nød til hjælp, besøgte de syge og trøstede dem, der var i nød eller fortvivlede. Det er dét, der virkelig betyder noget. De helliges glæde er glæden hos dem, der erkender dette og lever sådan, selv i de mindste udtryk for menneskelig godhed. Det er det spørgsmål, slaverne må have stillet sig selv: Hvem er den Gud, der tilskynder denne mand til at give sig hen for os?«
Søster Eva fra Sisters of St. Peter Claver svarer: »Helt fra begyndelsen var det St. Peter Clavers stærke tro på Gud og hans bevidsthed om, at alt, hvad han gjorde, var til Guds ære, der hjalp ham.«
Af Joseph Pronechen · NC Register · Oversat til dansk af EWTN Danmark
