Den hellige tunika skal transporteres knap seks kilometer fra Argenteuil i Frankrig til pavens vigiliebøn for unge på Stade de France i Saint-Denis.
For første gang vil en pave overvære en fremvisning af den hellige tunika, den klædning, Kristus bar under sin lidelse, og som opbevares i Saint-Denis-basilikaen i Argenteuil i Frankrig.
Det særlige relikvie vises frem ved de ordinære udstillinger, der finder sted hvert 50. år, og ved ekstraordinære lejligheder – senest i 2023 – men det er aldrig før blevet bragt frem for en pave.
Pave Leo XIV får mulighed for at se tunikaen den 25. september, når den fremvises ved afslutningen af en vigiliebøn for unge på et fodboldstadion i en forstad nord for Paris. Arrangementet indgår i det fyldte program for hans rejse til Frankrig.
Mere end 80 000 unge mennesker fra Frankrig har tilmeldt sig vigiliebønnen på Stade de France. Ifølge pastor Guy-Emmanuel Cariot, tidligere rektor for basilikaen i Argenteuil, er pave Leo XIV den første pave, der ser tunikaen siden St. Peters tid.
Det er måske en overdrivelse, men det er rigtigt, at der aldrig før har fundet en ekstraordinær fremvisning af relikviet sted under en paverejse og med en pave til stede. Det kommer til at ske på denne rejse, blandt andet fordi afstanden mellem basilikaen i Argenteuil og Stade de France kun er 3,7 miles, svarende til knap seks kilometer.
Tunikaen skal transporteres de knap seks kilometer under særdeles strenge sikkerhedsforanstaltninger, som er blevet yderligere skærpet i lyset af tyveriet i 1983, da relikviet var væk i et par måneder. Derfor holdes den rute, tunikaen skal følge, fortrolig. Det vides dog, at der vil være overvågning både fra jorden og fra luften for at sikre, at transporten gennemføres diskret og under optimale sikkerhedsforhold.
Tunikaen har været opbevaret i Argenteuil i mere end 1 200 år og er et af flere relikvier fra Kristi lidelse, der opbevares i Frankrig. Tornekronen opbevares i Notre-Dame-katedralen i Paris, mens Jesu hellige hovedklæde opbevares i Cahors.
Hvad angår selve den hellige tunika, omtales den i Gregor af Tours’ værk fra det sjette århundrede, »Liber in Gloria Martyrum Beatorum« (»Martyrernes og de saliges herlighed«). Ifølge bogen blev Jesu sømløse tunika opbevaret i Galata i en kirke viet til de hellige ærkeengle, omkring 120 miles (cirka 190 kilometer) fra Konstantinopel. Derimod placerer »Chronicle of Fredegar« fra det syvende århundrede tunikaen i Zafad, ikke langt fra Jerusalem.
Tunikaen kom senere i den byzantinske kejserinde Irenes besiddelse. I år 800 gav hun den til Karl den Store i forbindelse med hans kroning som den første kejser af Det Hellige Romerske Rige. Karl den Store skænkede den derefter til klosteret i Argenteuil, hvor hans datter Theodrada var abbedisse. I »Charta Hugonis« fra 1156 står der, at tunikaen længe havde været opbevaret i basilikaen i Argenteuil.
Gennem århundreder blev tunikaen holdt skjult for at beskytte den mod normannerne og senere mod huguenotterne. Under den franske revolution lod pastor Ozot, sognepræst i Argenteuil, den skære i stykker og gemme for at redde den fra antiklerikal forfølgelse. Den blev siden samlet igen, selv om nogle dele var gået tabt.
Dele af tunikaen opbevares også andre steder. Et eksempel er den såkaldte »Tunika fra Trier« i Tyskland, som optræder i historiske kilder fra 1072 og frem, og som menes at være et af de relikvier, den hellige Helena bragte hjem fra Det Hellige Land. Forskere har dog ikke kunnet fastslå dens oprindelse og alder på grund af dens dårlige bevaringstilstand og de omfattende reparationer, den har gennemgået gennem århundrederne.
Denne artikel blev først offentliggjort af ACI Stampa, EWTN News’ italiensksprogede søstertjeneste. Den er blevet oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Andrea Gagliarducci · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
