Den spanske prælat fremhæver, at det at bede rosenkransen »hjælper os med at beskytte vores hjerter. Det opretholder troen, håbet og kærligheden.«
I sit program på Radio María præsenterede biskop José Ignacio Munilla fra bispedømmet Orihuela-Alicante i Spanien for nylig fem grunde til at bede rosenkransen i oktober:
1. Den Hellige Moder har selv gentagne gange fremsat denne anmodning.
Den spanske prælat fremhævede, at Jomfru Marias gentagne opfordring gennem århundreder til at bede rosenkransen »allerede burde have været nok« til, at kristne tager den frem hver dag.
Han gennemgik derefter nogle af de tilfælde, hvor hun udtrykkeligt eller indirekte havde fremsat denne opfordring. »Det gjorde hun over for St. Dominikus af Guzmán omkring år 1208, da hun bad om denne bøn over for katarerne,« bemærkede han.
I Lourdes i 1858 var der ingen udtrykkelig befaling, men alligevel »stod rosenkransen i centrum for de 18 åbenbaringer for Bernadette«, mindede Munilla om.
Omkring 21 år senere, under en åbenbaring i 1877 i Gietrzwałd i Polen, blev Jomfru Maria citeret for direkte at sige: »Jeg ønsker, at I beder rosenkransen hver dag« og »bed rosenkransen med inderlighed«.
Ifølge Munilla udgør åbenbaringerne i Fátima i 1917 »det centrale eksempel« i denne sammenhæng, fordi det var her, Jomfru Maria insisterede på denne praksis.
Munilla mindede om, at den salige Jomfru Maria den 13. maj 1917 sagde: »Bed rosenkransen hver dag for at opnå fred i verden og krigens afslutning. Hun gentog dette i juni, juli og oktober, og den 13. oktober åbenbarede hun sig som vor Frue af Rosenkransen.«
Munilla henviste dernæst til det, Jomfru Maria sagde i 1980 i byen Cuapa i Nicaragua. Her »bad Jomfru Maria Bernardo Martínez om at bede rosenkransen hver dag – ikke blot ved at recitere den fra ende til anden, men ved at meditere over mysterierne« – og om »at udbrede den i familien og sognet«.
I Kibeho i Rwanda bad hun i 1981 også om rosenkransbøn, men med et særligt kendetegn: »Her lå vægten ikke så meget på den almindelige rosenkrans, men derimod på Jomfru Marias rosenkrans med de syv smerter.«
Prælaten henviste ligeledes til åbenbaringerne mellem 1983 og 1990 i San Nicolás i Argentina, hvor »Jomfru Maria viste sig under titlen Vor Frue af Rosenkransen, og budskaberne opfordrede til at bede rosenkransen.«
Munilla henviste også til Medjugorje, hvor Kirken ikke har udstedt en afgørelse om den overnaturlige karakter af de påståede åbenbaringer, men har godkendt den religiøse og pastorale oplevelse, der finder sted dér. Det er en oplevelse, der ifølge ham er kendetegnet ved »en insisteren på den daglige rosenkransbøn«.
2. I rosenkransbønnen betragter man Kristi ansigt sammen med Maria.
Den anden grund er, at rosenkransbønnen gør det muligt at betragte Kristi ansigt sammen med Maria ved at meditere over glædens, smertens, herlighedens og lysets mysterier. St. Johannes Paul II bekræftede dette i sit apostoliske brev Rosarium Virginis Mariae fra 2002.
»Han påpeger, at rosenkransen, selv om den har marianisk form, er kristocentrisk; den er en sammenfatning af Evangeliet,« bemærkede Munilla.
»Hvert led i rosenkransen præsenterer et mysterium fra Jesu liv – glædeligt, lysende, smertefuldt eller herligt – som man mediterer over, mens man beder Hil dig Maria. Det er at lade Evangeliet trænge ind gennem ydmyg gentagelse og betragte Kristi ansigt sammen med Maria,« forklarede han.
3. Rosenkransen er tilgængelig for alle og fremmer et fortroligt forhold til Gud.
I forbindelse med dette punkt mindede den spanske prælat om, hvordan søster Lucia, seeren fra Fátima, havde forklaret: »Hvis daglig messe og kommunion var krævet af os, ville mange ikke kunne opfylde forpligtelsen, fordi det ikke er alle, der har adgang til en daglig fejring af eukaristien.«
»Rosenkransen kan derimod bedes i enhver livssituation, når som helst og hvor som helst,« fortsatte hun. Søster Lucia betragtede den derfor – efter messen – som »den bøn, der behager Gud mest og gavner sjælen mest«.
4. Rosenkransen er en stærk forbøn.
At bede rosenkransen »er et nødvendigt våben til at sikre fred og til den åndelige kamp«, tilføjede biskoppen. »Leo XIII viede et dusin pavelige dokumenter til den og foreslog den som et middel mod samfundets store onder. Johannes Paul II knyttede den på ny til freden,« tilføjede han.
5. Gentagelse skaber indre orden.
Som sin femte grund fremførte Munilla, at rosenkransbønnen »hjælper os med at beskytte vores hjerter. Den understøtter troen, håbet og kærligheden. Den hjælper os med at bevare disse tre teologiske dyder og undgå at blive opslugt af denne verdens ånd.«
»Gentagelsen skaber orden i menneskets indre,« fortsatte den spanske prælat. Han understregede, at »meditationen over mysterierne igen retter blikket mod det, der består, og Marias forbøn bærer det, man ikke kan bære alene.«
Som St. Johannes Bosco ville sige, konkluderede Munilla, »er rosenkransen lige så nødvendig for sjælens sundhed, som brød er for kroppen.«
Denne artikel blev først offentliggjort af ACI Prensa, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste. Den er blevet oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Nicolás de Cárdenas · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
