På festen for Vor Frue af Rosenkransen ser vi nærmere på denne populære andagtsform og bøn.
Den katolske Kirke har udpeget oktober som rosenkransens måned, og den 7. oktober fejres festen for Vor Frue af Rosenkransen.
Her er syv udbredte myter og fakta om denne populære andagtsform og bøn:
1. Kun katolikker kan bede rosenkransen.
Forkert. Rosenkransen forbindes som regel med katolikker, men også ikke-katolikker kan bestemt bede den – og mange tilskriver faktisk rosenkransen deres omvendelse. Selv nogle protestanter anerkender rosenkransen som en gyldig form for bøn.
2. At bede rosenkransen er afgudsdyrkelse.
Forkert. Nogle har indvendinger mod rosenkransen og hævder, at den gør Maria til genstand for afgudsdyrkelse og rummer for mange gentagelser.
Som enhver anden praksis kan rosenkransen misbruges – ligesom nogen kan ophøje en bestemt pastor eller præst, en form for gudsdyrkelse eller faste til en afgud. Men rosenkransen er ikke i sig selv en form for afgudsdyrkelse.
Rosenkransen er ikke en bøn til Maria – den er en meditation over Kristi liv, sådan som det åbenbares i fem mysterier, »med det formål at føre den bedende dybere ind i betragtningen af Kristi glæder, ofre og lidelser og de herlige mirakler i hans liv«.
Når vi beder Hil dig, Maria, tilbeder vi ikke Maria; vi beder om hendes forbøn – ligesom vi kan bede en ven eller et familiemedlem om at bede for os.
For det andet kan enhver bøn miste sin betydning, hvis vi ikke bevidst fordyber os i den. At rette opmærksomheden mod mysterierne med et klart formål og bevidst nærvær er nøglen til rosenkransens forvandlende kraft. Som en forfatter opfordrer: »Selve rosenkransen forbliver den samme, men det gør vi ikke.«
3. Du kan bære en rosenkrans som halskæde.
Det afhænger. Det anses som regel for respektløst og ærbødighedsløst at bære en rosenkrans om halsen som smykke, selv om Kirken ikke har udstedt nogen udtrykkelig erklæring imod det.
Men kanon 1171 i Code of Canon Law siger: »Hellige genstande, der ved indvielse eller velsignelse er bestemt til gudsdyrkelse, skal behandles med ærbødighed. De må ikke anvendes til verdslige eller upassende formål, selv om de tilhører privatpersoner.«
Det er vigtigt at behandle rosenkransen med respekt og omtanke. Hvis hensigten er at bære den som smykke, er det respektløst og bør undgås. Det siger sig selv, at det ville være en synd at bære rosenkransen som en hån eller som bandesymbol.
Men hvis hensigten er at bruge rosenkransen og have bønnen for øje, kan det være tilladeligt. I nogle kulturer, blandt andet i Honduras og El Salvador, er det ikke ualmindeligt, at rosenkransen bæres respektfuldt om halsen som tegn på fromhed.
Rosenkransringe eller -armbånd kan være en bedre mulighed, hvis du vil have rosenkransen lige ved hånden som en påmindelse om at bede. De er mere diskrete og bliver derfor ikke så let opfattet som smykker.
4. Rosenkransen er et ekstremistisk symbol.
Forkert. I 2022 gik en meget delt artikel i The Atlantic viralt, efter at den havde beskyldt rosenkransen for at være et »ekstremistisk symbol«.
»Ligesom AR-15-riflen er blevet en hellig genstand for kristne nationalister generelt, har rosenkransen fået en militaristisk betydning for radikaltraditionalistiske (eller ›rad trad‹) katolikker,« hed det i artiklen.
Som bevis på »ekstremisme« henviste forfatteren også til Kirkens syn på det traditionelle ægteskab og livets hellighed og hævdede, at det er farligt, at katolikker har en tendens til at kalde rosenkransen et »våben i kampen mod det onde«.
Som EWTN News rapporterede i 2022, har paver siden 1571 opfordret katolikker til at bede rosenkransen – ofte med omtale af rosenkransen som et »våben« i bønnen og som det stærkeste åndelige redskab.
5. Rosenkransen er ikke bibelsk.
Forkert! De fleste af dens ord kommer direkte fra Skriften.
Først bedes Fadervor. Ordene i Fadervor er dem, Kristus lærte sine disciple at bede i Matthew 6:9–13.
Bønnen »Hil dig, Maria« kommer også direkte fra Bibelen. Den første del, »Hil dig, fuld af nåde, Herren er med dig«, stammer fra Luke 1:28, og den anden, »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er frugten af dit moderliv«, findes i Luke 1:42. [Frit oversat fra engelsk.]
Endelig symboliserer hver af rosenkransens rækker af ti bønner en begivenhed i Jesu og hans mors liv. Rækkerne er inddelt i fire grupper: glædens mysterier, lysets mysterier, smertens mysterier og herlighedens mysterier. De fleste af disse mysterier findes i Skriften.
6. En rosenkransperle eller rosenkransært kan slå dig ihjel.
Delvist sandt. En rosenkransært, også kaldet et abrusfrø, kommer fra en slyngplante, der er hjemmehørende i Indien og dele af Asien. Plantens frø er røde med sorte pletter og bruges ofte til at fremstille perlesmykker – herunder rosenkranse. Frø fra rosenkransærten indeholder et giftigt stof kaldet »abrin«, som er en naturligt forekommende gift, der kan være dødelig ved indtagelse. Det er dog usandsynligt, at nogen får abrinforgiftning blot ved at holde en rosenkrans af abrusfrø, da frøene skal sluges.
I dag fremstilles de fleste rosenkranse af andre, ugiftige materialer som oliventræ eller glas, så denne risiko bortfalder.
7. Rosenkransen kan være med til at beskytte dig.
Sandt. Rosenkransbønnen har vist sig at være en mirakuløs kraft, som beskytter troende og skænker dem yderligere nåde. Et eksempel er de kristne styrkers sejr i slaget ved Lepanto, efter at den hellige Pius V havde opfordret kristne i Vesten til at bede rosenkransen.
Mange store helgener gennem historien, heriblandt pave Johannes Paul II, Padre Pio og Lucia af Fátima, har også anerkendt rosenkransen som det stærkeste våben i de virkelige åndelige kampe, vi står i her i verden.
Vi ved, at åndelig kamp er en reel og eksisterende fare: »For den kamp vi skal kæmpe er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet« (Ef 6, 12).
»Rosenkransen er et stærkt våben, der kan jage dæmonerne på flugt og beskytte én mod at synde … Hvis I ønsker fred i jeres hjerter, i jeres hjem og i jeres land, så saml jer hver aften for at bede rosenkransen. Lad ikke en eneste dag gå, uden at I beder den, uanset hvor tyngede I måtte være af mange bekymringer og gøremål,« sagde pave Pius XI.
Denne artikel blev første gang offentliggjort den 1. oktober 2022 og er siden blevet opdateret.
Af Edie Heipel · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
