En ikonmaler fra Chicago havde kun én uge til at skabe et ikon af Vor Frue af det Gode Råd til pave Leo XIV og knyttede gennem kunst, bøn og kald et åndeligt bånd til paven.
En ikonmaler fra Chicago havde kun én uge til at skabe et ikon af Vor Frue af det Gode Råd til pave Leo XIV. Det færdige værk nåede frem til Vatikanet, hvor den hellige Fader modtog det ved en privat audiens. Han planlægger at have det tæt på sig og bruge det i sit personlige bønsliv.
Joseph Malham er ikonmaler med base i Chicago. Værket blev bestilt af Michael Airdo, en advokat fra Chicago, som skulle rejse for at besøge paven og ønskede at give ham en særlig gave. Med den hellige Faders augustinske rødder for øje besluttede Airdo at give ham et billede af Vor Frue af det Gode Råd, som har en særlig plads i den augustinske tradition.
Andagten udspringer af et flere hundrede år gammelt billede af Jomfru Maria og Jesusbarnet, som æres i basilikahelligdommen for Vor Moder af det Gode Råd i Genazzano i Italien. Helligdommen er betroet augustinerne, og ordenen har i århundreder fremmet andagten til Maria under denne titel.
Efter at pave Leo var blevet valgt, rejste han til Genazzano, der ligger omkring 40 miles sydøst for Rom, for at bede foran billedet i basilikaen.
Airdo sendte Malham en e-mail for at høre, om det kunne lade sig gøre at færdiggøre ikonet. Men der var en hage – Malham havde kun én uge til at udføre arbejdet.
Malham fortalte den 21. oktober Veronica Dudo, vært på »EWTN News Nightly«: »Jeg sagde: ›Det kan lade sig gøre.‹ Jeg er ugift, så hvad gør det, hvis jeg hverken sover eller spiser i en uge? Spørgsmålet er: Kan jeg gøre det? Og det gjorde jeg.«
Han tilføjede: »En uge senere, da Michael Airdo var i Rom, sendte han mig et foto af den hellige Fader, som holdt det ikon, han havde fået overrakt under en personlig og privat audiens i pavens bibliotek.«
Airdo fortalte Malham, at pave Leo blev rørt, da han så billedet, og at paven sagde, at han ville have det stående på en hylde i sit soveværelse.
Malham skrev også et brev til den hellige Fader, fordi han »følte sig nært knyttet til ham«.
»Jeg skrev til ham og fortalte, hvor svært det er – husk mig i Deres bønner – for det er svært; det er en lang vej at gå som kunstner, der udgiver sine værker på egen hånd, og som ikonmaler,« fortalte han. »Men jeg sagde, at sådan er det med ethvert kald. Sådan er det at være gift, at være præst, at leve i ordenslivet og at være St. Peters efterfølger. Vi er fælles om det. Det er de helliges fællesskab. Og jeg følte, at det på en måde byggede bro over afstanden og knyttede os sammen.«
I sit svar skrev paven, at han bad for Malham og hans kald. Samtidig bad han ikonmaleren om også at bede for paven.
Om oplevelsens betydning for ham sagde Malham: »Det er næsten ikke til at rumme at vide, at St. Peters efterfølger ikke alene har mit ikon, men også vil tage det med sig på sin personlige vej i bønnen og have det tæt på sig.«
»Ingen ord slår til. Jeg kunne hvile i stilheden og skønheden i det øjeblik, og denne samhørighed er det hellige bånd.«
Af Francesca Pollio Fenton · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark
