Den nye bog Growing in Humility: 7 Steps with Cardinal Merry del Val handler om at tilegne sig ydmyghed som en ægte dyd.
Allerede som 38-årig overtog kardinal Rafael Merry del Val en af de mest indflydelsesrige poster i Kirken, da den hellige Pius X udnævnte ham til Vatikanets statssekretær.
Kardinalen var en fremragende diplomat, født ind i en aristokratisk familie. Han havde en enestående intellektuel dannelse, talte flere sprog og vandt pavens tillid gennem sin diskrete loyalitet og sit dybe indre liv.
Merry del Val arbejdede allerede i Den Romerske Kurie under Leo XIII’s pontifikat. Efter pavens død blev han udnævnt til sekretær for konklavet i 1903. Konklavet blev præget af det historiske veto, som den østrig-ungarske kejser nedlagde mod kardinal Mariano Rampolla del Tindaro, der blev betragtet som en af de klare favoritter til at efterfølge Leo XIII. Episoden ændrede valgets forløb og banede vej for, at kardinal Giuseppe Sarto, den senere hellige Pius X, blev pave.
»Da han var blevet valgt til pave, gik han ind i ›Tårernes Kapel‹ for at bede, og han græd endda. Det var en tid med hård forfølgelse af Kirken, og han følte, at han måske ikke magtede opgaven, fordi situationen krævede en person med stor sjælsstyrke,« forklarede pastor Álvaro Serrano Bayán til EWTN News Español, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste.
Serrano er forfatter til den spansksprogede bog Growing in Humility: 7 Steps with Cardinal Merry del Val, der er udgivet af Editorial Monte Carmelo, og som fremhæver den spanske kardinals rige åndelige liv.
Den hellige Pius X var fuldt bevidst om den komplekse situation, Kirken stod over for i begyndelsen af det 20. århundrede, og tvivlede på, om han havde den nødvendige styrke til at påtage sig en sådan mission. Midt i denne usikkerhed henvendte Merry del Val sig til den nyvalgte pave for at opmuntre ham til at påtage sig det petrinske embedes byrde. Denne gestus – at række ud til ham – satte et uudsletteligt spor.
»Det skete i et yderst vanskeligt og meget personligt øjeblik. Han forstod at række hånden ud til ham, og paven så i ham en mand, han kunne stole på,« forklarede Serrano.

Syv års forskning i Merry del Vals liv
Serrano er luft- og rumfartsingeniør og har desuden uddannelser i historie og kommunikation. Han stammer fra en by i Extremadura i Spanien og har brugt syv år på at opspore personlige breve, prædikener, åndelig vejledning og spredte skrifter af ophavsmanden til den kendte Litany of Humility. Resultatet er en samling på 380 åndelige råd, som er tilgængelige for nutidens læsere.
Det hele begyndte næsten tilfældigt. Som seminarist stødte han på det velkendte litani, der tilskrives Merry del Val. Bønnerne vakte en nysgerrighed, som med tiden udviklede sig til en omfattende undersøgelse.
»Jo mere jeg lærte om Merry del Val, desto større pris satte jeg på hans skrifter – hans prædikener, hans åndelige vejledning og hans breve til mennesker, både dem, han vejledte, og andre, han kendte,« fortalte præsten.
Denne fascination fik ham til i årevis at udforske arkiver og publikationer. Til sidst omsatte han alt materialet til en meditation over en af de dyder, der er sværest at praktisere i vor tid: ydmyghed. Samtidig skrider helligkåringssagen for Guds tjener Rafael Merry del Val fortsat frem.
I år er det desuden 96 år siden, at en af de mest betydningsfulde skikkelser i Kirken i det 20. århundrede døde. I oktober sidste år modtog pave Leo XIV medlemmer af Merry del Val-studiegruppen i Vatikanet. Mødet fandt sted i forbindelse med 160-året for Merry del Vals fødsel i London i 1865.

Ydmyghedens humus
Bogen har et forord af kardinal Pietro Parolin, den nuværende statssekretær for Den Hellige Stol, og foreslår en åndelig vandring i syv etaper med inspiration i det latinske ord »humus«, der betyder frugtbar jord. »Det er herfra, ordet ›ydmyghed‹ kommer,« forklarede Serrano.
Med dette billede som udgangspunkt udfolder forfatteren en analogi mellem jorddyrkning og åndelig vækst. Ligesom jorden skal bearbejdes, vandes og tilsås, før den kan bære frugt, må sjælen lade sig dyrke af Gud for at nå det kristne livs fylde.
Værket kan læses fra ende til anden, bruges som vejledning til personlig bøn eller endda som »en bog, man kan gribe til under tilbedelsen af det Allerhelligste Sakramente«, forklarede præsten.
»Vandringen kulminerer i Marias skikkelse, fremstillet som Herrens frugt par excellence,« understregede han.
En dyd i en tid præget af selvoptagethed
For Serrano er Merry del Vals budskab særligt relevant i en kultur, der er præget af en konstant higen efter opmærksomhed og en uophørlig søgen efter anerkendelse.
»Ydmyghed er at vandre i sandheden, være god og sige tingene, som de er, uden at gøre os selv til mere eller mindre, end vi faktisk er,« sagde han og mindede om en velkendt lære af den hellige Teresa af Jesus.
Efter hans opfattelse er en af vor tids store fejltagelser at sidestille ydmyghed med at undervurdere sig selv. Derfor understregede han: »Ydmyghed betyder ikke, at man siger: ›Jeg er intet værd‹. Ydmyghed er tværtimod at se, at vi har stor værdi. Gud har skabt os, alt kommer fra Gud, og vi behøver ikke andres konstante anerkendelse for at vide, hvem vi er.«
Bogens formål er, forklarede han, at dele en åndelig skat, som forvandlede hans eget liv: »Noget, der har hjulpet mig så meget, noget, jeg har haft så stor glæde af, noget af stor betydning, som kan bidrage til opbyggelse af sjælen.«
Når dit arbejde ikke definerer dig
Et af de mest tiltalende træk ved Merry del Val er måske netop overensstemmelsen mellem hans ord og hans livsførelse. Det er forholdsvis let at praktisere ydmyghed, når ingen kender ens navn. Det virkelig svære er at gøre det, mens man beklæder en af de højeste poster i Kirken, bemærkede Serrano.
»Merry del Val stræbte ikke efter posten som statssekretær og byggede heller ikke sin identitet op omkring den. Han vidste, at ansvarsområder kommer og går, mens præsteskabet er en varig virkelighed. Poster ophører; ens kald består,« bemærkede præsten og tilføjede, at denne lære stadig er lige så relevant som nogensinde.
En persons værdi, fortsatte han, »afhænger ikke af ens arbejde, sociale status eller produktivitet, men af den værdighed, der ligger i at være elsket som et barn af Gud.«
Ydmyghed i mødet med mig-kulturen
»Fri mig, Herre, fra ønsket om at blive elsket, agtet eller foretrukket,« bad Merry del Val i en af de bønner, der gjorde ham berømt.
Disse ord kom fra en mand, der efter menneskelig målestok havde alt: adelig herkomst, en solid uddannelse, beherskelse af flere sprog og en strålende kirkelig karriere. Hans budskab står i skarp kontrast til en tid, der er domineret af sociale medier og behovet for konstant anerkendelse.
»Et menneske, der har brug for konstant anerkendelse fra andre, har for det første et lavt selvværd. Desuden er et sådant menneske ofte temmelig arrogant,« påpegede Serrano. I modsætning til denne tankegang foreslog Merry del Val, at man skulle gøre ting af kærlighed til Gud, og fordi de er gode i sig selv – ikke for den sociale belønning, de måtte medføre.
Posten som den næstmægtigste mand i Den Hellige Stol kunne have næret forfængeligheden hos hvem som helst, bemærkede præsten. Men for denne fremtrædende Kristi og hans Kirkes tjener var den blot endnu en anledning til at praktisere ydmyghed.
Denne historie blev først offentliggjort af EWTN News Español, EWTN News’ spansksprogede søstertjeneste. Den er oversat og bearbejdet af EWTN News English.
Af Victoria Cardiel · EWTN News · Oversat til dansk af EWTN Danmark





